CSRD: Alt, du har brug for at vide

CSRD er EUs CSR-direktiv. Direktivet betyder, at alle store og børsnoterede virksomheder rapportere om bæredygtighed efter særlige standarder fra 2024.

CSRD vil løbende blive udrullet og omfatte flere virksomheder frem til 2026. På sigt vil direktivet have meget stor indflydelse på hvordan vi kan drive forretning både i og uden for Europa.  I denne artikel giver vi en introduktion til hvordan virksomhederne kan komme igang med CSRD og forstå det nye rammeværk. Vi giver et overblik over de temaer der skal rapporteres på i vores store guide til ESRS-standarderne.

Hvad er CSRD?

Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) eller EU’s CSR-direktiv betyder, at store virksomheder i Danmark og resten af EU skal rapportere på deres indsats for bæredygtighed på samme måde som de rapporterer på deres finansielle situation.

Målet er at gøre det lettere for kunder, medarbejdere og investorer at forstå og sammenligne virksomhedernes bæredygtighedstiltag. Målet er at CSRD bliver en fælles løftestang, der sikrer, at vi kan stille krav til hinanden om, at alle påtager sig et samfundsansvar.

Hvem skal rapportere efter CSRD?

CSRD bliver udrullet over en treårig periode – de største starter, de mindste slutter.

• • Fra 2024 skal børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte rapportere.

• • I 2025 er det virksomheder med mere end 250 ansatte, en balancesum på mere end 195 mio. kr. eller en nettoomsætning på mere end 391 mio. kr., der skal rapportere.

• • I 2026 vil kravene gælde alle børsnoterede virksomheder undtagen mikrovirksomheder (virksomheder med mindre end 10 fuldtidsansatte).

De virksomheder, der ikke selv skal rapportere, vil i stedet blive ramt indirekte af kravene, og skal derfor alligevel i gang med rapporteringen. EU har udarbejdet en frivillig standard til SMV-segmentet, den hedder VSME og kan betegnes som CSRD-light.

Læs vores guide til virksomheder, der gerne vil i gang med at lave en klimarapport, men ikke skal rapportere efter CSRD, som dog gerne vil igang med VSME.

Hvilke krav skal virksomheden leve op til?

CSRD stiller krav om, at virksomhederne skal rapportere på hele ESG-paletten, dvs. både mennesker, miljø, klima, sociale indsatser og god virksomhedsledelse.

I denne artikel får du en grundig gennemgang af til hvordan I kommer i gang, men I skal selvfølgelig forholde jer til de præcise krav, der fremgår af de ESRS rapporteringsstandarder, der er udviklet af organisationen EFRAG.

Hvad er en dobbelt væsentlighedsanalyse?

Det nyskabende i CSRD er kravet om at virksomheden skal udarbejde en dobbeltvæsentlighedsanalyse eller Double Materiality Assessment (DMA) som det hedder på engelsk. Dobbelt væsentlighedsanalysen introducerer en helt ny tilgang til bæredygtighedsarbejdet.

I sin essens er dobbeltvæsentligheds analysen en undersøgelse af hvordan den enkelte virksomhed påvirker samfundet (impact materiality) – og hvordan samfundet i form af ny regulering eller konsekvenser af klimaforandringer påvirker virksomheden (financial materiality).

Dobbelt væsentlighedsanalysen danner udgangspunkt for resten af virksomhedens arbejde med rapportering efter CSRD. Det er i sin essens den screeningsmetode I skal bruge til at vurdere, hvilke informationer, der skal indgå bæredygtighedsrapporten og hvilke der kan springes mere let henover. For virksomhederne skal nemlig ikke rapportere på alle de bæredygtighedstemaer, der fremgår af de 12 såkaldte ESRS-standarder. Hvis jeres forretning ikke påvirker eller er påvirket af vandkvalitet skal I ikke rapportere på dette. Men I skal selvfølgelig være sikre på, at det faktisk forholder sig sådan først.

Dobbelt væsentlighedsanalysen er beskrevet i de to generelle ESRS-standarder ESRS 1 og ESRS 2. Den består af to dele, hvor I både kortlægger jeres påvirkning af samfundet – og samfundets påvirkning af virksomheden. Den første del af analysen er det der hedder impact materiality – den anden hedder financial materiality.

I den første del af væsentlighedsanalysen kortlægger I jeres virksomheds påvirkning af mennesker, miljø og klima (bl.a. udledning af CO2), håndtering af medarbejdere og behandling af affald. Den del af analysen hedder impact materiality på engelsk. Analysen dækker både det, der sker i 1) jeres egen virksomhed, 2) det der sker i jeres værdikæde, og 3) det der sker når jeres produkt tages i brug. Arbejder I allerede med klimaregnskaber så kender I metoden fra arbejdet med klimaregnskabets scope 3. I skal både rapportere på jeres positive og negative påvirkninger.

Den anden del af væsentlighedsanalysen er den, der kaldes finansiel væsentlighed (financial materiality). Den handler om hvordan bæredygtighedstemaer påvirker jeres virksomhed. Det kan f.eks. være, at nye miljøreguleringer gør det lettere eller sværere for virksomheden at afsætte bestemte produkter, at forbrugerne efterspørger mere bæredygtige varer eller at jeres værdikæde er i øget fare for oversvømmelse eller tørke. I skal altså både rapportere på finansielle muligheder og risici.

Hvis der er elementer i jeres forretning, der påvirker miljø og mennesker og samtidig skaber nogle finansielle risici eller muligheder for virksomheden kan man sige at temaerne er dobbelt væsentlige.

Læs også vores store guide til effektiv ESG-rapportering

Sådan kommer I i gang med dobbeltvæsentlighedsanalysen

Der findes ikke en præcis regulering af hvordan dobbeltvæsentlighedsanalysen udføres. Det skyldes at EU reguleringen tager højde for, at virksomheder er meget forskellige og at der ikke er én model, der passer alle.

Uanset jeres situation, er der elementer I altid skal være særligt opmærksomme på. For det første skal analysen kunne gentages, så I har mulighed for at revurdere hvilke elementer, der skal indgå i jeres rapportering når forretningen udvikler sig. Derfor skal dobbeltvæsentlighedsanalysen være baseret på objektive kriterier – ikke mavefornemmelser.

De fire skridt en virksomhed skal igennem i forbindelse med dobbeltvæsentlighedsanalyse er:

1. 1. Beskriv virksomheden og alle de processer, der er involveret i at bringe jeres produkt til markedet og genvinde ressourcerne efterfølgende. I skal altså både kigge på processer i virksomheden, i leverandørkæden og hos slutbrugerne. Inddrag eventuelt ekstern research til at fylde huller ud.
   2. Udvælg jeres vigtigste interessenter. Interessenter skal inddrages i jeres analyse af jeres påvirkning af samfundet og af samfundets påvirkning er jer. Det skyldes at det er dem, der faktisk kan belyse jeres samspil med samfundet. Interessenter kan være naboer, leverandører, medarbejdere, NGO’ere, investorer, forbrugerorganisationer, banker og kunder. I bestemmer selv hvordan I inddrager dem – nogle skal I måske tale direkte med, andre kan I høre via spørgeskemaer, og endnu andre kan inddrages gennem dialog med organisationer, der repræsenterer deres interesser.
   3. Etabler en long-list. Når I har kortlagt jeres forretning og identificeret jeres interessenter er I klar til at undersøge hvordan I påvirker samfundet, og hvordan bæredygtighedsagendaen påvirker jer. Målet med processen er en long-list over bæredygtighedstemaer, der potentielt kan være væsentlige for virksomheden. Denne liste kaldes jeres IRO’ere (impacts, risks og opportunities).
   4. Vurder hvad der der væsentligt for jer. Til sidst skal I vurdere hvilke af jeres IROere, der faktisk er væsentlige for samfundet og for virksomheden. Det gøres ved at score dem ud fra forskellige kriterier. I skal dels kortlægge hvor alvorligt I påvirker samfundet, dvs. I skal tænke over hvor mange mennesker eller hvor store naturområder påvirkes? hvor alvorligt påvirkes de? Hvor længe varer effekterne og er de irreversible? og hvad er sandsynligheden for at påvirkningerne faktisk indtræffer. På samme måde skal I vurdere de økonomiske muligheder og risici som bæredygtighedstemaer stiller virksomheden overfor.

En dobbeltvæsentlighedsanalyse er i vid udstrækning en kvalitativ proces, som I selv kan designe så den passer til jer. Men der er ikke fri leg. Hvis jeres virksomhed f.eks. kommer frem til at en af jeres IRO’ere ikke er væsentlig, skal I kunne beskrive hvorfor I er kommet frem til den konklusion, og hvilke data, der vil kunne få jer til at revurdere dette standpunkt. EFRAG har lavet en detaljeret gennemgang af hvordan jeres virksomhed kan håndtere dobbelt væsentlighedsanalysen.

Eksempler på væsentlige temaer for din virksomhed

Et praktisk eksempel på noget, der noget der kunne være væsentligt (impact materiality) for en plastproducent er klima og luftforurening. Hvis virksomheden bruger megen energi i produktionen giver virksomheden anledning til globale klimaforandringer og lokal luftforurening. Det første er irreversibelt, det andet er en midlertidig påvirkning. Men begge dele er alvorligt og sker med overvejende sandsynlighed. Det vil begge dele være nogle af de ting, der skal fremgå af virksomhedens dobbelte væsentlighedsanalyse.  

Den finansielle materialitet handler om hvordan bæredygtighedstemaer påvirker virksomheden finansielt. Her viser virksomhedens analyse måske at bæredygtighed også påvirker forretningens indtjeningsmuligheder. Det kan f.eks. være fordi forbrugerne i stigende grad efterspørger produkter, der er produceret med grøn energi, eller fordi nye EU-krav gør det sværere at sælge engangsplast. Disse elementer skal derfor også inddrages i jeres væsentlighedsanalyse.

Rapportering efter ESRS-standarderne

Når I har lavet jeres dobbelt væsentlighedsanalyse skal I i gang med at rapportere. Rapporteringen skal følge de emnespecifikke ESRS-standarder, der er udarbejdet af EFRAG. De enkelte standarder beskriver hvordan I rapporterer på de tre temaer: miljø og klima, sociale forhold og god virksomhedsetik.

Læs vores store guide til ESRS-standarderne

Hvis I allerede er i gang med klimarapporteringen, vil I kunne bruge meget af det arbejde, I allerede har gjort. CSRD bygger bl.a. på ghg-protokollens principper for klimaregnskabet. I skal dog være opmærksomme på at CSRD introducerer nye regler for opgørelse efter den såkaldte markedsbaserede og lokaktionsbaserede metode. Men I har sikkert behov for at kigge nærmere på nogle af de nyere standarder for biodiversitet og sociale forhold.

Revision og overtrædelser

Når rapporteringen er færdig, skal den påtegnes af virksomhedens revisor med det, der hedder ”begrænset sikkerhed”.  Det forventes at kravene til revisionspåtegningen vil blive strammet fremadrettet. Revisionen kigger både på hvordan I har gennemført jeres dobbelte væsentlighedsanalyse og hvordan I rapporterer på de enkelte temaer i de 10 tema ESRS-standarder.

Virksomheder, der ikke er compliant vil kunne straffes med bøde. Bøden kan både udstedes til virksomheden som sådan eller individuelt til medlemmer af ledelsen.

Læs også om din virksomhed skal være CO2-neutral

Påvirker CSRD SMV’ere?

Det er som sagt ikke kun de virksomheder, der selv skal rapportere efter CSRD, der kommer til at mærke den nye regulering. CSRD accelererer nemlig bæredygtighedsarbejdet i hele samfundet. Det skyldes at virksomhederne skal rapportere på miljø, klima og sociale forhold i hele deres værdikæde. De store virksomheder kan derfor ikke leve op til deres egne klimamål, hvis ikke underleverandørerne også lægger sig i selen for at minimere deres egne negative påvirkninger af samfundet. CSRD har af samme grund også effekt langt ud over EUs grænser.

Flere mindre virksomheder i EU har allerede opdaget, at det pludselig er blevet en konkurrence-fordel at kunne dokumentere lave emissioner. Det er nemlig blevet rigtig besværligt for de store virksomheder at arbejde sammen med underleverandører, der ikke har styr på klimaregnskabet.

Er du underleverandør og skal i gang med din klimarapportering? Så guider vi dig igennem dit klimaregnskab og scope 1, 2 og 3 her. Den del af dine emissioner, der er relateret til dit elforbrug kan du let reducere i samarbejde med The 0-Mission.