Status pr. oktober 2026
Danske virksomheder med SBTi mål, der anvender oprindelsesgarantier(herunder PPA-aftaler) fra vedvarende energi, risikerer at deres nuværende aftale bliver non-compliant fra 1. februar 2027. Det skyldes at SBTi stiller en række nye krav til oprindelsesgarantier, der skal anvendes til at opnå klimamål. De nye krav rammer særligt danske virksomheder, for selvom Danmark er et lille land er vi opdelt i flere elpriszoner, der er forbundet af jævnstrømskabler (HVDC) frem for vekselstrømskabler (AC).
Udfordringerne skyldes de opdateringer af SBTi og ghg-protokollen, der er offentliggjort og undervejs.
I dette indlæg bliver du klogere på de ændringer der kommer, hvad din virksomhed skal være særligt opmærksom på, og hvordan I via The0-Mission kan sikre at I også fremadrettet kan leve op til jeres SBTi-mål.
Opdateringer af ghg-protokollen og SBTi.
De to vigtigste klimastandarder for virksomheder hedder ghg-protokollen og SBTi. Standarderne opsætter regler for hvordan virksomheder kan rapportere på deres CO2e udledninger og hvordan de kan opstille og opnå klimamål.
SBTi udgav i sommeren 2026 deres nye net-zero standard V2.0, der træderi kraft 1. februar 2027.
Den nye standard regulerer hvordan SBTi-virksomheder skal opstille og forfølge klimamål. Selvom standarden allerede er vedtaget og udgivet, er der fortsat en del usikkerhed om hvordan den konkret implementeres i forskellige markeder. Det skyldes at SBTi standarderne bygger oven på ghg-protokollen, der er i gang med at revidere deres 2015 standard for klimaregnskaber.
Den opdaterede ghg-protokol forventes at blive publiceret i slutningen af 2028.
I dette blogindlæg gennemgår vi hvad vi allerede ved om konsekvenserne for virksomhedernes indkøb af vedvarende energi, hvor der fortsat er usikkerheder, hvilke virksomheder, der skal være særligt opmærksomme op ændringerne, og hvordan The 0-Mission kan bistå med at undgå de mest fordyrende elementer for vedvarende energi.
Brug af vedvarende energi til at opnå SBTi mål
Den nye udgave af SBTi opstiller skrappere regler for hvilkeoprindelsesgarantier en virksomhed kan anvende til at opfylde klimamål.
Læs vores komplette gennemgang af SBTi V2.0 her.
SBTi-standarden introducerer tre nye principper for køb af oprindelsesgarantier fra vedvarende energi. For det første skal oprindelsesgarantierne bidrage til at omstille elsystemet. Derfor må de ikke komme fra vindmøller eller solcelleparker, der er mere end 15 år gamle. For det andet skal garantierne komme fra et anlæg, der er opstillet ’tæt’ på virksomheden – dvs. i samme leveringsregion. Endelig indfører SBTi krav for store virksomheder om at opgøre hvor stor en andel af oprindelsesgarantierne der er produceret samtidig med virksomhedens forbrug.
Oprindelsesgarantier skal bygge ny vedvarende energi
SBTi har vedtaget at oprindelsesgarantier (hvad enten deindkøbes via en PPA, via elselskabet eller The 0-Mission) skal bidrage til at omstille det elsystem de stammer fra. Det betyder at anlægget, der producerer oprindelsesgarantierne, ikke må være sat i drift for mere end 15 år siden – medmindre, der er tale om et repowering projekt hvor en gammelvindmølle f.eks. erstattes med en ny.
Virksomheder, der i dag indkøber indkøber unavngivne oprindelsesgarantier via elselskabet eller garantier fra norsk vandkraft skal være særligt opmærksomme på denne ændring, da der er en overvejende sandsynlighed for at disse oprindelsesgarantier stammer fra anlæg, der er ældre end 15 år.
SBTi har indikeret, at der vil være mulighed for undtagelser til denne regel, de forventes offentliggjort i slutningen af 2026.
Vedvarende energi skal opføres tæt på virksomheden
SBTi vil fremover stille krav om at virksomheder skalanvende oprindelsesgarantier produceret i samme ’leveringsregion’ som virksomheden anvender strømmen i. Her bliver det tricky - særligt fordi standarden ikke klart definerer hvad en leveringsregion er. Definitionen vil formentlig først være klar når ghg-protokollen offentliggør sin nye regnskabsstandard i slutningen af 2028.
Men fra den viden vi har i dag kan vi gætte på hvordan leveringsregioner bliver defineret. I det seneste udkast til ghg-protokollens nye regnskabsstandard foreslås det, at leveringsregioner defineres som el-priszoner i Europa. I Danmark er der to priszoner - DK1 (vest for Storebælt) og DK2 (Øst forstorebælt). Justeres forslaget ikke i forbindelse med opdateringen betyder det, at danske virksomheder som udgangspunkt ikke kan dække forbrug i Jylland med produktion på Sjælland og omvendt.
SBTi fastlægger dog to undtagelser til denne regel. En virksomhed kan anvende garantier fra en sol- eller vindpark i en anden leveringsregion hvis:
1) De to regioner er forbundet af elnet og virksomheden kan dokumentere at være indehaver af transmissionsrettighederne. Det er dog helt uklart hvordan en almindelig virksomhed skal kunne dokumentere den type rettigheder.
2) Virksomheden tegner en PPA med en sol eller vindpark, der ikke er mere end 36 måneder gammel og er placeret i en anden leveringsregion. Dog gælder denne undtagelse kun hvis regionerne er forbundet af et vekselstrømskabel(AC) og dermed er synkrone elnet.
Danske virksomheder med forbrug i både Øst og Vest Danmark skal være særligt opmærksomme på dette, da DK1 og DK2 ikke er forbundet med vekselstrømskabler da de er asynkrone elområder. Som udgangspunkt kan en PPA med en vindpark på Sjælland ikke kan dække forbrug i Jylland med oprindelsesgarantier.
Af kortet nedenfor fremgår de forskellige prisområder/leveringsregioner og de synkrone elområder, der eksisterer i Europa. Kortet viser også de såkaldte AIB-lande. Det er de lande, som i dag frit kan handle oprindelsesgarantier i mellem sig, og anvende dem til opnåelse af SBTi mål.
Samtidighed mellem forbrug og produktion er ikke et krav - endnu
I forbindelse med opdateringen af SBTi og ghg-protokollen har en del af debatten handlet om hvorvidt oprindelsesgarantier skal produceres samtidigt med at virksomheden forbruger strømmen for at kunne anvendes i rapporteringsøjemed og til at opnå klimamålsætninger.
SBTi V2.0 stiller ikke krav om samtidighed. Klimamål opnås derfor forsat med oprindelsesgarantier produceret indenfor forbrugsåret. Dog lægger SBTi op til at store virksomheder (katergori A), der forbruger mere end 10 GWh i en enkelt leveringsregion skal opgøre hvor stor en andel af oprindelsesgarantierne, der er produceret samtidig med deres forbrug.
Virksomheder der matcher mindst halvdelen af deres forbrug i 2030 kan opnå en særliganerkendelse på deres dashboard.
Selvom der ikke stilles krav om timematching i SBTi kan det ikke udelukkes at kravet alligevel dukker op ad bagvejen i forbindelse med opdateringen af ghg-protokollen. Trods massiv modstand mod kravet i høringsfasen har sekretariatet bag ghg-protokollen netop meddelt, at de arbejder videre med krav om samtidighed i forbrug og produktion af oprindelsesgarantier.
Nedenfor kan du se en oversigt over udviklingen af de nye standarder.
Hvornår bliver SBTi V2.0 relevant for din virksomheder?
De første virksomheder kan opstille mål efter SBTi V2.0 fra 1. februar 2027. I en overgangsfase frem mod 31. januar 2028 bliver det frivilligt for virksomheder om de ønsker at opstille mål efter V1.3.1 eller V2.0. Fra 1. februar 2028 skal alle nye mål opstilles efter den nye standard.
Virksomheder med eksisterende mål skal anvende den nye standard første gang, ved den først kommende af følgende to begivenheder:
1) Efter en obligatorisk 5 års gennemgang (der påbegyndes fem år efter en virksomhed første gang har offentliggjort SBTi validerede mål), der viser, at der er behov for reviderede mål.
2) Ved udgangen af virksomhedens først kommende må- år. En virksomhed med et near term mpl i 2028, skal første gang opstille mål efter den nye standard 31.12.2028.
Sådan kan The 0-Mission hjælpe
Danmarks elmarked er delt i to prisområder og forbundet med forskellige europæiske elsystemer. Det gør det vanskeligere for danske virksomheder at leve op til de nye SBTi-krav til Scope 2. Samtidig forventes det at blive dyrere at få adgang til oprindelsesgarantier af høj kvalitet.
En vigtig årsag er, at de nye regler vil øge efterspørgslen efter oprindelsesgarantier fra nyere danske sol- og vindparker. Mange danske virksomheder har SBTi-mål og vil fremover ikke længere kunne bruge importerede oprindelsesgarantier fra eksempelvis Tyskland og Norge.
For virksomheder, der ønsker at indgå en PPA, bliver det desuden umuligt at sikre, at forbruget i både Øst- og Vestdanmark dækkes af oprindelsesgarantier fra den samme park. Det kan betyde, at virksomheder skal forhandle og administrere flere PPA-aftaler for mindre forbrug hvilket øger de administrative omkostninger.
Derfor anbefaler vi, at virksomheder indgår langsigtede aftaler inden den 1. februar 2027. Langsigtede aftaler om køb af oprindelsesgarantier eller PPA aftaler indgået inden den dato gælder i hele aftaleperiodens længde.
The 0-Mission kan hjælpe
Hos The 0-Mission er vores mission at sælge oprindelsesgarantier med høj impact, der bidrager til at ændre elsystemet. Vi har flere muligheder for at sikre jeres indkøb inden de nye regler træder i kragt.
- Vi kan indgå langsigtede aftaler om salg af oprindelsesgarantier fra vores solparker. Aftalerne er unbundled, så I fortsat selv vælger elleverandør.
- Vi kan også formidle PPA-aftaler, der kan matche forbruget i både Øst- og Vestdanmark.
Begge løsninger kan anvendes under den nye SBTi-standard, hvis aftalerne indgås inden den 1. februar 2027.
Vi afventer fortsat GHG Protocols endelige standard. De udkast, der har været i høring lægger om til at eksisterende kontrakter også i det regi vil kunne anvendes så længe de gælder.
Kontakt os, hvis I vil drøfte, hvilken løsning der passer til jeres forbrug og tidsplan.
