Hvad er drivhuseffekten?
Drivhuseffekten betyder at jorden holder på en lidt større del af solens energi, end vi udsender igen. Drivhuseffekten er nødvendig for at skabe et klima som mennesker og de fleste andre organismer på jorden kan trives i. Hvis drivhuseffekten ikke fandtes ville der f.eks. være -19 grader på jordens overflade mod ca. 14 grader i dag.
Drivhuseffekten er altså naturlig, og de fleste planeters atmosfære har en form for drivhuseffekt, der har afgørende betydning for hvor kolde eller varme de er.
Hvordan virker drivhuseffekten?
Solen afgiver energi til jorden gennem sine stråler.
Ca. 30% af solens stråler reflekteres ud i universet igen via skyerne, via partikelforurening og via reflekterende overflader som f.eks. arktiske havis (albedo-effekten). Det er altså energi, der ikke opvarmer kloden. Hvis den arktiske havis smelter kan den ikke længere reflektere solens stråler og solen vil opvarme kloden yderligere. Det er det vi kalder et tipping point inden for klimavidenskaben.
De resterende 70% af solens stråler rammer jorden og varmer den. Varmen bliver igen reflekteret ud i atmosfæren. Men her rammer den drivhusgasser, der absorberer en del af varmestrålerne, og sender dem i alle retning – også tilbage mod jorden. Det er denne proces, der fanger varmen i atmosfæren og forhindrer, at den slipper ud i rummet igen.
Den menneskeskabte drivhusgaseffekt opstår fordi mennesker udleder drivhusgasser til atmosfæren og dermed gør det sværere for varmen at slippe ud i universet igen.
Hvilke drivhusgasser findes der?
Der findes mange forskellige gasser, der har en drivhuseffekt. De vigtigste er CO2, metan og lattergas, men de er ikke 100% sammenlignelige. Der er nemlig stor forskel på hvor gode de er til at holde på varmen og hvor længe de opholder sig i atmosfæren før de bliver nedbrudt.
Man kan sammenligne dem ved at anvende den såkaldte Global Warming Potential faktor, eller GWP.
Det gælder for de fleste drivhusgasser, at de findes naturligt i atmosfæren, og der findes en naturlig udledning sted, som ikke er menneskeskabt.
Kuldioxid (CO2)
Vi udleder CO2 når vi forbrænder kul, olie, biomasse og gas. CO2 er derfor en konsekvens af vores moderne energisystem. Vi udleder altså CO2 når vi bruger strøm, transporterer varer og bygger ny infrastruktur. Der udledes også CO2 når vi rydder skovarealer, f.eks. fordi vi skal bruge pladsen til f.eks. infrastruktur.
CO2 står for ca. 70 procent af den globale menneskeskabte drivhuseffekt.
Metan (CH4)
Landbruget og især dyrehold i landbruget er den vigtigste kilde til menneskeskabte udledninger af metan. Metan opstår når drøvtyggere fordøjer foderet. Omkring seks procent af den energi, en ko indtager, vil blive udledt i form af metan, der bøvses op under drøvtygning. Vi udleder også metan i forbindelse med produktion af olie og gas, ligesom der udvikles metan når affald deponeres og nedbrydes.
Der findes en del metan gemt under gletchere rundt om i verden, den metan udledes når gletcherne smelter og udgør dermed en positiv feedback-mekanisme, der medfører mere opvarmning.
Udledning af metan er årsag til ca. 20% af den menneskeskabte globale opvarmning.
Lattergas (N2O)
Kvælstofoxider, som f.eks. lattergas, dannes bl.a. i forbindelse med anvendelse af gødning i landbruget og udstødning fra køretøjer. Risikoen for, at der dannes lattergas i landbruget stiger når man tilfører mere kvælstof til jorden og når jorden står bar uden planter.
Kvælstofoxider står for ca. 5 procent af den menneskeskabte globale opvarmning. Når permafrosten i Arktis tør vil der dannes store mængder af lattergas. Lattergas kan derfor på sigt komme til at stå for en større del af den globale opvarmning.
F-gasser
F-gasser er ekstremt potente drivhusgasser, og nogle har en opvarmningseffekt, der er mange tusinde gange større end CO2.
En kategori af dem (HFC’ere) kom bl.a. på markedet for at erstatte CFC-gasser, der viste sig at nedbryde ozonlaget i forbindelse med kølingsprocsser. Kigali-ændringen til Montrealprotokollen skal sikre at der findes andre løsninger i nye produkter. Den absolut stærkeste drivhusgas i denne gruppe er svovlhexaflourid (SF6), der bruges som
lydisolerende gas i termoruder.
Ozon (O3)
Ozonlaget i stratosfæren er livsnødvendigt for mennesker, fordi det beskytter os mod solens ultraviolette stråler. Men ozon er også en drivhusgas. IPCC vurderer derfor at nedbrydningen af ozonlaget faktisk har bidraget til en kølende effekt.
Når vi afbrænder ting på jorden og udleder partikler dannes der ozon tættere på jordens overflade. Den ozon har også en drivhuseffekt. Samlet set har menneskets påvirkning af ozon derfor bidraget til at varme planeten yderligere.
Vanddamp
Vanddamp er en drivhusgas på linje med f.eks. CO2. Indholdet af vanddamp i atmosfæren er især afhængig af temperaturen – jo højere temperaturen er jo mere vanddamp kan luften indeholde. Dvs. at vanddamp er en indikation på indholdet af andre drivhusgasser i atmosfæren og bidrager til at accelerere opvarmningen.
Der er visse ting vi kan gøre for at reducere indholdet af vanddamp i atmosfæren. Bl.a. er det vigtigt at understøtte verdens skove, at sikre grønne bymiljøer og landbrugspraksisser, der holder på vandet i jorden.
Hvilke sektorer er ansvarlige for den globale opvarmning?
Hvis man kigger på hvilke sektorer, der især udleder drivhusgasser er det:
- Energisektoren: 73% af alle drivhusgasser udledes i energisektoren. 24% af alle udledninger finder sted i forbindelse med energiforbrug i industrien 17% stammer fra energiforbrug bygninger og transportsektoren tegner sig for ca. 16%.
- Skov- og landbrug: ca. 18% af udledningerne stammer fra skov- og landbrugssektoren. Ca. halvdelen er relateret til husdyrhold og gødning af marker – den anden halvdel stammer bl.a. fra fældning af skove.
- Øvrige udledninger: bl.a. fra kemikalier og affaldshåndtering står for ca. 8-9% af udledningerne.
Selvom drivhusgasudledningerne især er relateret til energi- og landbrugssektoren er det ikke de to sektorer, der har ansvaret for at reducere udledningerne alene. Alle virksomheder og borgere bidrager nemlig til at øge udledningerne i de sektorer når vi efterspørger varer. Det er også derfor virksomheder, der rapporterer efter SBTi eller CSRD i langt de fleste tilfælde skal inddrage udledninger i værdikæden, dvs. scope 3 i deres klimaregnskab.
FAQ
Drivhuseffekten er en naturlig proces, hvor atmosfæren holder på solens varme og sikrer en gennemsnitstemperatur på jorden, der muliggør liv. Uden drivhuseffekten ville jordens overflade være omkring -19 grader i stedet for de nuværende ca. 14 grader.
Drivhusgasser er gasser i atmosfæren, der absorberer og udsender varmeenergi, hvilket bidrager til drivhuseffekten. De vigtigste drivhusgasser omfatter kuldioxid (CO2), metan (CH4), lattergas (N2O), vanddamp og F-gasser.
Energisektoren er ansvarlig for 73% af de globale udledninger, hvoraf en stor del stammer fra elektricitet og varmeproduktion. Landbrug og skovbrug udleder ca. 18%, mens industrien og transportsektoren også bidrager betydeligt.
Virksomheder kan reducere udledninger ved at optimere energiforbruget, investere i vedvarende energi, reducere spild i værdikæden og implementere bæredygtige praksisser i produktion og transport. Mange virksomheder rapporterer deres fremskridt via standarder som SBTi og CSRD for at opfylde klimamål.
