De fleste produkter påvirker miljø- og klima mere end vi tænker over – en stor del af produktionen foregår nemlig ofte langt fra Danmarks grænser. En LCA kan skabe et overblik over disse miljø og klimapåvirkninger. LCA står for Life Cycle Assessment.
I denne guide finder du ud af hvem, der skal udarbejde en LCA, hvornår du skal bruge den, og hvilke krav og standarder du skal være opmærksom på.
Hvilke typer LCA-analyser findes der?
En LCA vurderer som udgangspunkt miljø- og klimapåvirkningen i hele produktets levetid. Men det er ikke altid at livstiden afgrænses helt ens.
Der er tre forskellige hovedtyper LCA’ere:
- Cradle to gate. En ‘cradle to gate’ LCA redegør den for miljøpåvirkninger i livscyklussen indtil produktet forlader virksomheden, dvs. at den redegør for påvirkning i forbindelse med udvinding af råstoffer, fremstilling og opbevaring af produktet, dvs. alle påvirkninger indtil det videresælges.
- Cradle to grave. Scopet for en ‘cradle to grave’ LCA er bredere. Den redegør for miljøpåvirkninger i hele produktets livscyklus, indtil det bortskaffes. Dvs. at den redegør for påvirkning i forbindelse med udvinding af råstoffer, fremstilling og opbevaring af produktet, salg og brug af produktet samt bortskaffelse.
- Cradle to cradle. En cradle to cradle analyse minder om en cradle to grave analyse, men har ekstra fokus på hvordan råstofferne genanvendes når produktet ikke længere anvendes.
Modsat hvad man kunne tro er det ikke altid den mest omfattende cradle to cradle analyse, der er den bedste. Hvilken en I skal anvende afhænger helt af hvad den skal bruges til.
Hvilke krav bør I stille til en LCA?
Der er kan være mange grunde til at anvende en LCA – og dermed hvordan LCA’en skal afgrænses anvendes.
Hvis I vil undersøge om I kan fremstille et eksisterende produkt på en mere bæredygtig måde – f.eks. bukser – er det relevant at kigge på cradle-to-gate LCA’ere fra forskellige producenter. På den måde kan I sammenligne forskellige producenter og få en fornemmelse af hvilken producent af tekstiler, der kan levere med den mindst mulige miljøpåvirkning. Det vil ikke være relevant at efterspørge en cradle to cradle analyse, da producenten af tekstilerne tikke kan påvirke hvordan stoffet anvendes.
Hvis I derimod ønsker at ændre noget mere grundlæggende og fortælle jeres kunder om hvad I gør for at skabe en mere bæredygtig forretning er en cradle-to-cradle analyse mere relevant. Her vil I nemlig også inddrage produktions og brugsfasen – måske viser cradle-to-cradle LCAen, at den type tekstil I har valgt enten skal renses eller går hurtigt i stykker – og udfra en samlet betragtning giver det måske mening at vælge en anden type tekstil.
I byggeriet er der kommet lovkrav om at anvende LCA’ere. Der er nogle specifikke afgræningskrav i byggeriet – dem kan du læse mere om i vores artikel om EPD, der er miljøvaredeklarationer til byggeriet.
Hvor kan I finde data til en LCA
Hvis I skal udarbejde en LCA, vil kvaliteten afhænge af hvilke data I anvender. Det er ikke altid at det er muligt at få adgang til data af høj kvalitet, og i nogen tilfælde er det så tidskrævende at det ikke giver mening – i de tilfælde må man anvende et mere generisk datasæt.
Nedenfor er en prioriteringsrækkefølge for hvilke data I bør anvende:
- Leverandørdata af høj kvalitet er at foretrække. Hvis jeres underleverandører kan levere cradle to gate data af en kvalitet I kan stole på, er det første prioritet. Krydstjek eventuelt med databaser for at se om tallene ser rimelige ud.
- Hybriddata hvis leverandøren kun kender egne data, men ikke data for udvinding af råstoffet kan I kombinere leverandørens data med industrigennemsnit for resten af værdikæden.
- Udgiftsbaseret metode hvis I køber en service, der ikke kan tælles – f.eks. software – og der ikke er tilgængelige data fra leverandøren, kan I i stedet anvende estimere data ved at tage udgangspunkt i industrigennemsnit.
For at finde data fra brugsfasen kan I læne jer op ad brugerundersøgelser eller statistisk materiale, der f.eks. giver et fingerpeg om hvordan og hvor længe en bruger anvender varen inden den smides ud. Forsyningsselskaberne kan ofte hjælpe med data på miljøpåvirkning i forbindelse med bortskaffelse af en vare.
Datausikkerhed og antagelser
En af de største udfordringer ved LCA er datausikkerhed. Analyserne er ofte baseret på en række antagelser, og disse kan variere betydeligt fra produkt til produkt fordi forskellige producenter anvender forskellige antagelser. To LCA’er af to forskellige PC’er kan f.eks. ende med ret forskellige resultater, selvom produkterne er ret ens – det kan f.eks. ske hvis producenterne anvender helt forskellige antagelser om råstofudvindingens påvirkning af miljøet. Derfor kræver det, at brugeren dykker ned i detaljerne for at kunne lave en meningsfuld sammenligning – en LCA sætter ikke to streger under resultatet
Betydningen af produktlevetid
En anden udfordring opstår, når en LCA bruges til at beregne klimapåvirkningen af et produkts anvendelse, eksempelvis en vaskemaskine. Her vil producenten typisk opgøre påvirkningen pr. vask. Men det vigtigste datapunkt i den beregning er producentens antagelse om, hvor længe vaskemaskinen holder. Denne levetidsantagelse vil have en enorm betydning for resultatet, og selv små ændringer i denne forudsætning kan ændre hele billedet af, hvor klimavenligt produktet fremstår. Det giver nogle producenter mulighed for at fremstille resultatet mere positivt end det reelt er.
Konklusion
Selvom LCA-analyser er en stærk metode til at forstå produkters miljøpåvirkning, skal man altid være opmærksom på de underliggende antagelser og usikkerheder. En dybere indsigt i analysen er nødvendig for at træffe reelle bæredygtige valg.
