Carbon offsetting og klimakreditter: Sådan virker det

Mange virksomheder er i gang med at reducere deres CO2-udslip for at tilpasse sig en tid hvor kunder, medarbejdere og investorer stiller krav om at virksomheden kan fremvise fornuftige klimaregnskaber.

I den forbindelse anvender nogle virksomheder klimakreditter eller carbon offsetting til at reducere deres CO₂e-aftryk. Men hvad er det egentlig, hvordan fungerer det, og hvilke faldgruber skal virksomheden være særligt opmærksom på?

I dette blogindlæg guider vi jer gennem klimakreditterne. Når du har læst guiden har du en forståelse for hvordan de fungerer, deres klimaeffekt og hvordan de kan bruges i virksomhedens klimarapportering.

Er klimakreditter og carbon offsetting det samme?

Klimakreditter, klimakompensation carbon offsetting og offsets er tre ord for præcis det samme. De er alle sammen ’beviser’ for, at en virksomhed har reduceret mængden af CO2e i atmosfæren med ét ton via en tredjepart.

Når virksomheder bruger klimakompensation eller carbon offsetting til at sikre, at allerede udledt CO2e genoptages fra atmosfæren hedder det removal. Et typisk removal offset er en investering i plantning af ny skov. Alternativt købes offsets for at undgå at en tilsvarende mængde CO2e udledes et andet sted. Det hedder avoidance. En typisk avoidance klimakredit er en investering i at undgå fældning af eksisterende skov.

De to forskellige typer af offsets findes i meget forskellige kvaliteter, og deres klimaeffekter er svære at sammenligne. Man skal derfor ikke lade sig nare af, at de alle hævder at reducere mængden af CO2e med ét ton, men i stedet sætte sig lidt grundigere ind i det projekt der investeres i.

Læs også om din virksomhed skal være CO2-neutral

Hvad er forskellen på reduktioner og klimakompensation?

Det er let at komme i tvivl om de mange forskellige klimabegreber, og noget mange snubler over er forskellen på reduktioner og klimakompensation eller klimakreditter.

Reduktioner er initiativer virksomheder tager, for at mindske udledning af CO2e til atmosfæren, klimakreditter er initiativer der tages for at genoptage CO2e, der allerede er udledt eller undgå udledning et andet sted.

Der er mange eksempler på reduktioner. Installation af LED-pærer reducerer f.eks. energiforbruget i sig selv, et abonnement på The 0-Mission reducerer afbrænding af kul, gas og biomasse i el-systemet og vegetarisk mad i kantinen reducerer udledninger fra landbrugssektoren.

Der er også forskellige typer af klimakreditter. De mest udbredte kreditter er træplantning eller beskyttelse af eksisterende skov mod fældning, men der er også virksomheder, der køber klimakreditter fra biokul og Direct Air-Capture (DAC). Det er en slags støvsugere, der suger kulstofatomer ud af atmosfæren.

Før I beslutter jer for hvad der er rigtigt for jer, er det vigtigt at forstå hvordan de forskellige mekanismer virker i et klimaperspektiv. I skal derfor vide lidt om naturens eget kulstofkredsløb for at forstå forskellene.

Det naturlige kulstofkredsløb

Kulstof er det fjerde mest udbredte grundstof i universet og det findes i overalt her på jorden. Der er faktisk ca. 65.500 milliarder ton kulstof. Det er gemt i klipper, i havet, i fossile brændstoffer i atmosfæren og i dyr og planter. Kulstoffet flytter sig mellem de forskellige lagre. Og på lang sigt sørger naturens kulstofkredsløb for at opretholde en balance, der forhindrer, at alt Jordens kulstof enten ender i atmosfæren (ligesom på Venus hvor temperaturen er 450 grader), eller i grundfjeldet (hvis al CO2 lå i grundfjeldet ville ville temperaturen på jorden falde til -20 grader).

Det er er med andre ord kulstofkredsløbene, der holder Jordens temperatur relativt stabil og er afgørende for natur og menneskers livsvilkår. Der er to kulstofcyklusser – en kort og en lang.

Det lange kulstofkredsløb

I det lange kulstofkredsløb bevæger kulstofatomerne sig mellem klipper, kul og olie lagre, havet og atmosfæren. Bevægelsen sættes bl.a. i gang af vulkanudbrud, der frigiver kulstof til atmosfæren, der igen via regn afgiver kulstof, der lagres i havet og klipperne og via planter i kul- og olie-lagre.

Det lange kulstofkredsløb er virkelig langt – nærmest uendeligt set med menneskelige øjne. Faktisk tager det mellem 100 og 200 millioner år for et kulstofatom at bevæge sig gennem hele det lange kredsløb. Der flyttes mellem 0.1 og 0.3 mia. tons årligt i den lange kulstofcyklus

Den korte kulstofcyklus

I den korte kulstofcyklus cirkulerer kulstoffet mellem dyr og planter, atmosfæren og de øverste lag i havene. Det kan tage alt imellem uger og århundreder for atomerne at flytte sig i den cyklus. En erantis holder måske på kulstoffet i nogle måneder, mens et bøgetræ holder det i århundreder.

Det er fotosyntesen, der sætter gang i den korte kulstofcyklus. Når planterne udnytter solens energi til fotosyntese, gror de og optager kulstofatomer fra atmosfæren. Kulstofatomerne afgives igen når planten bruger energi til at vokse, når den spises af et dyr eller et menneske, eller når den rådner eller brændes. Den korte cyklus er afhængig af solen og frie arealer for at kunne fungere. Der flyttes mere end 100 milliarder tons kulstof rundt i den hurtige cyklus hvert år.

Kulstofcyklus og menneskelig aktivitet

Mennesket er en naturlig del af korte kulstofcyklus, vi optager kulstof når vi spiser og frigiver det igen når vi bruger energi og på et tidspunkt skal herfra.

Klimaudfordringen opstår fordi vi også anvender fossile brændstoffer fra den lange kulstofcyklus. Udvinding af fossile ressourcer frigiver 7-8 milliarder tons kulstof om året, langt mere end den lange cyklus naturlige kan genoptage. Noget af det ekstra kulstof vi  frigiver kunne potentielt optages af planter – men når vi lægger beslag på arealer til byer, landbrug og infrastruktur reducerer det areal, som planterne skal bruge for at kunne optage kulstofatomer via fotosyntese.

Klimakompensation er en mekanisme, der er etableret for, at virksomheder og borgere kan bidrage til at genoptage kulstof, vi har frigivet fra kul og olie-lagrene, i den korte eller (i sjældnere tilfælde) den lange kulstofcyklus, eller bidrage til at undgå at CO2 udledes et andet sted.

Læs også vores store guide til effektiv ESG-rapportering

To typer klimakreditter: avoidance og removal

Der findes flere slags klimakreditter – og der er stor forskel på deres effekt. Nogle klimakreditter er skabt for at forhindre udledning af kulstof (avoidance), andre for at genoptage kulstof (removal) og der er generelt stor forskel på de enkelte projekter.

Den international NGO The Integrity  Council for Voluntary Carbon Markets (ICVCM) har publiceret en række principper for anvendelse af klimakreditter, der skal sætte virksomheder i stand til at vurdere de kreditter de overvejer at købe.

Klimakreditter, der skal forhindre udledning af kulstof et andet sted hedder avoidance. I teorien er det en stærkere klimakredit, fordi det er svært og energikrævende at optage kulstof der er udledt fra kul og olie i den korte kulstofcyklus. Det er altså bedre helt at undgå udledning. Udfordringen ved avoidance kreditter er desværre, at de ofte er af meget usikker karakter.

Avoidance kreditter har det tilfælles, at de bygger på en antagelse om, hvad der ville være sket hvis kreditten ikke var blevet købt. Regnskovskreditter bygger f.eks. på en antagelse om at et bestemt stykke skov ville være fældet hvis ikke køberne af carbon offsetting ikke havde beskyttet denne del af skoven. Disse antagelser viser sig ofte at være forkerte, bl.a. fordi de ikke adresserer den egentlige årsag til at skoven fældes, hvilket er efterspørgsel efter arealer til kvægbrug, til infrastruktur eller til energiafgrøder til energisektoren. Adresserer kreditten ikke baggrunden for at skoven fældes er der stor sandsynlighed for at beskyttelse af et areal fører til fældning et andet sted. I en stor sag viste det sig derfor at 94% af alle regnskovskreditter var uden effekt. Det er det, der kaldes lækage.

Removal klimakreditter, der genoptager CO2e, kan være lettere at monitorere og vurdere effekten af. Det gælder f.eks. skovrejsning, Direct Air Capture (DAC) eller projekter der sigter på at lagre kulstof i biokul. Der er dog en del spørgsmål, der skal belyses inden en virksomhed kaster sig ud i at købe removal kreditter. For det første bør virksomheden overveje om projektet er additionelt – altså ville det blive opført uden at virksomheden købte klimakreditten – i givet fald har kreditten ingen effekt. For det andet bør virksomheden overveje om der er redegjort tilstrækkeligt for de ressourcer der anvendes til at optage kulstoffet fra atmosfæren. Biokul og DAC er eksempler på teknologier, der fortsat er i forsøgsstadiet. Der er bl.a. sat spørgsmålstegn ved om det energiforbrug og arealkrav reelt neutraliserer effekten af kreditten. Og endelig er det oplagt at kigge efter projekter med såkaldte co-benefits – f.eks. i form af biodiversitetsfordele.

Tidsperspektivet i offsets

Uanset om virksomheden overvejer removal eller avoidance kreditter er det afgørende at forstå tidsperspektivet.

For det første har vi behov for at reducere udledninger hurtigt for at undgå at den globale opvarmning rammer de såkaldte tipping points, hvor naturen så at sige overtager styringen med termostaten. Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at den CO2e vi udleder i dag optages af et træ over en 100-årig periode.

For det andet er der forskel på kvaliteten af de forskellige kulstoflagre. Det kulstof vi udleder ved at brænde kul, gas og olie af, kunne i princippet være blevet ’på lager’ i 100 millioner år, mens et træ kun holder på kulstoffet i 100 år. De to lagre er derfor langt fra af samme kvalitet og et ton er ikke bare et ton. Det er altså bedre at lagre kulstof i er mere permanente mekanismer som f.eks. removal i biokul.

Er carbon offsetting og klimakreditter gode redskaber?

Det er svært at svare entydigt ja eller nej til. 

FNs klimapanel efterlader sådan set ingen tvivl. Det er nødvendigt at anvende alle teknologier. Vi skal reducere udledninger, vi skal undgå yderligere udledninger og vi skal fjerne kulstof fra atmosfæren. Men de skal anvendes med øje for, at en klimakredit aldrig kan kompensere for den udledning der har fundet sted. 

Virksomheder bør derfor være særligt opmærksom på de tre hovedudfordringer ved klimakreditter hvis de bliver indarbejdet i strategien. 

For det første er det altid bedre at reducere udledninger og forhindre, at der udledes mere kulstof til atmosfæren, end at forsøge at genoptage kulstof igen. Det skyldes, at kul og olie er permanente lagre , hvorimod carbon offsetting typisk lagrer kulstof i midlertidige og mindre effektive lagre – og i det omfang kulstof kan lagres permanent igen er det ekstremt energikrævende. Der er derfor behov for at alle skærer dybt i egne udledninger.

For det andet er der mange projekter af tvivlsom karakter – de foregår ofte på den anden side at planeten og kan være svære at monitorere. Det betyder at der er risiko for dobbelttæling fordi samme klimakredit sælges til flere virksomheder. Der er desuden risiko for, at kreditterne ikke er additionelle – dvs. stammer fra projekter, der alligevel skulle gennemføres, der er ofte lækageeffekter, og nogle gange holder de kun på kulstoffet i kort tid. Det oplevede Arla, der fik kritik fro greenwashing, fordi den skov de beskyttede var brændt

Endelig findes der ikke en egentlig regulering af markedet, selvom en række virksomheder beskæftiger sig med tredjeparts verificering af klimakreditterne. Dvs. de er ingen regler for hvornår man kan hævde at have reduceret med et ton CO2e. De største tredjeparts verifiserings partnere er Verra og Gold Standard. De kan sikre virksomhederne en vis rygdækning, men begge standarder har været under skarp beskydning for greenwashing.

Hvis virksomheden anvender kreditter bør de 10 principper fra ICVCM som minimum tænkes ind i strategien.

Kan virksomheden anvende klimakompensation i klimaregnskabet?

Der er forskellige regler for offsets afhængig af hvilken rapporteringsstandard virksomheden anvender.

Rapporterer virksomheden efter SBTi kan klimakreditter kun anvendes til at dække 10% af virksomhedens samlede udledninger til at nå et net-zero 2050 mål.

I regi af CSRD skal virksomheden offentliggøre sine offsets eller klimakreditter i en separat opgørelse, og de må ikke anvendes til at nå de klimamål organisationen har opstillet. CSRD stiller desuden krav om at virksomheden skal redegøre for typen af kreditter, den geografiske lokation og hvad virksomheden har gjort for at sikre at der er tale om kreditter af høj kvalitet.

Vores anbefaling til virksomheder, der ønsker at anvende klimakreditter er, at de kun anvendes i tillæg til de reduktioner virksomheden overhovedet kan gennemføre, at kreditterne kommer fra projekter som kan besøges og tjekkes og at der er andre fordele ved projekterne, f.eks. biodiversitet.