Direktivet pålægger de allerstørste virksomheder at gennemføre en bæredygtigheds due diligence proces for produktionskæden. Det er ét af EUs mange initiativer for at skabe mere bæredygtighed i virksomhederne, men hvor CSRD har fokus på rapportering, er målet her at pålægge virksomhederne at tage initiativ til at reducere deres negative indvirkninger på mennesker og miljø.
Hvem er omfattet af CSDDD?
Det forventes af CSDDD implementeres i dansk lovgivning i løbet af 2026, og ligesom CSRD vil CSDDD blive indfaset over en treårig periode.
Følgende virksomheder er omfattet af CSDDD:
- I 2027: Virksomheder med mere end 5.000 ansatte og omsætning på mere end 1500 mio. € skal implementere CSDDD.
- I 2028: Virksomheder med mere end 3.000 ansatte og omsætning på mere end 900 mio. € skal implementere CSDDD.
- I 2029: Virksomheder med mere end 1.000 ansatte og omsætning på mere end 450 mio. € skal implementere CSDDD.
Direktivet gælder kun direkte for de allerstørste virksomheder – i Danmark ca. 50. Mange af de virksomheder, der er i målgruppen for CSRD, vil derfor ikke være direkte omfattet af CSDDD. Men det er alligevel et direktiv de fleste ESG-afdelinger bør forholde sig til, da rigtig mange underleverandører til de største virksomheder vil blive påvirket indirekte.
Hvilke virksomheder bliver påvirket af CSDDD?
CSDDD vil især kunne mærkes i de største virksomheders indkøbsafdelinger og hos deres underleverandører. CSDDD pålægger de største virksomheder at sikre, at de ikke, via deres indkøb, bidrager til negative effekter på mennesker, miljø og klima. SMV’ere, der er underleverandører til de største virksomheder vil derfor blive påvirket.
Direktivet pålægger de store virksomheder at hjælpe SMVerne med at leve op til de nye krav. Indkøbsafdelingerne i de største virksomheder kan med andre ord ikke bare skubbe arbejdet med implementering nedad i produktionskæden – de skal i stedet indgå i en dialog og understøtte SMV’ernes arbejde.
Men derfor er det alligevel en god idé for SMV’ere at kigge nærmere ind i de data de skal kunne levere. EU’s nye VMSE rapporteringsstandard være en hjælp til at blive klar.
Hvilke krav stiller CSDDD?
Hovedsigtet med CSDDD er, at implementere bæredygtighed i virksomhedens og virksomhedens underleverandørers aktiviteter. For at overholde CSDDD skal virksomhederne tage en række forskellige initiativer. Virksomheder, der har arbejdet med OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder er heldigvis allerede godt på på.
1. Politikker for due diligence
CSDDD stiller krav til virksomheder om at have politikker for håndtering af miljø og menneskerettigheder på plads. Virksomhederne skal bl.a. have en politik for hvordan de arbejder med ESG-due diligence og en ‘code of conduct’, der viser hvilke forventninger virksomheden har til sine ansatte og underleverandører.
2. Identificere risici
For at være compliant skal virksomhederne lave en overordnet screening for at undersøge hvor i deres værdikæde, der er størst risiko for negativ påvirkning af miljø og menneskerettigheder. Importerer virksomheder f.eks. varer fra Xinjiang provinsen i Kina kan det være et opmærksomhedspunkt i forhold til brud på menneskerettighederne.
Herefter skal virksomheden gå i dybden med de identificerede risici og undersøge hvor alvorlige de er.
3. Forhindre negative påvirkninger
Når risici er identificeret skal virksomheden gennemføre initiativer, der kan begrænse de negative indvirkninger på miljø og menneskerettigheder eller om muligt helt undgå dem. Eksempelvis kan virksomhederne i deres indkøbspolitik vælge at stille krav til underleverandører om at arbejdstagerrettigheder respekteres, eller virksomheden kan gå i dialog med leverandører om hvordan produktionen hos en bestemt underleverandør kan gøres mindre miljøbelastende.
4. Genopretning
CSDDD stiller desuden krav om, at virksomheden skal genoprette de skader virksomheden har givet anledning til. Genopretning kan f.eks. handle om at reetablere lokale miljø-forhold eller yde erstatning til lokalbefolkninger, der har lidt skade.
5. Opfølgning
Virksomheden skal løbende følge op på om de politikker og initiativer virksomheden har sat i gang virker. Og tilgangen skal justeres hvis det viser sig ikke at være tilfældet. Denne type af opfølgninger skal ske minimum én gang om året, og kan resultere i at virksomheden må indføre nye politikker for underleverandører eller at virksomheden må hjælpe en producent med at reducere sin påvirkning af klimaet med drivhusgasser.
6. Offentliggørelse
Virksomheden skal offentliggøre deres arbejde med CSDDD på deres hjemmeside, dvs. redegøre for processer, identificerede risici og de initiativer virksomheden har taget for at imødegå dem.
7. Implementering af Paris-aftalens målsætninger
Endelig stiller CSDDD krav om at virksomheden fremlægger en plan for compliance med Paris-aftalen. I den forbindelse skal virksomheden vurdere om forretningsmodellen er kompatibel med Paris-aftalens målsætninger, opstille absolutte reduktionsmål for scope 1, 2 og 3 i 2030 og hvert femte år indtil 2050 hvor virksomheden skal nå CO2-neutralitet.
Hvad er forskellen mellem CSRD og CSDDD?
CSRD og CSDDD er begge EU-direktiver, der drejer sig om virksomhedernes arbejde med ESG og bæredygtighed. CSRD stiller krav om, at virksomhederne rapporterer på deres påvirkning af samfundet, mens CSDDD stiller krav om, at virksomhederne rent faktisk reducerer deres negative indvirkninger på miljø og mennesker.
Herudover er der en række mindre forskelle mellem CSRD og CSDDD som virksomhederne bør være opmærksomme på.
Målgruppe for CSRD og CSDDD
Målgruppen for CSRD er væsentligt bredere end CSDDD. Der er ca 2.200 danske virksomheder, der skal CSRD-rapportere – men kun ca. 50, der omfattes af CSDDD. Dog vil mange flere virksomheder blive ramt indirekte af de to direktiver.
Temaer i CSRD og CSDDD
Der er forskel på hvilke påvirkninger, der relevante i CSRD og CSDDD. I regi af CSRD skal virksomhederne både rapportere på hvordan virksomheden påvirker samfundet (impact materiality) og hvordan samfundet påvirker virksomheden (financial materiality). I regi af CSDDD skal virksomheden kun fokusere på virksomhedens negative indvirkninger på samfundet.
Værdikæde vs. aktivitetskæde
I CSDDD anvendes begrebet aktivitetskæde fremfor værdikæde som er det begreb, der anvendes i CSRD. Forskellen er, at begrebet værdikæde dækker alle processer involveret i fremstilling, brug og bortskaffelse af virksomhedens produkt. Begrebet aktivitetskæde dækker kun virksomhedens leverandørkæde, men ikke det der sker med produktet når det er taget i brug eller bortskaffes.
Virksomheder kan overveje at inddrage hele værdikæden i forbindelse med implementering, hvis det er relevant. En social medieplatform, der ikke arbejder med konsekvenser for brugerne af algoritmerne, vil have svært ved at argumentere for at virksomheden har påtaget sig et reelt samfundsansvar. Men det er som sagt ikke et krav i direktivet.
Sanktioner i forbindelse med CSDDD
Virksomheder, der ikke implementerer CSDDD kan imødese sanktioner.
Der kan både være tale om et civilretligt ansvar, bøder og krav om erstatning til ofre for skader forvoldt af virksomheden. Bøden kan være helt op til 5 % af virksomhedens nettoomsætning på verdensplan.
