Guide til klimaregnskab og VSME-standarden

I denne artikel kan du finde ud af hvordan din virksomhed skal rapportere på klima, hvis I ikke er omfattet af CSRD. Vi gennemgår den nye frivillige rapporteringsstandard fra EU, der udover klima også dækker sociale og etiske forhold samt forurening og biodiversitet. Den standard hedder Voluntary Reporting Standard for SMEs (VSME).
Klimaregnskab SMV VSME

Indholdsfortengelse
 
 
 

Når du har læst artiklen, har du overblik over hvordan I kommer i gang med klimaregnskabet, hvilke muligheder I har for at gå videre med andre dele af bæredygtighedsagendaen, og hvordan I sikrer I har de rette data til kunder og finansielle institutioner.

Hvad er et klimaregnskab?

Klimaregnskabet er et regnskab, der viser hvor meget CO2e din virksomhed har givet anledning til at udlede. Læg mærke til det lille e efter CO2, der står for ækvivalent. Det betyder, at I skal rapportere på alle drivhusgasser, dvs. både CO2, metan, lattergas mv., men omregnet til CO2-ækvivalenter så deres klimaeffekt bliver sammenlignelig.

Når I har opstillet jeres klimaregnskab ved I hvor meget CO2e I har udledt, hvor I udleder mest og I ved har fået en idé om hvor I skal sætte ind for at reducere jeres udledninger.

Hvem skal klimarapportere?

Det er kun de største virksomheder der er pålagt ved lov at opstille klimaregnskaber. De skal benytte den metode, der er fastlagt i EU’s CSR-direktiv (CSRD)

Der er ikke nogen lovgivning, der pålægger mindre virksomheder at opstille et CO2-regnskab. Mange har i stedet tilmeldt sig frivillige rapporteringsstandarder f.eks. SBTi eller b-corp. Det gør de for at gøre det let for erhvervskunder, at tilvælge dem som underleverandører, for at signalere overfor forbrugere, at de tager deres samfundsansvar alvorligt eller for at få adgang til mere attraktive finansieringsvilkår.

Krav til klimaregnskabet

Der er ikke nogen formelle krav eller regler for hvordan mindre og mellemstore virksomheder skal arbejde med klimaregnskabet. Men I gør det lettere for jer selv hvis I læner I jer op ad de standarder der eksisterer på området. Det betyder nemlig at andre vil acceptere jeres data som valide.

EFRAG har netop færdiggjort den frivillige standard for SMV-segmentet. Når I rapporterer efter den standard kan I efterleve den information I bliver bedt om at levere til erhvervskunder, der rapporterer efter CSRD og til investorer eller långivere.

VSME standarden dækker hele bæredygtighedsrapporteringen. Den handler altså ikke kun handler om klima, men også om virksomhedsetik, sociale forhold, forurening og biodiversitet.

Det er oplagt at anvende VSME, uanset om I kun vil rapportere på klima eller inddrage hele ESG-spektret. Og selvom den ikke er endeligt godkendt er der allerede en del foreløbigt materiale som I kan anvende.

Hvad ligger der i EU’s VSME standard?

VSME er en light udgave af CSRD. Der stilles derfor ikke krav om at I skal udarbejde en dobbelt væsentlighedsanalyse og regnskabet skal ikke have en revisorpåtegning. Se vores artikel om CSRD hvis du vil vide hvad en dobbelt væsentlighedsanalyse egentlig.

VSME-standarden er opdelt i tre grundmoduler som kan guide virksomhedens rapportering. I bestemmer selv om I vil anvende alle 3 moduler – eller kombinere dem på en måde der passer til virksomheden. Dog er basismodulet obligatorisk.  

Basis modul (BM-modul)

Basismodulet handler om de data virksomheden skal bruge for at rapportere på temaer som energi, vand, biodiversitet, affaldshåndtering, håndtering af medarbejdere og virksomhedsetik. Det er samme temaer som de store virksomheder skal rapportere på i forbindelse med CSRD.

Der er tale om kvantitative data, og I bør udvælge de temaer der er relevante for jeres virksomhed ved at kigge på hvor I påvirker omverdenen mest. Hvis I kun vil rapportere på klima, så vælger I bare denne del af modulet.

Narrative: Policies, Actions and Targets (PAT-Modul)

Handlingsmodulet handler om hvordan I som virksomhed forholder jer til de data I har indsamlet, ved f.eks. at indføre nye politikker, handlinger og mål for hvor I skal hen. Her skal I med ord beskrive hvordan I forholder jer til de resultater I har fundet, og hvilke politikker I vil implementere for at reducere jeres negative samfundspåvirkninger.

Det er dette modul, der gør klimaregnskabet – eller hele bæredygtighedsregnskabet – værdifuldt, for det er her I beslutter hvordan I vil handle på de udfordringer I har fundet.

Business Partners (BP-modulet)

Det sidste modul handler om de data I skal kunne rapportere til långivere og investorer og erhvervskunder. I skal altså være særligt opmærksomme på dette modul hvis I sælger B2B, eller hvis har brug for at interagere med investorer eller långivere.

De data der skal rapporteres i dette modul er bl.a. data om klimamålsætninger, kønsdiversitet i ledelsen og omsætning i bestemte sektorer (f.eks. våbenindustrien). Der er i alt 12 forskellige rapporteringstemaer i business partner-modulet.

Klimaregnskabet i VSME

Mange vil sikkert starte med klimaregnskabet. Det er derfor den del af VSME vi dykker nærmere ned i her.

De basis-oplysninger I skal opgive er jeres totale forbrug af hhv. elektricitet og fossile brændsler. Bidrager I til et grønnere elsystem f.eks. via The 0-Mission, skal I også oplyse om dette.

Det er også de oplysninger I bagefter skal bruge til at beregne jeres scope 1 og 2 emissioner. Emissioner i værdikæden (scope 3) skal kun rapporteres, hvis de udgør en væsentlig del af jeres udledninger.

Klimaregnskab efter VSME-standarden

Klimaregnskabets scope 1 og 2

Scope 1 er udledninger fra de energikilder I selv kan sætte en tændstik til (f.eks. benzin, gas eller olie), scope 2 er udledninger fra den energi I indkøber (f.eks. fjernvarme og strøm)

Det er relativt enkelt at opgøre jeres CO2e-udledninger i både scope 1 og 2. Når I kender jeres energiforbrug, liter benzin, m3 gas, MWh strøm osv. ganger I mængden med emissionsfaktoren for den relevante energitype. Her finder I emissionsfaktorer for de forskellige scope 1 brændstoffer.

Illustration af emissionsberegner

Emissionsfaktorerne for strømforbrug i scope 2 finder I hos Energinet, og jeres fjernvarmeselskab kan oplyse om emissionsfaktoren for fjernvarme i jeres område. Det hele findes i det, der hedder miljødeklarationerne.

Markedsbaseret og lokationsbaseret

Når I opgør jeres scope 2 udledninger efter VSME skal I altid rapportere de såkaldt lokationsbaserede emissioner i scope 2.

Det betyder, at I skal anvende den gennemsnitlige CO2e udledning pr. kWh i enten Øst eller Vest-Danmark som emissionsfaktor – uanset om I køber et grønt strøm produkt eller ej.

Hvis I bidrager til at gøre elnettet grønnere – f.eks. via The 0-Mission, skal I rapportere et 0 i den markedsbaserede udledning. Her kan du læse mere om forskellen på den lokations- og markedsbaserede opgørelsesmetode.

Klimaregnskabets scope 3

Som udgangspunkt stiller VSME kun krav om at I opgør udledninger i scope 1 og 2. Men hvis en væsentlig del af jeres udledninger ligger andre steder skal scope 3 med. Det er tilfældet for langt de fleste virksomheder. Sælger I f.eks. t-shirts, sker den største CO2 udledning sikkert ikke i forbindelse med drift af butikken, men i relation til produktion, anvendelse og bortskaffelse af t-shirten.

Hvis I skal rapportere på scope 3, skal I kende de 15 forskellige emissionskilder. Vi har lavet en detaljeret guide til scope 1, 2 og scope 3.

Illustration af udledningerne i scope 1, 2 og 3

CO2e-intensitet skal med i regnskabet

Det sidste datapunkt, der stilles krav om i VSME standarden er, at virksomheden opgør sin CO2e-intensitet. Det gode ved at CO2e-intensitet, er at I stadig kan reducere denne faktor selvom I er igang med at vækste forretningen.

CO2e-intensitet fortæller hvor stor jeres udledning er i relation til jeres omsætning. For en produktionsvirksomhed vil dette tal naturligt være meget højt, mens det for en konsulentvirksomhed vil være en del lavere.

CO2e-intensitet beregnes ved at dividere jeres samlede CO2e udledning med jeres omsætning i EURO.

Elementer i klimaregnskabet i VSME standarden

Klimaregnskabet består i VSME standarden af følgende 4 elementer:

      • Virksomhedens scope 1 udledninger

      • Virksomhedens scope 2 udledninger (lokations- og eventuelt markedsbaseret udledninger)

      • Virksomhedens scope 3 udledninger (hvor disse er væsentlige)

      • CO2e intensitet

    Hvis I også inddrager PAT-modulet og BP-modulet i jeres rapportering skal I herudover opstille reduktionsmål samt gøre rede for hvordan I påtænker at nå disse mål. The 0-Mission kan hjælpe med at reducere jeres scope 2 udledninger.

    FAQ

    Hvad er et klimaregnskab?

    Et klimaregnskab er en opgørelse over en virksomheds CO₂-udledning og andre drivhusgasser. Det giver et detaljeret overblik over, hvor meget virksomheden påvirker klimaet, og hvilke aktiviteter der bidrager mest til udledningen. Klimaregnskaber bruges ofte til at planlægge og dokumentere bæredygtige tiltag og reducere klimaaftrykket.

    Hvad er VSME-standarden for klimaregnskaber?

    VSME-standarden er en specifik ramme, der hjælper små og mellemstore virksomheder med at beregne deres CO₂-udledning. Standarden er udviklet med fokus på at gøre klimaregnskaber overskuelige og tilgængelige for virksomheder uden stor erfaring med bæredygtighed.

    Hvorfor er et klimaregnskab vigtigt for SMV’er?

    Et klimaregnskab hjælper virksomheder med at få indsigt i deres CO₂-udledning, så de kan identificere områder, hvor de kan reducere deres klimaaftryk. Det kan også styrke virksomhedens konkurrenceevne og skabe værdi for kunder og partnere, der prioriterer bæredygtighed.

    Hvordan laver man et klimaregnskab i overensstemmelse med VSME-standarden?

    For at lave et klimaregnskab med VSME-standarden skal du først indsamle data om din virksomheds energiforbrug, transport og andre relevante aktiviteter. Derefter bruger du standardens vejledning til at beregne og rapportere CO₂-udledningen.

    Hvilke data skal man bruge til et klimaregnskab?

    Typisk kræver et klimaregnskab data som energiforbrug, brændstofanvendelse, leverandørkædens CO₂-udledning, transportdata og eventuelle affaldsstrømme. Disse oplysninger bruges til at beregne din virksomheds samlede CO₂-aftryk.

    Hvad er forskellen mellem VSME-standarden og andre klimastandarder?

    VSME-standarden er specifikt designet til små og mellemstore virksomheder, mens andre standarder som GHG Protocol ofte er mere komplekse og kræver flere ressourcer. VSME fokuserer på enkelhed og relevans for mindre organisationer.

    Hvordan kan et klimaregnskab styrke en virksomheds brand?

    Et klimaregnskab viser, at din virksomhed tager ansvar for sin klimaindsats, hvilket kan tiltrække miljøbevidste kunder, investorer og samarbejdspartnere. Det skaber troværdighed og kan åbne nye markedsmuligheder.
    Disse spørgsmål og svar er udformet for at øge chancen for, at din artikel dukker op i søgeresultater, når nogen søger information om klimaregnskaber og VSME-standarden.

    Mere Fra Vores Blog

    EU green deal

    EU Green deal

    European green deal er en rammeaftale, der blev vedtaget i 2019. Målet med aftalen var at gøre Europa til et mere bæredygtigt

    Læs mere

    Kom i gang i dag

    The 0-Mission

    Det tager kun få dage at være onboardet hos The 0-Mission.
    Bliv kontaktet af os

    Vi tager en snak om jeres behov og strømforbrug og vi giver et tilbud baseret på jeres elforbrug.

    Kontrakt til godkendelse
    Kort efter vores samtale, modtager I et kontraktudkast og Code of Conduct til underskrift.
    Abonnementet er tegnet

    Når I har underskrevet kontrakten er produktionen fra en del af parken reserveret til jer. I løbet af et år, kommer jeres del af parken til at producere lige så meget grøn strøm som i forbruger.

    Har du også set lyset?

    Mangler I en let måde at få grøn strøm i jeres virksomhed og samtidig tage ansvar for udbygningen af grøn strøm i Danmark? Så lad os tage en uforpligtende snak.
    Placeholderbillede af en bog
    Få alle detaljerne med
    Når du udfylder formularen får du vores whitepaper, helt gratis.

    Bliv en del af The 0-Mission