Indholdsfortegnelse
Introduktion
Mange virksomheder er i gang med klimaregnskabet i scope 1, scope 2 og scope 3.
Det er kun de største virksomheder der er blevet pålagt at lave klimaregnskab gennem EU’s CSR-direktiv (CSRD). Men de store virksomheder skubber kravene nedad i leverandørkæden. For virksomheder, der gerne vil være attraktive leverandører, er klimaregnskabet derfor også blevet licens to operate.
Der er også andre gode grunde til at virksomheder arbejder med klima. De, der gerne vil fastholde og tiltrække yngre medarbejdere bruger det aktivt i rekrutteringsstrategien. Virksomheder der skal hente finansiering har behov for at vise at de formår at reducere deres udledninger.
Uanset hvorfor I skal reducere jeres klimaaftryk, så skal I kende jeres baseline eller udgangspunkt så I kan dokumentere jeres indsats. Det er heldigvis ikke super kompliceret at komme i gang.
Når du har læst denne artikel, har I al den viden der skal til, du kender begreberne scope 1, 2 og 3, du ved hvad ghg-protokollen er, og er klar til at komme igang med arbejdet.
Sådan kommer du i gang med klimaregnskabet
Det allerførste I skal gøre er, at beslutte jer til, hvilke dele af virksomhedens aktiviteter, der skal omfattes af klimaregnskabet.
Klimaregnskabet omfatter selvfølgelig virksomhedens direkte aktiviteter, men ejer virksomheden andre virksomheder – enten helt eller delvist – skal de også indregnes. De skal enten indregnes efter ejerandelsmetoden eller kontrolmetoden.
Ejer I f.eks. 60% af en anden virksomhed, kan I vælge at medtage 60% af virksomhedens klimaaftryk i jeres klimaregnskab efter ejerandelsmetoden. Anvender I derimod kontrolmetoden skal I medtage hele klimaaftrykket, da I som hovedaktionær har fuld kontrol med virksomhedens drift.
Læs mere om klimaregnskab
Hvad ligger i Scope 1, Scope 2 og Scope 3?
Når I har besluttet hvordan I afgrænser virksomhedens aktiviteter er det tid til at opgøre jeres drivhusgasudledninger.
Den mest anvendte metode er fastlagt i Greenhouse Gas Protokollen (GhG Protocol) eller det der på dansk hedder drivhusgasprotokollen. Det er også den metode, der anvendes i Science Based Targets initiativet (SBTi) i EU’s CSR direktiv, og i EU’s frivillige standard for SVM’ere (VSME) der vil udarbejde en klimarapport. Uanset om din virksomhed er omfattet af CSRD. VSME, SBTi eller ej anbefaler vi at du anvender ghg-protokollens opgørelsesmetoder. På den måde sikrer I nemlig at jeres data kan anvendes af de virksomheder I leverer varer til.
GhG-protokollen opdeler virksomhedens udledninger i tre typer: scope 1, scope 2 og scope 3.
Scope 1: Direkte emissioner
Scope 1 er jeres egne direkte emissioner. De udgør typisk en meget lille del af jeres samlede klimaaftryk. Populært sagt vedrører emissioner i scope 1 alle de brændstoffer I selv sætter en tændstik til. Hvis virksomheden har benzin eller dieseldrevne biler er brændstoffet en del af scope 1, bruger I gas eller olie til opvarmning i industrielle processer er det også omfattet af scope 1. Det samme gælder brug af bygas.
Scope 2: indirekte emissioner
Scope 2 er indirekte emissioner fra indkøbt energi. Når virksomheden bruger elektricitet, fjernvarme eller fjernkøling, er der udledt drivhusgasser i forbindelse med at energien er blevet produceret. Det er de udledninger, der udgør jeres scope 2 emissioner.
Scope 3: øvrige indirekte emissioner
Scope 3 omfatter alle de andre udledninger som virksomheden indirekte bidrager til både gennem indkøb af varer og senere anvendelse af virksomhedens produkter.
Scope 3 emissioner er de mest komplekse at opgøre, men de er vigtige, da de ofte udgør mere end 75% af virksomhedens udledninger. GhG protokollen opdeler Scope 3 i upstream og downstream udledninger.
Upstream er udledninger dem, der har fundet sted forud for virksomhedens placering i værdikæden, downstream udledninger er dem, der finder sted efter jeres produkt forlader virksomheden.
Scope 3: upstream emissioner
Upstream udledningerne inddeles i 8 undertyper. De omfatter bl.a. indkøbte varer eller materialer inkl. transport til virksomheden, maskiner eller biler der ejes eller leases af virksomheden, forretningsrejser og medarbejdernes pendling til og fra arbejde. Brug listen til at undersøge hvilke af de emissioner, der er relevante for jeres virksomhed.
-
- Indkøbte varer og tjenester dækker over emissioner fra produktionen af alle indkøbte eller erhvervede produkter og tjenester, der ikke er dækket af kategorierne 2 til 8.
-
- Kapitalvarer inkluderer emissioner fra produktionen af indkøbte eller erhvervede kapitalvarer. Det er varer med lang levetid som f.eks. produktionsmaskiner eller biler. Cradle to gate emission skal indregnes i det år varen indkøbes
-
- Brændstof og energi, dvs. energirelaterede emissioner, der ikke er dækket af scope 1 eller scope 2, det kan være udledninger i forbindelse med udvinding og transport af f.eks. olie eller gas til virksomheden eller tab i transmissionsnettet.
-
- Transport og distribution af varer som virksomheden indkøber.
-
- Affaldshåndtering dækker over emissioner ifm. bortskaffelse af affald og spildevand.
-
- Forretningsrejser dækker emissioner relateret til transport til og fra kundemøder eller arrangementer, herunder flyrejser og hoteller.
-
- Medarbejderpendling dækker emissioner fra medarbejdernes pendling mellem arbejdspladsen og hjemmet.
-
- Upstream leasede aktiver er relateret til udledning fra f.eks. leasede biler eller produktionsapparat.
Scope 3: downstream emissioner
Downstream udledningerne inddeles i 7 undertyper. De omfatter bl.a. distribution af virksomhedens varer, yderligere forarbejdning af solgte produkter, bortskaffelse og investeringer.
-
- Transport og distribution er emissioner der stammer fra transport og distribution af varer efter de har forladt virksomheden (og som betales af virksomhedens kunder )
-
- Bearbejdning af solgte produkter er emissioner der sker når produkter som virksomheden sælger bearbejdes af en anden virksomhed.
-
- Brug af solgte produkter dækker over emissioner i forbindelse med brug af produkter. Sælger virksomheden biler skal forventet brændstofforbrug fra kunden inkluderes her
-
- Behandling af solgte produkter ved slutningen af deres livscyklus omhandler emissioner i forbindelse med bortskaffelse eller upcycling af produktet.
-
- Leasede aktiver er emissioner fra drift af f.eks. maskiner som virksomheden har leaset ud.
-
- Franchise er emissioner fra drift af franchisevirksomheder
-
- Investeringer dækker over emissioner fra investeringer som virksomheden har foretaget og som ikke allerede er medregnet i andre dele af scope 3.
Hvad skal tælles med i klimaregnskabet?
Alle virksomheder, der anvender GhG-protokollens standarder, skal medregne samtlige emissioner i scope 1 og scope 2. I scope 3 kan virksomheden vælge at dykke ned i de emissioner, der er mest væsentlige for virksomhedens klimaaftryk
Hvordan beregner virksomheden emissionerne i scope 1 og 2?
Det er relativt enkelt at beregne emissionerne i Scope 1. I skal faktisk bare gange jeres forbrug af brændstof med emissionsfaktoren for de brændstoffer I anvender (f.eks. benzin, diesel, olie eller gas). Emissionsfaktoren er CO2e udledningen pr. enhed – f.eks. liter.
Et eksempel: I har sidste år forbrugt 1.455 liter benzin. Det fremgår af denne liste over Emissionsfaktorer, at emissionsfaktoren for 1 liter benzin er 2,4 kg CO2e. Jeres CO2e udledning ved forbrug af benzin var derfor 0,0024 ton CO2e * 1.455 = 3.5 ton CO2e i dette eksempel.
Det er tilsvarende let at beregne emissionerne i scope 2. Her skal I gange forbruget af indkøbt energi med emissionsfaktoren fra forsyningsselskabet (fjernvarme, køling og bygas) eller Energinet (elektricitet). Du undersøger m.a.o. hvor mange kWh fjernvarme I har forbrugt og så er det bare at gange med emissionsfaktoren. Du finder emissionsfaktorerne i forsyningsselskabets og energinets miljødeklaration, i København er det Hofor der leverer fjernvarme, du kan finde deres Miljødeklaration her.
Vær opmærksom på, at der er to forskellige måder at opgøre udledninger for elektricitet på – markedsbaseret og lokationsbaseret. Vi anbefaler at du bruger begge. Den markedsbaserede opgørelse anvendes til at dokumentere at I f.eks. har købt et grønt strømprodukt – f.eks. via The 0-Mission.
Læs mere om markedsbaseret og lokationsbaseret opgørelser
Prioritering af emissioner i scope 3
Når I har styr på emissionerne i scope 1 og 2 er det tid til at kigge på scope 3. Og lad det være sagt med det samme – det er lettere sagt end gjort at beregne emissionerne i scope 3, og I skal være opmærksomme på, at beregningerne bliver aldrig kan blive bedre end kvaliteten af de data I lægger ind i modellen. Det kan være ret arbejdskrævende at indsamle data. Derfor er det nødvendigt at gå lidt mere strategisk til værks og fastlægge hvor jeres hovedfokus i scope 3 skal ligge før I går igang.
I bør starte med at screene jeres udledninger i forhold til hvor væsentlige de er for virksomhedens klimaaftryk. En god tommelfingerregel er at holde særligt øje med de varer og tjenesteydelser I bruger flest penge på – den såkaldt udgiftsbaserede tilgang. Det er ofte de varer I bruger flest penge på, der repræsenterer den største udledning. Men I skal samtidig kigge på hvad der sker med virksomhedens varer når de forlader jer. Sælger I f.eks. tøj, vil der være udledninger i forbindelse med distribution, vask og bortskaffelse som kan være væsentlige at indregne.
Det er gratis at anvende klimakompasset til at danne jer et første overblik over jeres scope 3 emissioner.
Beregn emissioner i scope 3
Når I besluttet jer til hvor I skal lægge kræfterne, er det tid til at gå i gang med beregningerne.
Der findes en række forskellige metoder til at opgøre scope 3 emissioner, som alle er beskrevet i ghg protokollen. Tommelfingerreglen er at jo mere væsentlig en emissionstype er for virksomhedens samlede klimaaftryk jo mere skal I gøre for at fremskaffe præcise data fra leverandører og forbrugere. F.eks. vil det være vigtigt for en virksomhed, der sælger hårde hvidevarer at skaffe cradle to gate data fra producenten og undersøge emissioner i forbindelse med brug og bortskaffelse af produktet. Til gengæld vil det sikkert være mere relevant for en konsulentvirksomhed at fokusere på medarbejderpendling og forretningsrejser.
Læs også vores store guide til effektiv ESG-rapportering
Ghg protokollen har udviklet et beslutningstræ (se herunder), der hjælper jer med at afgøre hvordan I skal beregne udledninger fra de forskellige up- og downstream aktiviteter. Ghg-protokollen anbefaler i prioriteret rækkefælge følgende metoder for beregning af emissioner.
-
- Leverandørdata af høj kvalitet er at foretrække. Leverandøren skal levere cradle to gate data – hvilket vil sige emissioner fra hele produktionskæden indtil produktet rammer jeres virksomhed. Det kan inkluderer bl.a. emissioner i forbindelse med udvinding af råstoffer, fremstilling af varer og transport.
-
- Hybrid-data kan anvendes hvis leverandøren kender egne scope1 og 2 udledninger, men ikke har data for resten af værdikæden. I det tilfælde kombinerer I leverandørens egne data med industrigennemsnitsdata for resten af værdikæden
-
- Aktivitetsbaserede data Har leverandøren ikke data kan I anvende industrigennemsnit for produkterne i stedet. Den type data er selvsagt ikke særlig præcise, og gør det sværere at reducere udledninger ved at stille krav til leverandørerne.
-
- Udgiftsbaseret metode hvis I køber en service, der ikke kan tælles – f.eks. software – og der ikke er tilgængelige data fra leverandøren, kan I i stedet anvende estimere jeres udledninger ved at koble industrigennemsnit med jeres udgifter.
Det er klart at leverandørdata af høj kvalitet er at foretrække, men har leverandøren ikke data af høj kvalitet er en af de andre metoder at foretrække.
Sådan reducerer I udledninger i scope 1, 2 og 3
Nu kan I opstille klimaregnskabet efter skabelonen i figur 1. Regnskabet opdeles efter udledninger i de tre scopes, og følger udledningerne henover en periode. På baggrund af regnskabet kan I træffe beslutning om hvor I starter med at reducere jeres udledninger.
Der er fornuftigt at følge to tommelfingerregler for reduktion af udledninger.
For det første bør I starte med at reducere i scope 1 og 2. Det er udledninger I selv har kontrol over og reduktioner er derfor alt andet lige være mere pålidelige. Virksomheden kan f.eks. reducere udledninger fra elektricitetsforbrug gennem energieffektiviseringer og et samarbejde med The 0-Mission. Reduktion af udledninger i scope 3 er vigtige men forbundet med større usikkerhed, da de forudsætter at jeres underleverandører og kunder leverer pålidelige data af tilstrækkelig høj kvalitet.
For det andet er initiativer, der kan implementeres her og nu altid at foretrække fremfor reduktioner, der først kan materialisere sig om fem eller ti år. Reduktioner i år har nemlig væsentlig større klimamæssig værdi, end fremtidige reduktioner.
DOWNLOAD WHITEPAPER
Strategi for Additionalitet
Over 70% af globale emissioner stammer fra energiforbruget. Læg en strategi for hvordan I bliver en del af løsningen.
Kan I bruge klimakompensation til at blive net-zero?
Måske sidder du nu og tænker at det er svært at blive CO2-neutral givet kompleksiteten af scope 3. Og det er korrekt. Alle virksomheder er afhængige af den fossile infrastruktur hvad enten det er til virksomhedens egen produktion eller til indkøb og transport af varer. Derfor kigger mange virksomheder på klimakompensation – såkaldte klimakreditter eller offsetting i forbindelse med deres ønske om at nå net-zero.
Klimakreditter dækker over projekter, der kan optage den CO2 som virksomheden har udledt i scope 3. Idéen er god, men effekten svær at dokumentere og kan ifølge forbrugerombudsmandens vejledning kun bruges til at hævde klimaneutralitet hvis I kan dokumentere at kreditten er additionel, at effekten er permanent, at CO2 optages umiddelbart efter køb af kreditten og at der ikke sker lækage. I praksis er det tæt ved umuligt.
Klimakreditter kan ikke bruges til at rapportere klimaneutralitet i regi af CSRD, og kan kun anvendes til at dække 10% af scope 3 udledningerne i regi af Science Based Targets.
FAQ
Hvad er et klimaregnskab, og hvorfor er det vigtigt?
Et klimaregnskab er en opgørelse over en virksomheds udledninger af drivhusgasser (CO₂e), som viser virksomhedens klimaaftryk. Det er vigtigt for virksomheder, da det hjælper med at identificere, hvor udledningerne kommer fra, og dermed hvor der kan sættes ind for at reducere klimaaftrykket. Et korrekt klimaregnskab kan også gøre en virksomhed til en mere attraktiv samarbejdspartner og kan hjælpe med at opfylde lovkrav som CSRD.
Hvad er forskellen på Scope 1, 2 og 3 udledninger?
Scope 1: Direkte emissioner fra virksomhedens egne aktiviteter, f.eks. brændstofforbrug i egne køretøjer.
Scope 2: Indirekte emissioner fra forbrug af indkøbt energi, såsom elektricitet eller fjernvarme.
Scope 3: Andre indirekte emissioner, som f.eks. emissioner fra leverandørers produktion af indkøbte varer, medarbejderpendling og transport af virksomhedens produkter.
Skal alle virksomheder inkludere Scope 3 emissioner?
Nej, men mange store virksomheder og virksomheder, der ønsker at være ansvarlige og transparente, vælger at inkludere de mest væsentlige Scope 3 emissioner. Det er ofte her, en stor del af virksomhedens samlede klimaaftryk findes.
Hvordan starter man med at lave et klimaregnskab?
Start med at beslutte, hvilke aktiviteter i virksomheden klimaregnskabet skal omfatte. For Scope 1 og Scope 2 er det relativt enkelt at beregne udledninger ved at bruge energiforbrug og emissionsfaktorer. Scope 3 kræver ofte data fra leverandører og andre eksterne parter, så det kan være mere omfattende.
Hvad er upstream og downstream emissioner i Scope 3?
Upstream: Emissioner fra aktiviteter før virksomhedens led i værdikæden, som indkøbte varer og medarbejdernes pendling.
Downstream: Emissioner fra aktiviteter efter virksomheden har solgt eller leveret produkter, som f.eks. brug af produkter eller affaldshåndtering.
Kan klimakompensation bruges til at opnå klimaneutralitet?
Klimakompensation kan dække en del af udledningerne, men for CSRD kan det ikke bruges til at erklære virksomheden klimaneutral. I Science Based Targets kan kun 10% af Scope 3 emissionerne kompenseres. Det er også vigtigt at sikre, at kompensationen er reel, permanent og målbart effektiv.
