SBTi Corporate Net-Zero Standard V2.0: Det skal I vide om de nye klimakrav

‍

Den 11. juni 2026 udkom SBTi Corporate Net-Zero Standard version 2.0. Den ændrer både rammerne for virksomheder, der skal i gang med at opsætte klimamål efter Science Based Targets initiative (SBTi), og for dem, der allerede har opstillet SBTi-mål.

Denne guide giver dig en introduktion til standarden. Når du har læst den, kender du de væsentligste ændringer, du ved, hvilke mål og implementeringsstrategier I skal forfølge for at I kan få valideret jeres SBTi-klimamål. Til slut beskriver vi hvornår ændringerne får betydning for jeres virksomhed.

Indlægget er skrevet på baggrund af den standard, der blev publiceret i juni 2026. SBTi udgiver løbende vejledninger, der specificerer standarden der, hvor der fortsat er uklarheder. Standarden er baseret på GHG-protokollen, og den ventede opdatering af GHG-protokollen kan også få betydning for SBTi.

De væsentligste ændringer i V2.0

Den nye SBTi standard repræsenterer en række større ændringer. Det er særligt bemærkelsesværdigt at implementering af målene kommer i fokus. Dette er hovedpunkterne:

• Nye krav til målsætningerne: SBTi validerede virksomheder skal opstille specifikke kortsigtede mål for hvert enkelt scope. Målene skal tage udgangspunkt i 100% af emissionerne. Det er valgfrit at opsætte et langsigtet net-zero-mål, hvor virksomheden reducerer til residualemissionerne.
• Krav til implementering: Der opstilles et nyt implementeringshierarki som skal sikre, at alle virksomheder prioriterer reduktioner tæt på kilden højest.
• Best effort-tilgang: Standarden anerkender, at virksomheder ikke kontrollerer hele deres værdikæde. Virksomheder måles derfor på om der er arbejdet seriøst med implementeringen - også selvom målene ikke er nået.
• Skærpede krav til vedvarende energi: Scope 2-mål kan fortsat opnås gennem certifikater fra vedvarende energi. Men som noget afgørende nyt stilles der krav om, at certifikaterne faktisk bidrager til at omstille det elsystem, de stammer fra.
• Carbon removals: Fra 2035 bliver større virksomheder pålagt at tage ansvar for mindst 1% af deres løbende emissioner via carbon removals. Andelen stiger til 100% frem mod 2050.

De specifikke krav, der gælder din virksomhed, afhænger af, om I er en stor eller lille virksomhed: det SBTi kalder en kategori A- eller en kategori B-virksomhed.

Er I en kategori A- eller B-virksomhed?

SBTi V2.0 deler virksomhederne op i to kategorier og der stilles lidt større krav til de største virksomheder.

De største virksomheder (kategori A) er defineret som dem, der enten udleder mere end 10.000 tons CO2e årligt, eller opfylder 2 ud af 3 kriterier:

• Mere end 250 fuldtidsansatte
• Nettoomsætning på mere end 50 mio. EUR (ca. 375 mio. DKK)
• Balancesum på mere end 25 mio. EUR (ca. 185 mio. DKK)
‍

Bemærk at tærskelværdierne er lavere end EU's CSRD-rapporteringskrav. Det betyder at alle danske virksomheder, der skal rapportere efter CSRD automatisk lander i kategori A. Men I kan også falde ind under kategori A, selvom I ikke er forpligtet til at aflæggeklimarapporter efter CSRD-standarden.

Målsætninger og implementering

SBTi indfører nye krav til, hvordan der opstilles reduktionsmål, og som noget nyt introduceres reelle krav til implementeringen gennem det såkaldte implementeringshierarki.

Det betyder også, at der indføres en mere konsistent og logisk skelnen mellem de fysiske (lokationsbaserede) emissioner og dem, der opgøres efter den markedsbaserede metode. De fysiske emissioner anvendes som basis for at opstille absolutte emissionsmål, mens markedsinstrumenterne anvendes til at dokumentere virksomhedens indsats for at mindske klimaaftrykket i det el- eller gassystem, de er en del af.

Målsætninger

Som noget nyt skal virksomheder, der opstiller mål, altid tage udgangspunkt i 100% af emissionerne. Det har tidligere været muligt at udelade 5%. Det er ikke længere muligt med den nye standard.

Kategori B-virksomheder skal opstille kortsigtede 5 års mål for scope 1 og scope 2, mens kategori A skal sætte kortsigtede 5 års mål for både scope 1, scope 2 og scope 3.

Alle virksomheder kan derudover vælge at opstille net-zero-mål, der skal nås senest i 2050.

Kortsigtede målsætninger

SBTi V2.0 definerer de måltyper, virksomhederne kan vælge mellem i henholdsvis scope 1, 2 og 3. Når fremskridt evalueres hvert femte år, bliver virksomheden vurderet på implementeringen af målsætningerne.

Scope 1

Reduktioner i scope 1 kan opnås gennem tre forskellige mål typer:

• Absolutte reduktioner: Opstil mål, der sikrer, at I reducerer de absolutte scope 1-emissioner frem mod 2050.
• Reduktion af emissionsintensitet: Reducér scope 1-emissionsintensiteten fra jeres produktion, så den når residuale niveauer senest i 2050.
• Asset transition-mål: Reducér scope 1-emissioner efter en plan, der tager højde for, at produktionsapparatet (f.eks. maskiner og køretøjer) ikke udskiftes lineært.

Det står virksomheden frit for at vælge et eller flere af målene. Hvis virksomheden vælger et "asset transition-mål" eller et "emissionsintensitets-mål" er der krav om at der samtidig fastsættes et langsigtet net zero-mål. Dette for at forhindre at disse mål udskyder handling uendeligt.

Scope 2

Reduktioner i scope 2 kan opnås gennem to forskellige mål typer, og I skal som minimum vælge den ene metode:

• Vedvarende energi-mål: Øg andelen af strøm fra lavemissionskilder frem mod 100% i 2050. Dette dokumenteres for eksempel med oprindelsesgarantier via The 0-Mission.
• Absolut reduktion af scope 2-emissioner: Reducér de absolutte scope 2-emissioner frem mod 2050, for eksempel gennem energieffektiviseringer.

Hvis en kategori A virksomhed vækster eller elektrificerer, og det årlige elforbrug stiger med mere end 20% er virksomheden dog forpligtet til at sætte et absolut emissionsmål. Det vil i det tilfælde ikke være nok at forpligte sig til at anvende en stigende andel vedvarende energi, da stigningen i elforbruget i sig selv kan udligne reduktionerne opnået ve at øge andelen af vedvarende energi.

Hvad betyder det for jeres indkøb af vedvarende energi?

For mange virksomheder er indkøb af oprindelsesgarantier fra vedvarende energi det vigtigste redskab til at opnå reduktionsmål i scope 2. Men her strammer SBTi V2.0 reglerne til hvilke typer af oprindelsesgarantier, der kan anvendes.

Fremover vil det ikke længere nok 'bare' at indkøbe grønne certifikater via elselskabet. SBTi stiller nu krav om, at certifikaterne faktisk bidrager til at reducere emissionerne fra elsystemet f.eks. gennem indkøb via The 0-Mission. Mange oprindelsesgarantier opfylder desværre ikke dette krav. Som noget nyt skal certifikaterne eller oprindelsesgarantierne stamme fra anlæg, der er idriftsat inden for de seneste 15 år. Endelig stiller standarden krav om, at virksomheden og det anlæg, der leverer certifikaterne, er forbundet via samme elsystem (deliverability-region). Det vil for eksempel ikke være muligt at anvende et certifikat produceret i Island til at matche et forbrug i Danmark.

Anvender din virksomhed mere end 10 GWh årligt i en aktivitetspulje, skal I angive, hvor stor en del af certifikaterne der er timematchet. I Danmark er det tal 0 for nu, da der endnu ikke findes et system til timematching.

Se jeres strømindkøb igennem, hvis I bygger jeres scope 2-strategi på grønne certifikater

Bygger jeres scope 2-strategi i dag på billige, frit handlede certifikater, er V2.0 et signal om at se kritisk på porteføljen. Spørg ind til:

• Kommer certifikaterne fra anlæg under 15 år gamle?
• Bidrager indkøbet til ny, privatfinansieret kapacitet?
• Kommer certifikaterne fra et elnet I er forbundet med?

Vil I gennemgå, hvordan jeres nuværende elindkøb står i forhold til V2.0, så tag en uforpligtende samtale med os.

Scope 3

Scope 3 dækker emissionerne i værdikæden, der typisk udgør langt størstedelen af en virksomheds samlede klimaaftryk. V2.0 omstrukturerer, hvordan I sætter mål, og I skal vælge mindst én af tre veje:

• Lineær reduktion: Reducér de absolutte scope 3-emissioner lineært frem mod net zero.
• Engagér værdikæden: Øg andelen af direkte leverandører, der enten selv har godkendte SBTi-mål, eller leverandører, hvor 90% af omsætningen kommer fra produkter, der betragtes som en del af omstillingen i anerkendte finansielle taksonomier.
• Kategori- eller aktivitetsspecifikke mål: Scope 3 består både af udledninger i indkøbs og forbrugsfasen. SBTi lister en række muligheder for at sætte mål for de enkelte kategorier.

Den komplette oversigt over målsætninger i scope 3 findes her

Implementering af målene

Modsat tidligere versioner stiller SBTi V2.0 krav om, at implementeringen af målene følger et implementeringshierarki, som gælder på tværs af alle tre scopes, formålet er at nudget virksomheder til at reducere så tæt på kilden som overhovedet muligt.

Implementeringshierarkiet

SBTi's implementeringshierarki skal sikre, at handling sker så tæt på emissionskilden som muligt. Der er tre niveauer:

• Niveau 1, virksomhedens egne aktiviteter. Første prioritet er, at I kan dokumentere, at I har reduceret virksomhedens egne emissioner mest muligt. Typiske tiltag er energieffektiviseringer, elektrificering af tunge maskiner eller skift til mindre klimabelastende materialer i produktionen.
• Niveau 2, reduktioner i aktivitetspuljer (fx elnet). Mange emissioner opstår i fælles systemer (activity pools) som for eksempel et elnet. Det er systemer, virksomheder kun kan påvirke indirekte. SBTi tillader her, at virksomheder anvender markedsinstrumenter som oprindelsesgarantier til at reducere emissionerne. Dog skal garantierne faktisk bidrage til omstillingen af elnettet.
• Niveau 3, sektorniveau. I nogle sektorer er det umuligt eller svært at reducere på virksomhedsniveau eller i fælles net. Her kan initiativer, der bidrager bredere til at dekarbonisere sektoren, anvendes. Et eksempel kunne være de såkaldte book and claim-certifikater, som kendes fra flybrændstoffer (SAF). Her kan danske flyselskaber anvende SAF-certifikater, selvom brændstoffet reelt fyldes på et fly i USA.

Generelt opfordrer SBTi at virksomheder engagerer sig i at fjerne barrierer for dekarbonisering af de systemer virksomheden er en del af. Et eksempel er fjernvarmesystemet, som virksomheden ikke kan påvirke direkte eller indirekte via certifikater. Her opfordrer SBTi til at virksomheden f.eks. henvender sig til sit lokale fjernvarmeselskab og opfordrer til hurtigere reduktioner.

Best efforts: indsats tæller, ikke kun resultat

Mål sat efter V2.0 evalueres på best efforts-basis. Det hænger sammen med at de fleste virksomheder er afhængige af systemer der ligger uden for virksomhedens kontrol. De 5 årige evalueringer vil derfor primært holde fokus på hvordan der er arbejdet med implementering, snarere end om forhindringer uden for jeres kontrol har betydet at målene ikke opnås. Virksomheder forventes i den forbindelse at bruge alle de håndtag, der er til rådighed, til at reducere udledninger og aktivt håndtere de barrierer, der står i vejen. Og der stilles krav om transparens om jeres centrale antagelser og afhængigheder.

Det har konkrete konsekvenser for, hvad der sker, hvis I ikke når et mål:

• Misser I målet med dokumenteret indsats: I fortsætter i SBTi-rammeværket, men med et stejlere mål i næste cyklus.
• Misser I uden dokumenteret indsats: I risikerer at falde under de kommende minimumskrav til fremdrift.

Best efforts-princippet understøttes af den transition plan, som I bliver er forpligtet til at udvikle og vedligeholde. SBTi validerer, at planen findes og indeholder de krævede elementer.

Tidslinjen: hvem gør hvad hvornår

SBTi har lagt en trinvis overgang. Her er de vigtigste datoer:

- Februar 2027: Validering mod V2.0 åbner

- 31. januar 2028: Validering mod den gamle V1.3.1 lukker

- 1. februar 2028: V2.0 bliver obligatorisk for alle nye indsendelser

Virksomheder, der endnu ikke er i gang med SBTi

Validering mod V2.0 åbner først i starten af 2027. Indtil da er V1.3.1 det eneste, I kan blive valideret mod, og SBTi anbefaler at I fortsætter valideringen op imod den eksisterende standard. Indsendelser under V1.3.1 er åbne frem til 31. januar 2028, hvorefter V2.0 bliver obligatorisk for alle nye indsendelser.

Virksomheder, der allerede har validerede mål

Har I allerede et valideret SBTi-mål, skal I ikke gøre noget lige nu. Ændringerne får først konsekvenser, når I når jeres mål-år eller ved den obligatoriske femårsgennemgang, alt efter hvad der kommer først.

‍