Indholdsfortegnelse
Hvad er SBTi (Science Based Targets initiative)?
SBTi eller Science Based Targets-initiativet blev etableret I 2014. Målet er at engagere virksomheder i at tage ansvar for at reducere deres egen belastning af klimaet – og give dem en mulighed for at stille samme krav til underleverandører. Det er organisationerne Carbon Disclosure Project (CDP), UN Global Compact, World Resources Institute (WRI), We Mean Business Coalition og Verdens Naturfrednings Foreningen (WWF), der står bag initiativet.
Tanken bag SBTi er, at etablere en standard, hvor virksomheder ikke bare opstiller klimamål, men sikrer sig, at disse mål rent faktisk er på linje med Paris-aftalen og klimavidenskaben.
Hvad gør SBTi?
SBTi validerer virksomheders klimamål. Det bærende princip er at kun virksomheder, der opsætter klimamål, der er forenelige med at begrænse den globale opvarmning til 1.5 grader kan få valideret deres mål. Derfor kan virksomheder heller ikke nøjes med at opsætte langsigtede 2050 mål. De kortsigtede mål er nemlig de, der spiller den største rolle i forhold til at reducere den globale opvarmning. SBTi vurderer desuden om virksomhedens handleplan gør det realistisk at virksomheden kan nå sine mål.
Hvert år skal virksomheden dokumentere sine fremskridt i forhold til rent faktisk at nå de opsatte mål og hvert femte år skal målene tages op til revision.
SBTi’s omfatter ikke en verifikation af klimaregnskabet, som fx en revisor eller en an den uafhængig tredjepart kan foretage.
Hvem sætter SBTi mål?
Globalt set har mere end 6.000 virksomheder sat SBTi mål. De Europæiske virksomheder udgør lidt over halvdelen af de virksomheder. I Danmark havde 187 virksomheder godkendt deres SBTi mål ved udgangen af september 2023.
Det er især de allerstørste der er med og 19 ud af de 25 danske C25 virksomheder er med i SBTi. Men i Danmark er initiativet også populært blandt SMV-segmentet. Faktisk er 42% af de danske SBTi-tilsluttede virksomheder SMV’ere. Det er den højeste andel blandt noget land i verden.
Danmark overgås kun af Schweiz og Luxembourg ifht. andelen af virksomheder, der er tilsluttet SBTi. I Schweiz er 0,83 promille af virksomhederne tilsluttet – i Danmark var det i 2023 0,71 promille.
Hvorfor bruger virksomhederne SBTi?
Der kan være mange årsager til at virksomhederne opsætter klimamål, som f.eks. valideres i samarbejde med SBTi.
Mange virksomheder ønsker helt basalt at drive virksomhed på en måde, der også giver plads på planeten til fremtidige generationer. Det gør de bl.a. ved at opstille og forfølge klimamålsætninger. Men der er også mere kommercielle årsager til at opsætte klimamål.
Flere og flere virksomheder oplever at kunderne stiller krav om at de produkter de køber er fremstillet på en ansvarlig måde – dette gælder i udpræget grad for virksomheder der handler med større virksomheder. De største virksomheder kan nemlig kun levere på deres egne klimamål hvis deres leverandører gør det samme. At opsætte og validere sine klimamål er derfor en simpel måde at gøre sig selv til det lette valg på.
En anden årsag er at de fleste unge medarbejdere ønsker at arbejde i en virksomhed, der påtager sig et ansvar for planeten. Faktisk har mere end 1 ud af 10 under 40 år på et tidspunkt opsagt sin stilling fordi virksomheden ikke var grøn nok. Det koster noget at tage ansvar for klimaet – men det er typisk endnu dyrere at skulle igennem flere dyre rekrutteringsprocesser.
Endelig er der flere og flere finansielle institutioner der stiller krav om reduktioner for at låne penge ud eller investere – mange har oplevet at renten stiger hvis virksomheden ikke tager ansvar.
Hvad er effekten af SBTi?
Effekten af SBti afhænger selvsagt af om virksomhederne rent faktisk lever op til de løfter de har givet.
Leverer de danske C25-virksomheder, der allerede har fået valideret deres klimamål på løfterne, vil de samlet set reducere med 147 mio. ton frem mod 2030. Det svarer til ca. 4 gange Danmarks samlede drivhusgasudledning.
Den store reduktion skyldes, at de ikke bare reducerer i egen produktion, men også stiller krav til alle deres underleverandører i scope 3. Uanset om din virksomhed har opstillet et SBTi-mål eller ej kan det derfor være en god idé at sikre sig, at der er styr på hvordan I reducerer jeres udledninger. Virksomheder der har styr på klimaregnskabet, og arbejder seriøst med reduktioner bliver det lette tilvalg for underleverandører – The 0-Mission står klar til at hjælpe jer med den del af udledningerne, der er relateret til strømforbruget.
Er SBTi relevant for alle virksomheder?
SBTi er relevant for mange, men ikke for alle. Selskaber der arbejder med fossil energi, byer, kommuner, offentlige institutioner, uddannelsesinstitutioner og NGOere kan på nuværende tidspunkt ikke få valideret deres klimamål via SBTi.
Alle andre kan i princippet opnå en validering. Men reelt er standarden kun relevant for store og mellemstore virksomheder med en vis alder. Mindre virksomheder, der står overfor at skulle vækste forretningen vil i praksis ikke kunne få valideret deres SBTi mål. Årsagen er at SBTi stiller krav om at virksomheden skal kunne reducere sine udledningerne i scope 1 og 2 med 50% inden 2030. Nystartede virksomheder, der f.eks. øger antallet af medarbejdere, vil ikke kunne reducere udledningerne, da energiforbruget til f.eks. el og varme stiger. The 0-Mission kan hjælpe med at reducere udledningerne fra elforbruget, men bruger virksomheden fjernvarme, er virksomheden afhængig af at fjernvarmeselskabet ændrer brændsel.
Mindre vækstvirksomheder bør i stedet anvende en af de andre rapporteringsmekanismer, der også bidrager til at understøtte en bæredygtig udvikling. b-corp eller EU’s nye frivillige rapporterings-standard for SMV’ere VSME, er for mange være en mere oplagt mulighed til at komme i gang med klimaregnskabet.
Læs også: GHG-protokollens Scope 1, 2 og 3
TILMELD DIG
1 problem og 2 løsninger på 3 minutter
Hver måned dykker vi ned i et problem du deler med hundredvis af ESG-ansvarlige. Vi viser hvordan andre virksomheder har løst samme problem, så alle ikke behøver at opfinde samme dybe tallerken.
Ambitionen er at gøre det lettere for alle, der arbejder med ESG at drive ambitiøse forandringsprocesser.
Hvilken rapporteringsstandard anvendes?
SBTi er baseret på rapporterings-standarden i Greenhouse Gas Protokollen. Dvs. at virksomheder, der opsætter et klimamål skal anvende Greenhouse Gas Protokollens standarder for hvordan man opstiller et klimaregnskab.
Før virksomheden kan opstille mål for reduktion, skal virksomheden kende sit udgangspunkt –det er det man kalder baseline.
Greenhouse gas protokollen dækker rapportering af seks drivhusgasser, som omregnes CO2-ækvivalenter (CO2e), dvs. at de omregnes så deres klimapåvirkning kan sammenlignes med CO2.
Protokollen opdeler virksomhedens udledninger i 3 typer. Scope 1, dækker direkte udledninger fra energiforbrug. Det kan være brug af benzin til virksomhedens egne biler eller anvendelse af gas til opvarmning. Scope 2 dækker indirekte udledninger fra indkøbt energi hvor udledningen er sket et andet sted – det kan f.eks. være strøm, fjernvarme og fjernkøling. Scope 3 er resten af virksomhedens udledninger. Det er f.eks. udledninger i forbindelse med forretningsrejser eller medarbejdernes transport i egen bil og så er det udledninger fra indkøbte varer. Producerer virksomheden f.eks. t-shirts vil udledninger i forbindelse med fremstilling og transport af tekstil f.eks. være i virksomhedens scope 3. Downstream udledninger er omvendt udledninger i forbindelse med at varen forbruges. De udledninger dækker f.eks. transport til brugeren, vask og reparation af t-shirten og senere bortskaffelse.
Når virksomheden har opgjort sine udledninger efter principperne i greenhouse gas protokollen, er virksomheden klar til at sætte mål, der senere kan valideres af SBTi.
De to SBTi standarder
SBTi opererer med to standarder. 1,5 graders-målsætningen, er den standard hvor virksomheden forpligter sig til at reducere sine udledninger, så de i princippet flugter med Parisaftalens målsætning (se dog kritik af SBTi).
Herudover kan virksomheden tilslutte sig SBTi’s Net-Zero standard, hvor virksomheden forpligter sig til at blive klimaneutral på tværs af hele sin forsyningskæde senest i 2050.
De to standarder udelukker ikke hinanden, men kun virksomheder der sætter 1,5 graders mål kan tilslutte sig net-zero standarden.
Er virksomheden SBTi tilsluttet eller SBTi valideret?
Der er forskel på om en virksomhed er SBTi tilsluttet eller om den er SBTi-valideret. Når virksomheden går i gang med at udvikle klimamål sammen med SBTi taler man om at virksomheden har tilsluttet sig SBTi, men først når SBTi har godkendt målene er de SBTi valideret. Der kan maksimalt gå to år fra tilslutning til validering.
Fast-track for mindre virksomheder
Der er forskel på hvilke krav de store virksomheder og SMV-segmentet skal leve op til.
Virksomheder med færre en 250 medarbejdere har mulighed for at benytte sig af en såkaldt fast-track adgang, der gør det let at sætte et klimamål. Det er bl.a. lettere fordi SBTi har foruddefineret målet.
For mindre virksomheder gælder det, at de skal forpligte sig til at reducere deres udledninger i scope 1 og 2 med 50% inden 2030. Der må ikke anvendes et baseline år, der ligger før 2018. Reduktionen skal desuden være lineær, dvs. at man ikke kan vente med at gå i gang 2029. Virksomheden skal desuden påbegynde arbejdet med at reducere i scope 3, men SBTi validerer ikke scope 3 mål for mindre virksomheden.
Prisen for SMV-segmentet er også reduceret. Det koster ca. 10.000 kr. Lidt mindre hvis virksomheden ikke samtidig opsætter et net-zero 2050 mål.
SBTi til større virksomheder
For større virksomheder er processen lidt mere kompleks. De store virksomheder skal opstætte et klimamål, der skal opnås på kort til mellemlang sigt ((5-10 år).
Dette mål skal altid dække emissioner i (scope 1) og (scope 2). Hvis emissioner i leverandørkæden og anvendelsesfasen (scope 3) udgør mere end 40% af virksomhedens samlede udledninger af drivhusgasser skal disse også inkluderes. Dette er tilfældet for langt de fleste virksomheder. Virksomheden må ikke anvende et baseline år, der ligger før 2015.
Når virksomheden sætter 2050 – mål skal alle tre scopes inkluderes. Det er ikke tilladt at anvende klimakompensation som offsetts eller klimakreditter til at dække mere end 10% af de samlede udledninger i 2050.
Store virksomheder, der opererer i de sektorer der belaster klimaet mest, skal desuden anvende de sektorspecifikke guidelines som SBTi udgiver. Det gælder f.eks. bygningsindustrien og produktion af cement og stål.
Virksomheder inden for finans-, skov- og landbrug skal følge helt særlige retningslinjer. Det hænger sammen med, at de spiller en lidt anden rolle i klimaforandringerne end de fleste andre virksomheder. Finansielle institutioner, der primært påvirker klimaet gennem deres investeringer, skal sikre at deres porteføljevirksomheder arbejder med at reducere deres klimapåvirkning. Det kan de bl.a. gøre ved at sikre at de virksomheder de investerer i også opstiller SBTi-mål.
Skov og landbrugssektoren (FLAG, forest, land and agriculture), der står for mere end 20% af den globale opvarmning påvirker især klimaet gennem ændret arealanvendelse og afskovning. Virksomheder, der er eksponeret til den sektor (f.eks. fødevaresektoren), kan derfor bruge såkaldt Nature Based Solutions til at reducere deres klimapåvirkning. Det gælder f.eks. reduktion af madspild, bedre håndtering af gylle og ændret produktmiks. De særlige regler for hvordan den sektor skal opgøre og reducere emissioner findes i Green house gas protokollen .
SBTi og CSRD
Større Europæiske virksomheder skal i forvejen rapportere på deres udledninger efter EU’s CSR-direktiv, CSRD. Der er et meget stort sammenfald mellem EU’s rapporteringsstandarder (ESRS E1) for klima og standarderne i SBTi fordi de begge er baseret på greenhouse gas protokollens opgørelsesmetoder. Virksomheder, der allerede arbejder med SBTi-mål er derfor godt forberedt på CSRD.
Der er dog enkelte forskelle som virksomheden skal være opmærksom på. Det handler bl.a. om at der ikke nødvendigvis er sammenfald mellem baseline og målsætningsårene i de to rammeværk. Der kan derfor være behov for at tilpasse rapporteringen efter de to rammeværk.
Læs også: Det betyder CSRD for grøn energi
Hvad er SBTN
Mens SBTi udelukkende beskæftiger sig med klimakrisen har organisationerne bag SBTi i samarbejde med Conservation International, UNEP-WCMC, og World Economic Forum oprettet Science Based Network (SBTN). SBTN udvider målene så de også adresserer de andre planetære grænser, og indbefatter naturområder som land, ferskvand, biodiversitet og hav. Byer kan også sætte SBTN-mål.
I første omgang lanceres metoder til at sætte videnskabeligt baserede mål for ferskvand og landnatur, men i den kommende tid vil der løbende blive lanceret flere metoder og sektorer. I 2025 vil alle metoder være tilgængelige.
Alle virksomheder kan begynde at bruge metoderne til at begynde at sætte mål, men selve valideringsprocessen bliver lige nu testet med en pilotgruppe af virksomheder.
DOWNLOAD WHITEPAPER
Strategi for Additionalitet
Over 70% af globale emissioner stammer fra energiforbruget. Læg en strategi for hvordan I bliver en del af løsningen.
Kritik af SBTi
En række forskere har peget på at vi allerede nu er snublende nær ved at overskride 1.5 graders målet fra Paris-aftalen. SBTi har derfor modtaget kritik for at medvirke til at greenwashe virksomheders klimamål, da det reelt kræver hurtigere indsats at begrænse udledningen af drivhusgasser.
SBTi kritiseres desuden for at allokere hele det resterende kulstofbudget til eksisterende virksomheder, mens nye innovative virksomheder forudsættes ikke at udlede drivhusgasser hvilket oplagt ikke er muligt med den infrastruktur vi har i dag.
FAQ
Hvad er SBTI?
Science Based Targets (SBTi) er klimamål, der er videnskabeligt baseret og har til formål at reducere virksomheders CO₂-udledning i overensstemmelse med Paris-aftalens mål om at begrænse global opvarmning til 1,5°C. De er vigtige, fordi de giver virksomheder en konkret vej til bæredygtig vækst og reduceret klimaaftryk.
Hvordan kan vores virksomhed begynde at arbejde med Science Based Targets?
Første skridt er at analysere jeres nuværende CO₂-udledning, opsætte realistiske mål og få disse valideret gennem SBTi. Mange virksomheder benytter rådgivere til både dataindsamling, rapportering og udvikling af målene for at sikre overensstemmelse med SBTi-standarderne.
Hvilke udfordringer kan der være ved at implementere Science Based Targets?
De største udfordringer er ofte ressourcekrævende dataindsamling, præcise målinger af emissioner, samt at opretholde de nødvendige investeringer i bæredygtige løsninger over tid. Desuden kan det være en udfordring at få alle interessenter i virksomheden til at bakke op om målene.
Hvad er fordelene ved at sætte Science Based Targets?
Virksomheder med SBTi-mål får styrket deres troværdighed og kan differentiere sig i markedet, da de viser en konkret forpligtelse til klimamål. Det forbedrer også forholdet til både investorer, kunder og partnere, som i stigende grad forventer klare klimaindsatser.
Kan Science Based Targets hjælpe med at undgå greenwashing?
Ja, ved at følge Science Based Targets kan virksomheden dokumentere, at målene er baseret på videnskabelig forskning og anerkendte standarder. Dette kan hjælpe med at undgå greenwashing, da SBTi kræver gennemsigtighed og rapportering, hvilket skaber troværdighed og klarhed for interessenter.
SBTI Ordbog
CSRD
CSRD er EU’s CSR-direktiv der pålægger større Europæiske virksomheder at rapportere på deres klimapåvirkning.
EFRAG
EFRAG står for the European Financial Reporting Advisory Group. Det er den organisation, der har udarbejdet ESRS – de rapporteringsstandarder, der understøtter implementeringen af CSRD.
ESRS
ESRS står for European sustainability reporting standard. Det er den standard, virksomheder skal anvende til at rapportere deres bæredygtighedsindsatser efter.
Green House Gas Protocol
Rapporteringsstandard, der fastlægger hvordan virksomhederne skal kortlægge og opgøre deres udledning af drivhusgasser.
Science Based Target Network
Organisation, der bl.a. er dannet af initiativtagerne bag Science Based Targets initiative, som vil gøre det muligt for virksomheder og byer at opsætte videnskabsbaserede mål for bevarelse og udbygning af natur.
Scope 1
Scope1 er alle direkte udledninger fra kilder der ejes eller kontrolleres af virksomheden, herunder biler og andre køretøjer samt anlæg til lokal varme- og energiproduktion. Det kan f.eks. være gas og olie til opvarmning eller processer. Det er populært sagt energikilder virksomheden selv kan sætte en tændstik til.
Scope 2
Scope 2 er indirekte udledninger indkøbt energi, hvor udledningen har fundet sted et andet sted end hos virksomheden. Det gælder f.eks. elektricitet, fjernvarme eller køling der bruges i virksomheden.
Scope 3
Scope 3 er andre indirekte udledninger fra virksomhedens aktiviteter. Det er udledninger fra kilder, som virksomheden ikke selv ejer eller kan kontrollere. Eksempler er indkøbte materialer fra leverandører, men også udledninger der finder sted i forbindelse med anvendelse af virksomhedens produkter (sælger virksomheden biler vil der ikke bare være udledninger forbundet med at fremstille bilen, men også i brugsfasen).
