CO2 er ikke den eneste drivhusgas. Lattergas, metan, vanddamp, ozon og CFC-gasser bidrager også til at fastholde varmen på jorden. For at kunne sammenligne de forskellige gasser bruger man begrebet Global Warming Potential eller GWP til at beskrive hvor potent en drivhusgas er i forhold til CO2. Ved at anvende GWP kan andre drivhusgasser omskrives til CO2-ækvivalenter eller CO2e.
Læs mere om drivhuseffekten og drivhusgasser
I denne artikel finder du ud af hvad Global Warming Potential betyder og hvordan det beregnes.
Hvad er Global Warming Potential?
Global Warming Potential eller drivhuspotentialet angiver, hvor meget varme en bestemt mængde drivhusgas kan optage og holde på over tid.
CO2 er sammenligningsgrundlaget og har derfor pr. definition en GWP på 1.
GWP bidrager til at vi kan forstå de negative indvirkninger, de forskellige drivhusgasemissioner, vi producerer, har.
Hvordan beregnes GWP?
Der er to ting, der bestemmer Global Warming Potential (GWP) for en drivhusgas- evnen til at absorbere varmen og tiden gassen er i atmosfæren før den nedbrydes.
- Absorption – Nogle gasser er bedre til at absorbere varmeudstrålingen fra jordens overflade end andre. Jo mere varme en gas kan absorbere jo større drivhuspotentiale (GWP).
- Tidsrum i atmosfæren – Jo længere tid en gas ‘lever’ i atmosfæren før den nedbrydes til andre gasser, jo mere tid vil den have til at påvirke klimaet negativt. Dvs. lang levetid giver større drivhuspotentiale.
Hvilke drivhusgasser måles med GWP?
Alle drivhusgasser kan tildeles et GWP tal.
Når man kigger på drivhusgasserne gennem den linse viser det sig at det ikke er ligegyldigt om vi udleder lattergas eller CO2. Drivhuseffekten er nemlig meget forskellig – faktisk bidrager lattergas med mere end 250 gange så stor opvarmning som CO2.
- Metan (CH₄) – Har en GWP på omkring 28 over 100 år, metan er altså 30 gange mere effektiv til at fastholde varme end kuldioxid.
- Lattergas (N₂O) – Med en GWP på 265 er lattergas en af de mest skadelige drivhusgasser.
- Klorfluorcarboner (CFC’er) – er endnu mere potentente drivhus og fastholder varmen ti-tusinde gange mere effektivt end CO2.
De seneste officielle GWP-data fremgår af drivhusgasprotokollen, og det er på baggrund af de tal at man kan omskrive drivhusgasser til CO2e-tal.
Nedbring jeres klimapåvirkning med The 0-Mission
Hvem er ansvarlig for den globale opvarmning
GWP-data giver mulighed for at undersøge hvilke sektorer, der bidrager mest til den globale opvarmning. Det kan være nyttigt at vide når virksomheden skal igang med at reducere sine udledninger.
De tre drivhusgasser der bidrager mest til opvarmningen er CO2, metan og lattergas.
CO2 er ikke en særlig potent drivhusgas sammenlignet med lattergas og metan. Alligevel er CO2 stadig vores største udfordring – 75% af den globale opvarmning skyldes CO2. Det skyldes at vi fortsat udleder meget store mængder, bl.a. i forbindelse med afbrænding af fossile brændsler og biomasse.
Metan står for yderligere ca. 20% af drivhuseffekten. Metan stammer især fra landbruget, men opstår også i forbindelse med udvinding af fossile brændsler og afbrænding af biomasse. Metan nedbrydes efter ca. 12 år i atmosfæren hvilket er langt hurtigere end CO2 og lattergas. Hvis vi skar ned på metanudslippet i dag ville vi relativt hurtigt se effekten af det.
Udledning af lattergas er også relateret til landbruget og opstår i forbindelse med gødning af jordene. Lattergas udgør ca. 5% af vores drivhuseffekt.
På baggrund af den opgørelse er det oplagt, at særligt to sektorer er ansvarlige for den globale opvarmning: energisektoren og landbruget. For virksomheder uden for de to sektorer betyder det, at man skal være særligt opmærksom på de udledninger virksomheden giver anledning til i forbindelse med sit forbrug af energi og animalske fødevarer.
