Forskerholdet bag begrebet planetære grænser undersøger det globale økosystem og hvilke former for menneskelig aktivitet, der kan forandre miljøet på kloden permanent. Forskergruppen er ledet af Johan Rockstrøm fra Stockholm Resilience Centre – også den danske professor Kathrine Richardson er en del af kerneteamet.
I denne artikel får du viden om hvad begrebet planetære grænser dækker over, hvilke ni grænser forskerholdet har identificeret og hvordan I kan integrere det i virksomhedens arbejde. Grænserne hænger i øvrigt tæt sammen med de temaer, der også er defineret i CSRD og ESRS-standarderne. Se også rapporten fra Stockholm Resilience Centre for yderligere om dette tema.
Hvad betyder begrebet planetære grænser?
Efter afslutningen på den seneste istid fik mennesker mulighed for at dyrke jorden og opnå kontrol over tilgængeligheden af fødevarer. Det lune klima skabte det miljø, der har muliggjort de moderne civilisationer. Forskerne kalder denne geologiske epoke, der har varet i 11.700 år for den holosæne periode.
Miljøet på jorden er, modsat hvad mange tror, ikke stabilt over tid. Mange naturlige processer har forandret miljøet radikalt igennem tiden. Ilt blev først tilgængeligt da fotosyntesen opstod, livet fik først mulighed for at bevæge sig op på landjorden da ozonlaget blev dannet, og dinosaurerne fik ødelagt deres livsbane da en stor meteor ramte jorden.
Forskningen i planetære grænser handler om hvordan vi som mennesker også skubbe til forandringsprocesser, der kan ændre miljøet radikalt, og skubbe kloden over i en ny ligevægtstilstand. En ligevægtstilstand, der med overvejende sandsynlighed ikke vil være et ligeså attraktiv for menneskeheden.
De ni planetære grænser
Forskerne har identificeret i alt ni planetære grænser, eller ni måder hvorpå vi risikerer at skubbe miljøet over i en anden tilstand. Forskerne kigger med andre ord ikke på lokale forureningsproblemer eller påvirkning af lokale økosystemer, men på forandringer, der kan forandre miljøet på kloden som helhed – præcis som vi kender det fra klimaforandringerne eller udfordringerne med ozonlaget.
De ni grænser hænger sammen, fordi klodens miljø er et samlet økosystem. Når økosystemet er sundt og stabilt kan det imødegå nogle af de påvirkninger, der ellers ville kunne destabilisere systemet. Et eksempel på hvordan naturen hjælper os, er at havet optager 25% af den CO2 vi som mennesker udleder. Havet hjælper os dermed med at minimere effekten af drivhusgasudledningerne. Det er den type af øko-system-services der betyder, at det samlede økosystem er sundt og stabilt over tid.
At de ni grænser hænger sammen betyder ifølge forskerne, at vi ikke kan nøjes at fokusere på en enkel af dem . Men heldigvis vil reduktion af presset på én af grænserne, ofte også have positive effekter på de andre grænser. Brug af vind og solenergi, overgang til plantebaseret kost og cirkulær økonomi er eksempler meget virkningsfulde handlinger, der påvirker flere af de planetære grænser positivt.
Af de ni grænser kalder forskerne to for for kerne-planetære grænser, fordi overskridelsen af en af de to alene kan skubbe planeten over i en ny tilstand – det gælder klima og biodiversitet. Vi gennemgår her alle grænserne én for én her og forklarer hvordan I som virksomhed kan understøtte at vi holder os inden for grænserne.
Læs mere om drivhuseffekten
Klima
Klimaudfordringen er den mest velbelyste planetære grænse, og den de fleste kender til. I den holocæne periode har klodens temperaturer og vejrforhold været ekstremt stabile. Før industrialiseringen svingede den ikke med mere end +/- 0.5 grader. Det er stabile vejrforhold, der er grundlag for al landbrug.
Temperaturstigninger udover Paris-aftalens 1.5 grader medfører en risiko for, at vi rammer et eller flere af de såkaldte tipping points, dvs. selvforstærkende processer, som fører til endnu mere opvarmning.
Afsmeltning af havisen i Arktis er et eksempel på et tipping point. Smelter havisen bliver en mindre del af solens energi reflekteret tilbage ud i rummet og en større del af energien vil bidrage til at øge opvarmningen af jorden. Denne planetære grænse er overskredet, og det betyder, at vi risikerer at trigge selvforstærkende opvarmningsprocesser, medmindre vi formår at bevæge os tilbage i din sikre zone.
Virksomheder har allerede masser af redskaber til at komme igang med at reducere udledningen af drivhusgasser. Energieffektivisering, mindre forbrug af animalske produkter (kød i kantinen), et abonnement på The 0-Mission er blandt eksempler på initiativer.
Kom godt i gang med vores guide til klimaregnskaber.
Biodiversitet
Biodiversitet eller biosfæren som sådan er den anden kerne planetæregrænse, der er overskredet. Biodiversitet handler i ikke om nuttede dyr, men om at jordens samlede økosystem yder en masse usynlige services til os som mennesker som forudsætter at der er en rigdom af planter og dyr. Biodiversitet sikrer bl.a. at der er bestøvere nok, at vi kan få adgang til rent vand og at naturen kan bidrage til at minimere effekten af drivhusgasser.
Virksomheder kan bidrage til at øge biodiversiteten på forskellig vis. Måske kan I bidrage til at genskabe habitater i de arealer I selv ejer – og dem, der forvaltes i jeres produktionskæde? Biodiversiteten trues også af udledning af farlige stoffer, kan I reducere anvendelsen af de stoffer – eller bidrage til at reducere landbrugets forurening af hav og vandløb ved at efterspørge plantebaserede fødevarer.
Kom godt i gang med vores guide til rapportering efter CSRD
Næringsstofkredsløbet
Kvælstof og fosfor er livets byggesten – vi bruger bl.a. næringsstofferne til at opbygge proteinger, DNA og knogler. Næringsstofferne cirkulerer i et naturligt kredsløb mellem land, vand og levende organismer.
Men menneskelige aktivitet har forandret kredsløbet af næringsstoffer i en grad så også denne planetære grænse er overskredet. F.eks. udleder forbrænding kvælstofoxid, og industrielt landbrug koncentrerer næringsstofferne i bestemte geografier med store bestande af husdyr. Overskydende næringsstoffer truer biodiversiteten fordi den medfører iltsvind og algevækst, og så danner de ekstremt potente drivhusgasser.
Virksomheder der ønsker at reducere presset på næringsstofkredsløbet skal derfor fokusere på at undgå at bidrage til forbrænding. Det kan man gøre gennem elektrificering af industrielle processer, anvendelse af energi fra vinden og solen. Ved at undgå madspild og brug af animalske fødevarer kan virksomheden reducere presset på næringsstofkredsløbet.
Arealanvendelse og skov
Livet er 100% afhængigt af fotosyntese. Det er kun planterne, der kan omdanne solens energi til en form livet på planeten kan anvende. Uden fotosyntese ingen mennesker og ingen biodiversitet. Fotosyntesen bidrager også holde niveauet af CO2 i atmosfæren nede.
Forudsætningen for at fotosyntesen kan finde sted i tilstrækkeligt omfang er, at der er arealer til rådighed. Men hvert eneste år fældes mere skov skov, bl.a. fordi vi efterspørger nye arealer til dyrkning af foder til dyr og fordi vi bygger ny infrastruktur. Derfor er denne planetære grænse også overskredet.
Virksomheder, der ønsker at bidrage til mere skov har flere muligheder. Det er oplagt at kigge sit eget areal-aftryk nærmere efter i sømmene – både i produktionskæden og på egen lokation. Forsøg også at mindske brug af biomassebaseret varme og energi baseret på energiafgrøder. Også for denne planetære grænse gælder det at mindsket madspild og anvendelse af plantebaserede fødevarer hjælper. I har også mulighed for at støtte skovarealer via klimakreditter.
Ferskvand
Vandet følger sig eget kredsløb og flytter mellem de forskellige lagre. Forskerne opdeler ferskvandsressourcerne i to – de blå og de grønne. De blå er grundvandet og vandet i floder og søer og de grønne er dem, der er tilgængelige for planter i jorden, i regnen og i planterne selv. Det er især de grønne vandressourcer, der skaber bekymring hos forskerne for nu. Nogle jorde er blevet meget fugtige, mens andre er unaturligt tørre. Det presser plantevæksten og dermed også klima og biodiversitet.
Afskovning er en af de ting, der forandrer vandets kredsløb. Som virksomhed kan man bl.a. bidrage til at beskytte vandressourcerne ved at undgå animalske fødevarer eller støtte skovarealer via klimakreditter. Det er selvsagt også vigtigt at kigge hele produktionskæden igennem for at undgå forurening af lokale ferskvands-resserver. Vand er en del af EUs nye CSR-direktiv, der reguleres via de såkaldte ESRS-standarder. Dem kan du læse mere om her
Luftforurening
Luftforurening er selvsagt et problem for de mennesker, der bor tæt ved kilderne. Men udledning af partikler til luften ændrer også formation af skyer og nedbør henover kloden, og kan dermed i samspil med nogle af de andre faktorer udfordrer biodiversitet og dermed skabe yderligere klimatiske problemer. Denne planetære grænse er pt ikke overskredet.
Som virksomhed kan I nedbringe luftforurening ved at reducere energiforbruget, gennem elektrificering og ved at indgå en aftale med The 0-Mission.
Forsuring af havene
Havene optager ca. 25% af den CO2 vi udleder hvert år. I havet bliver CO2 omdannet til kulsyre, og det gøre verdenshavene mere sure. Det har konsekvenser for plankton, koraller og skaldyr, da deres skal er baseret på kalk. Forsuring af havene påvirker derfor hele havets fødekæde, og samtidig planktons evne til at optage CO2 og omdanne den til ilt. Forsuringen af verdenshavene kan dermed skubbe yderligere til de menneskeskabte klimaforandringer.
Det vigtigste I som virksomhed kan gøre for at reducere forsuringen af verdenshavene er at reducere jeres egen CO2-udledning samt at mindske presset på verdens skovarealer, da skovene lagrer store mængder kulstof, der vil bidrage til at forsure havene hvis det frigives.
Nedbrydning af ozonlaget
Ozonlaget beskytter os mod farlig UV-stråling og er afgørende for livet på land.
I 1985 opdagede forskere et hul i ozonlaget. Hullet var opstået pga. CFC-gasser fra bl.a. køleskabe og spraydåser. Bare to år senere besluttede verdens politikere sig til at udfase CFC-gasser og i dag er hullet ved at lukke sig igen. Hvis alle lande overholder de aftaler, der ligger i Montreal Protokollen vil ozon-hullet lukke sig helt igen. Denne planetære grænse er pt ikke overskredet.
Det er et godt eksempel på en planetær grænse der faktisk var overskredet, men hvor verden lykkedes med at indtræde i den sikre zone igen.
Affald
Mennesket sender mange miljøfremmede stoffer ud i naturen, bl.a. kemikalier, plastik, radioaktivt materiale og sjældne jordarter. Mange af disse stoffer har potentiale til at skade mennesker, tænk bare på PFAS og hormonforstyrrende stoffer – flere af dem kan også påvirke klimaet. Bl.a. kan farvet plastik i have øge opvarmningen af verdenshavene
Der eksisterer mere end 350.000 kemikalier på det globale marked, og næsten 80 procent af det plastik der er produceret siden 1970 er endt i havene, på lossepladser, i luften og i jorden.
Som virksomhed kan man arbejde med at reducere alle typer affald. Det er især vigtigt at kigge på affald i produktionskæden, da over 90% af al affald er industrielt affald. Herudover er cirkulære tiltag, der genanvender ressourcer af afgørende betydning.
Konklusion
De planetære grænser giver virksomheder en ny forståelse for hvorfor arbejdet med bæredygtighed er afgørende for alle. De udfordringer forskerne beskriver er alle en del af EUs CSR-direktiv, og dermed noget som virksomhederne allerede arbejder med.
Det er positivt, at de fleste af de initiativer virksomhederne kan tage, bidrager til flere af de planetære grænser på samme tid. Helt overordnet er det væsentligt, at virksomhederne holder fokus på at reducere deres CO2-udledning, overgår til mere cirkulær økonomi og undlader at understøtte animalsk landbrug.
