Hjælp til effektiv ESG-rapportering i 2025

ESG (Environment, Social og Governance) eller virksomhedernes samfundsansvar har stigende indflydelse på virksomhedernes beslutningsproces og dermed deres rapportering.

Området, der tidligere blev kaldt CSR, er ekstremt bredt, og dækker over virksomhedens indvirkning på alt fra klima og plastforurening, over medarbejdernes forhold og andelen af kvinder i ledelsen.

Fordi området er så bredt, kan ESG-rapportering ikke reduceres til én ting eller 15 nøgletal, som alle virksomheder skal have styr på. Rapporteringen er tværtimod ekstremt kontekstafhængig, og I skal træffe tre strategiske valg før I kan komme i gang.

For det første skal I beslutte hvilke dele af ESG-rapporteringen der er vigtige for jeres virksomhed.

Herefter skal I vælge hvilken standard I ønsker at anvende til rapporteringen.

Og til sidst skal I vælge hvilke nøgletal I ønsker at måle på.

I denne guide hjælper vi jer igennem beslutningsprocessen og guider jer så selve ESG-rapporteringen bliver så effektiv som muligt. Så kan I komme til at koncentrere jer om det vigtigste – og det er som bekendt ikke rapporten, men den forandring I skaber.

Læg en ESG-strategi

Det første I skal undersøge er om I er pålagt at rapportere efter den standard der hedder CSRD, der gælder de største og børsnoterede virksomheder. Er I omfattet af CSRD, skal I anvende de 12 ESRS-standarder til jeres ESG-rapportering. I har dermed ikke samme muligheder som små og mellemstore virksomheder for selv at lægge en strategi.

Små og mellemstore virksomheder kan derimod frit vælge hvordan I ønsker at rapportere på ESG, og denne guide er målrettet dem.

Valgfriheden er god, men den stiller større krav til jeres strategiske overvejelser før I kaster jer ud i rapporteringen, for I skal ikke rapportere på alt fra vandkvalitet til antallet af lærlinge – I skal udvælge de temaer, der er vigtige for jer.

Hvis det er svært at svare på hvad der er vigtigt for jer, kan I bruge disse punkter som udgangspunkt for jeres overvejelser:

• Væsentlighed: I skal overveje er hvad der er væsentligt for jeres virksomhed at arbejde med. Dvs. hvor påvirker I samfundet allermest, og hvor brænder I for at forbedre jer. Disse temaer skal altid inddrages i overvejelserne. Brug evt. ESRS-standarden som tjekliste til at sikre at I er igennem alle potentielle temaer.

• Kunder: Hvis I leverer varer eller ydelser til andre virksomheder efterspørger de sikkert ESG-data. Undersøg hvilke data jeres største kunder efterspørger og hvilke de planlægger at spørge ind til i de kommende år. De data skal I under alle omstændigheder have klar, og de bør derfor fremgå af jeres ESG-rapport.

• Medarbejdere: Rigtig mange medarbejdere ønsker at arbejde i en virksomhed der tager ansvar for verden omkring sig. Ansvarlige virksomheder kan derfor spare penge på rekruttering og fastholdelse. Undersøg hvilke temaer, der er vigtige for jeres nuværende medarbejdere og dem I gerne vil tiltrække.

• Finansielle institutioner: Banker og investorer stiller krav om at der er styr på klima og andre ESG-data for at tilbyde investeringer og lån på attraktive vilkår. Spørg jeres bank hvilke data de efterspørger og planlægger at efterspørge og undersøg også holdningen hos potentielle investorer.

Når I har lavet en liste over de krav I har til jer selv, og dem omverdenen stiller kan I udvælge den rapporteringsstandard, der er rigtigt for jer.

Sådan vælger I standard til ESG-rapportering

Før I kan komme i gang med jeres ESG-rapportering, skal I vælge den standard I ønsker at anvende. Der findes mange rapporteringsstandarder til ESG, nogle rummer alle tre temaer – altså både miljø og klima, sociale forhold og god forretningsførelse, andre dækker kun dele af ESG-agendaen.

Der er flere faktorer I bør sikre jer, før I lægger jer fast på hvilken ramme eller standard I skal anvende.

• Temaer: I skal I sikre jer at den rapporteringsstandard I vælger har fokus på de temaer, der er relevante for jer.
• Kunder: Nogle kunder stiller krav om at I anvender en bestemt standard. Det er f.eks. ikke unormalt at virksomheder stiller krav om at deres underleverandører skal være tilmeldt Science Based Targets initiative (SBTi).
• Konkurrenter: Undersøg hvilke standarder jeres konkurrenter anvender, for jeres ESG-performance vil uden tvivl blive sammenlignet med konkurrenterne. Derfor bør I sikre jer, at den standard I vælger er markedskonform – ellers risikerer I at blive fravalgt.  
• Geografi: Vær skarp på hvem jeres primære interessenter er og hvor de er baseret. Vælg så vidt muligt en standard, de kender – der er forskel på hvilke standarder, der er populære i USA og Europa. Vær også opmærksom på standarder, der ikke er målrettet jeres primære marked, kan være sværere at leve op til fordi de er etableret med udgangspunkt i andre landes regulering.  
• Lovgivning: Det er værd at skæve til nuværende og kommende regulering. I EU er det kun de største virksomheder, der skal rapportere efter CSRD, men den regulering har indirekte indflydelse på de krav de stiller i leverandørkæden.

Læs også om din virksomhed skal være CO2-neutral

ESG-rapporteringskrav

Kravene til jeres ESG-rapportering afhænger af hvilken standard I vælger at rapportere efter. Og der er nok at vælge imellem når det kommer til ESG-standarder.

Heldigvis sker der lige nu en konsolidering mellem standarder, da flere og flere lande vælger at gøre ESG-rapportering obligatorisk for de største spillere. Det betyder at landene lægger sig fast på hvilken standard alle skal følge –  men det betyder også, at de mindre rapporteringsstandarder mister relevans og opkøbes af de største spillere.

Selvom din virksomhed kan vælge frit vil vi anbefaler I at I vælger en rapporteringsramme, der harmonerer med de obligatoriske, da det vil gøre tingene lettere, fordi andre kan læse og forstå jeres data. Samtidig minimerer I risikoen for, at den standard I har lagt kræfter i pludselig ikke længere eksisterer.

De vigtigste rapporteringsstandarder er:

• CSRD: CSRD er EU’s obligatoriske rapporteringsstandard for større virksomheder, den udrulles løbende frem til 2026.
• VSME:  VSME er EU’s frivillige rapporteringsstandard for SMV’ere. Den rummer de samme ESG-temaer, som CSRD, men er lettere at implementere. Fordelen ved VSME er, at den gør det muligt for SMV’erne at leve op til de data-krav som virksomheder i EU bliver mødt med fra finansielle institutioner og virksomhedskunder.
• Science Based Targets initiative: SBTi er en international anerkendt klimarapporteringsstandard, der indebærer at virksomhederne sætter mål for reduktion af deres klimabelastning. Den er kun fokuseret på klima og rummer ikke de øvrige ESG-faktorer. Det er ikke unormalt at større virksomheder kræver at deres leverandører bliver tilmeldt SBTi. Standarden er ikke relevant for mindre vækstvirksomheder, der ikke passer til standardens krav. Større virksomheder, der ønsker at signalere at de arbejder seriøst med klima bør overveje denne standard.
• ISSB står for International Sustainability Standards Board og standarden drives af den internationale standardsætter IFRS. Standarden overtager efter bl.a. SASB og TCFD og er den største globale standard uden for EU. Denne ESG-standard er relevant hvis I har mange interessenter uden for Europa. Her er et kort, der viser hvor standarden allerede er eller bliver obligatorisk.
• TNFD står for the Taskforce on Nature-related Financial Disclosures. Det er en frivillig standard, der især har fokus på virksomhedens samspil med biodiversitet, miljø og ressourcer. Virksomheder med særligt fokus på biodiversitet og forurening bør anvende denne standard eventuelt sammen med et bredere rapporteringsværktøj.
• GRI står for Global Reporting Initiative. Det er en fuld ESG-standard, der især er udbredt I Asien. Den har tidligere været udbredt i USA og Europa, men hhv. CSRD og ISSB har overtaget de markeder.

ESG nøgletal

ESG-nøgletal er afgørende for at sikre at I kan måle om I er på rette vej med jeres ESG-arbejde. Men et meget udbredt spørgsmål blandt virksomheder er hvilke nøgletal, der skal anvendes i ESG rapporteringen. Når du er kommet så langt i denne guide ved du selvfølgelig at der ikke findes et enkelt svar på det spørgsmål. Det hele afhænger af hvilken standard I vælger at rapportere efter og hvilke temaer I rapporterer på.

Men der er alligevel nogle data, som optræder i de fleste opgørelser.

Klimarapportering bygger stort set altid på principperne i GhG-protokollens scope 1, 2 og 3. Dvs. at virksomheden både skal redegøre for egne udledninger i forbindelse med brug af energi (The 0-Mission kan hjælpe med at reducere udledninger fra strømforbrug), sit totale energiforbrug samt udledninger i værdikæden. Her kan du læse hvordan du opstiller et klimaregnskab.

Rapportering på andre miljøforhold vil typisk inkludere nøgletal så som udledning af partikler, produktion af affald, forbrug af vand, anvendelse af arealer og udnyttelse af ressourcer.

På de sociale forhold vil de fleste virksomheder rapportere på, andelen af kvinder i arbejdsstyrken og ledelsen, den procentvise lønforskel for mænd og kvinder i samme job, arbejdsulykker og overholdelse af menneskerettigheder.

Data der ofte bruges til rapportering på etisk virksomhedsledelse er procentdel kvinder i bestyrelsen, skat i forhold til omsætning og antikorruptions politik.  

Når I har valgt hvad og hvordan I vil rapportere, vil det være klart hvilke data der bliver relevante i jeres rapport.

Udrulning af ESG-initiativer

Når I har lagt jer fast på jeres ESG-strategi og kigget på data, så er I klar til at udrulle de initiativer det hele handler om – altså dem, der skal sikre at jeres forretning kan tage et større samfundsansvar.

Når I skal prioritere indsatserne, gælder det om at prioritere de temaer, hvor jeres påvirkning af samfundet er alvorligst og hvor skaderne er irreversible først. Det gælder blandt andet – men ikke kun, klimaområdet.  

Andre overvejelser i prioritering af initiativerne kan være hvor bæredygtighedsdagsordenen påvirker jer mest – hvis I ved at jeres investorer kræver større diversitet i ledelsen, så er det oplagt også at prioritere indsatsen her, selvom påvirkningen af samfundet som sådan er mindre her.

FAQ