Mange virksomheder har et mål om at blive CO2-neutrale, CO2-negative eller klimapositive.
I denne artikel lærer du hvad begreberne dækker over. Du får en faglig baggrund for at vurdere om det er mål I skal opstille og lærer hvordan I kan kommunikere om CO2-neutralitet.
CO2-neutral, klimaneutral eller klimapositiv?
At være CO2-neutral betyder, at virksomheden ikke udleder mere CO2 end den optager igen. En CO2-neutral virksomhed udleder altså fortsat CO2, men sikrer at samme mængde optages fra atmosfæren igen, f.eks. i træplantningsprojekter.
En klimaneutral virksomhed er en virksomhed, der ikke udleder flere drivhusgasser end virksomheden genoptager. Der er m.a.o. et bredere begreb, der bl.a. også dækker udledninger af bl.a. metan og lattergas, og et mål, der er endnu sværere at opnå end CO2-neutralitet.
Den sidste gruppe af virksomheder er de, der kalder sig klimapositive eller CO2-negative. I de begreber ligger, at virksomheden optaget flere drivhusgasser end den udleder.
Læs mere om drivhusgasser og drivhuseffekten
Kan virksomheder være CO2-neutrale?
I nutidens verden er det misvisende, at tale om klimaneutrale eller klimapositive virksomheder. Ingen virksomheder undgår at udlede CO2: kørsel, kontormøbler og kantinen – det hele bidrager til den globale opvarmning fordi vores infrastruktur (i bredeste forstand) er bygget op om fossile brændsler. Selv virksomheder, der optager al den udledte CO2e i en ny skov, påvirker per definition klimaet. Det er nemlig ikke muligt at kompensere 1:1 for CO2-udledninger, der har fundet sted i forbindelse med afbrænding af kul og olie.
Det er der to grunde til.
For det første er skoven, jordbunden og havet ikke et nær så gode og stabile CO2-lagre som kul, gas og olie. Skoven kan brænde, jordbunden blive pløjet og havet frigiver CO2, når temperaturen stiger. Derfor er der aldrig tale om en fuld kompensation.
Læs mere i vores artikel om klimakompensation .
For det andet er der begrænsede muligheder for at optage kulstof i hav, skov og jordbund. Biosfæren kan kun optage ca 25% af vores årlige udledninger af drivhusgasser – og nye studier sår endda tvivl om hvorvidt skovene fortsat optager mere CO2 end end de frigiver. I praksis betyder det, at det kun vil være muligt for et fåtal af virksomheder at blive CO2-neutrale på baggrund af klimakompensation.
TILMELD DIG
1 problem og 2 løsninger på 3 minutter
Hver måned dykker vi ned i et problem du deler med hundredvis af ESG-ansvarlige. Vi viser hvordan andre virksomheder har løst samme problem, så alle ikke behøver at opfinde samme dybe tallerken.
Ambitionen er at gøre det lettere for alle, der arbejder med ESG at drive ambitiøse forandringsprocesser.
Skal virksomheden stræbe efter CO2-neutralitet?
Ja. Det er en EU-målsætning, at Europa skal være klimaneutral i 2050. Det betyder heldigvis, at det løbende vil blive lettere for de enkelte virksomheder at nå i mål, i takt med at infrastrukturen omlægges og jeres leverandører også reducerer deres udledninger. Lidt på samme måde som det også er blevet lettere og mere attraktivt at købe elbil, nu hvor man kan regne med at kunne få ladet den op.
Det afgørende for nu er dog at fokusere på de mest effektive umiddelbare reduktioner, det vil sige dem virksomheden kan sikre i egen værdikæde. Derigennem bidrager I ikke bare til at nå jeres egne mål, I gør det også lettere for alle dem I handler med, at nå deres.
I prioriteret rækkefølge bør I fokusere på følgende
- Forretningsmodel: Er jeres forretningsmodel på linje med EUs strategi om CO2-neutralitet i 2050? Hvis ikke, kan den tilpasses? – tænk f.eks. i produkter, der kan repareres og lejes fremfor produkter, der bruges og smides væk.
- Energieffektiviseringer: Den allermest klimavenlige energi er den vi ikke bruger. Dog bør virksomheden holde skarpt øje med om besparelserne spises op af rebound-effekter – også kaldet Jevons paradoks. Hvis du vil vide mere om den udfordring er der en fascinerende – ja nærmest mind-blowing – artikel om emnet her.
- Reduktion af udledninger fra energiforbrug: Elektrificér hvor muligt, og match jeres elforbrug med ny sol eller vind gennem The 0-Mission.
- Reduktion af forbrug af materialer: Kig på jeres forbrug af materialer. Kan nogle materialer helt skæres væk eller kan andre mindre belastende materialer anvendes?
- Værdikæden: Har I sikkerhed for at jeres værdikæde leverer de reduktioner I skal stå på mål for? Få tjek på alle de mange typer af scope 3 udledningerne her.
Hvis I arbejder med en målsætning om at blive CO2-neutrale, bør I huske på at målsætningen ikke må anvendes i markedsføringen med mindre i har realistiske – og umiddelbart forestående – planer for hvordan I når målet.
Hvad siger CSRD og SBTi om klimaneutralitet?
Der er lidt forskellige regler i de forskellige regnskabsstandarder for hvordan klimakreditter og carbon offsetting kan anvendes.
Hvis virksomheden er tilmeldt SBTi net-zero målet, er det tilladt at anvende klimakreditter eller carbon offsetting til at nå de allersidste 10% af målet. Hvis I rapporterer efter CSRD, kan I ikke anvende klimakreditter og carbon offsetting til at nå målet. Det betyder ikke at EU søger at forhindre instrumentet, blot at klimakreditter ikke må blandes sammen med reelle reduktioner i egen værdikæde.
Kommunikation om CO2-neutralitet
De Nordiske forbrugermyndigheder forholder sig ikke bare til kommunikation om virksomhedens målsætninger, men også til virksomhedens markedsføring af nuværende produkter.
I en fælles udtalelse har de givet til kende, at produkter pt. ikke må kaldes CO2-neutrale. Det skyldes, at udsagnet i sig selv er vildledende, da ingen virksomheder eller personer kan undgå at påvirke klimaet.
Målet med udtalelsen er ikke at forhindre virksomheder i at anvende klimakreditter, tværtimod. Forbrugerombudsmanden anbefaler i stedet, at virksomheden kommunikerer klart om sine konkrete handlinger. Et eksempel er, en virksomhed, der sælger PC’er. Virksomhed bør ikke skal påstå, at PC’en er klimaneutral, fordi der er købt klimakreditter. Virksomheden kan i stedet sige: “Når du køber en PC planter vi et træ”.
Hvis du ønsker sparring på hvordan I håndterer krydsfeltet mellem bæredygtighed, marketing og kommunikation anbefaler vi at I tager fat i en erfaren konsulent. Det kunne f.eks. være Marie Louise fra MLRB Strategisk Sparring.
Konklusion
Om din virksomhed skal opstille mål om klimaneutralitet er noget I bør drøfte på et højt strategisk niveau – når målet først er sat, så forpligter det nemlig.
I klimamæssig forstand er jeres langsigtede mål i virkeligheden ikke så afgørende, reduktioner her og nu vægter nemlig langt højere.
Hvordan I arbejder med mål, handler om hvordan I kan skabe mest mulig motivation for jeres organisation, samtidig med at I sikrer jer, at I ikke bliver så ivrige for at blive klimaneutrale, at I tager den lette vej gennem klimakreditter og undlader at reducere i egen værdikæde.
FAQ
En CO2-neutral virksomhed udleder lige så meget CO2, som den optager igen, eksempelvis gennem klimakompensation som træplantning. En klimaneutral virksomhed udleder derimod ikke flere end virksomheden genoptager.
CO2-neutralitet fokuserer kun på CO2-udledning, mens klimaneutralitet omfatter alle drivhusgasser. Klimapositiv betyder, at virksomheden optager flere drivhusgasser, end den udleder, hvilket gør den mere ambitiøs end de andre begreber.
I praksis er det svært at blive fuldstændig CO2-neutral, da det er umuligt at kompensere 1:1 for udledninger fra afbrænding af fossile brændsler. Reduktion af udledninger i egen værdikæde er en mere effektiv strategi fra et klimaperspektiv.
Virksomheder kan fokusere på energieffektivisering, elektrificering, reduktion af materialeforbrug og samarbejde med deres værdikæde. Klimakreditter kan anvendes som et supplement til egne reduktioner.
Ifølge de nordiske forbrugermyndigheder må virksomheder ikke markedsføre produkter som CO2-neutrale, da det kan være vildledende. Det anbefales i stedet at kommunikere specifikke handlinger, som f.eks. at plante træer pr. solgt produkt.
EU har som mål at blive klimaneutral i 2050, og virksomheder spiller en afgørende rolle i at nå dette mål. Ved at reducere udledninger i dag kan virksomheder sikre både langsigtet bæredygtighed og konkurrencedygtighed.