Har I en strategi for additionalitet?

Virksomheder kommer til at arbejde endnu mere intenst med at reducere klimaaftrykket i de kommende år. Ikke bare for at kunne sætte flueben i regnskabet, men for at sikre, at den globale opvarmning ikke løber løbsk. Hvis din virksomhed ønsker at bidrage til et grønnere energimiks, har I brug for en strategi for additionalitet, ellers risikerer I at købe grønne energiløsninger uden effekt.
Illustration af Cheat sheet for additionalitet

Hvad er additionalitet og hvorfor er det vigtigt?

Rapporteringskrav fra EU (CSRD), frivillige mærkningsordninger som Science Based Targets initiative (SBTi) og nye generationer på arbejdsmarkedet. Det hele peger i samme retning – virksomhederne kommer til at arbejde med at reducere udledningerne mere intenst i de kommende år. 

Mange virksomheder er allerede i gang med klimaregnskabet og ser på hvordan de kan reducere udledningerne i både scope 1 2 og 3  

Og energiforbruget kommer i fokus – mere end 70% af de globale udledninger stammer nemlig fra energiforbruget – på trods af, at vi allerede har (næsten) alle løsningerne.

De fleste virksomheder arbejder allerede med at reducere udledninger fra energiforbruget, og der er mange muligheder for at indkøbe grønne energiprodukter. Nogle virksomheder sætter solpaneler på taget, andre køber ‘grøn’ strøm via elselskabet, og en stigende del tegner Power Purchase Agreements (PPA) eller anvender en abonnementsbaseret løsning via The 0-Mission. Alle løsningerne kan bruges i klimaregnskabet, men ikke alle er additionelle.

Sagt på almindeligt dansk betyder additionalitet, at virksomheden via sit indkøb bidrager til, at der produceres mere strøm fra vedvarende energikilder. Produkter, der er non-additionelle, ændrer ikke på energimikset. De giver alene virksomheden ret til at hævde, at virksomheden forbruger en del af den grønne energi, der alligevel produceres. Non-additionelle produkter bidrager dermed ikke til at løse klimaudfordringen, men lægger beslag på ressourcer, der kunne have været brugt til at skabe reel forandring.

Det er derfor altafgørende, at virksomheder, der ønsker at bidrage til at løse klimaudfordringerne, lægger en strategi for hvordan de sikrer additionalitet og dermed bidrager meningsfuldt til omstillingen.

Hvordan ved du om I køber et additionelt produkt?

For virksomheder, der sætter solpaneler på taget, er det let. Det er hævet over enhver tvivl, at virksomheden har forandret energiforsyningen, for det er virksomheden selv, der lægger både arbejdstimer, areal og finansiering til. For langt de fleste virksomheder er det imidlertid ikke muligt, enten fordi taget ikke kan holde, fordi arealet er for lille eller fordi virksomheden ikke kan finansiere indkøbet. For dem handler det i stedet om at gøre energimikset i elnettet lidt grønnere.

Det kan være svært for virksomheder at vurdere om de bidrager til additionalitet med deres grønne energiindkøb. Og det bliver ikke lettere af, at der ikke findes enkle metoder eller internationale standarder at læne sig op ad, eller at additionalitet ifølge greenhouse gas protokollen afhænger af det enkelte marked. De officielle mærkningsordninger som f.eks. forbrugerombudsmandens bladordning giver heller ingen anvisninger for hvornår et produkt kan betragtes som additionelt.

I det danske marked er der heldigvis en simpel tommelfingerregel du kan følge, nemlig om oprindelsesgarantierne – eller den grønne egenskab – stammer fra anlæg, der ikke modtager eller har modtaget subsidier af staten. De anlæg, der har modtaget støtte fra staten, er nemlig allerede finansieret over skatten én gang. Parkerne bliver derfor opført alligevel, og det gør ingen forskel om virksomheden indkøber produktet eller ej. Virksomheden kan få adgang til ikke støttede parker via en PPA eller via en abonnementsløsning hos The 0-Mission.

white paper

DOWNLOAD WHITEPAPER

Strategi for Additionalitet

Over 70% af globale emissioner stammer fra energiforbruget. Læg en strategi for hvordan I bliver en del af løsningen.









Placeholderbillede af en bog

Få alle detaljerne med

Når du udfylder formularen får du vores whitepaper, helt gratis.

Læg en strategi

Der er imidlertid en række andre faktorer, der er væsentlige at kigge på, og derfor bør din virksomhed lægge en strategi for indkøb af additionel grøn energi.

Nogle af de faktorer, der bør indgå i sådan en strategi er:

      • Tempo: Lægger den perfekte løsning 3 år ude i fremtiden, så er det ikke den perfekte løsning. De globale kulstofbudgetter er tæt på at være opbrugt, og vi bør gøre vores yderste for at sikre at der ikke ophobes mere CO2 i atmosfæren.

      • Arealanvendelse: Grøn energi lægger beslag på arealer – arealer, der er hårdt brug for i omstillingen. Derfor bør du sikre dig, at arealerne samtidig forvaltes med henblik på at øge biodiversitet og beskytte sårbare grundvandsressourcer.

      • ESG-rapportering: Du bør sikre dig, at du kan følge med i anlæggets værdikæde og forvaltning. Findes der ikke specifikke ESG-rapporter er det svært at få indblik i.

    Hvis du er blevet nysgerrig og gerne vil dykke dybere ned i hvilke elementer jeres additionalitetsstrategi skal indeholde , så kan du læse meget mere i vores nyeste White Paper: Læg en strategi for additionalitet.

    FAQ

    Hvad er additionalitet?

    Additionalitet betyder, at din virksomhed reelt bidrager til at opføre mere grøn energi. Når der opføres nye vind og solparker kører kraftværkerne færre timer og der udledes mindre CO2.

    Kan alle virksomheder bidrage til additionalitet?
    Ja, der er heldigvis flere muligheder for at bidrage til at opføre mere grøn energi. Du kan f.eks. tegne abonnement på The 0-Mission, underskrive en PPA eller opsætte solpaneler på taget.

    Er der behov for additionalitet?
    Ja. Vi har bygget meget vedvarende energi i Danmark, og vind og sol dækker i dag lidt mere end 60% af det danske strømforbrug. Men samfundet står over for en massiv elektrificering – og det danske strømforbrug står til tæt ved en fordobling i løbet af de kommende 10 år. Skal det dækkes af vedvarende energikilder, er der behov for at vi bygger langt mere grøn energi.

    Mere Fra Vores Blog

    EU green deal

    EU Green deal

    European green deal er en rammeaftale, der blev vedtaget i 2019. Målet med aftalen var at gøre Europa til et mere bæredygtigt

    Læs mere

    Kom i gang i dag

    The 0-Mission

    Det tager kun få dage at være onboardet hos The 0-Mission.
    Bliv kontaktet af os

    Vi tager en snak om jeres behov og strømforbrug og vi giver et tilbud baseret på jeres elforbrug.

    Kontrakt til godkendelse
    Kort efter vores samtale, modtager I et kontraktudkast og Code of Conduct til underskrift.
    Abonnementet er tegnet

    Når I har underskrevet kontrakten er produktionen fra en del af parken reserveret til jer. I løbet af et år, kommer jeres del af parken til at producere lige så meget grøn strøm som i forbruger.

    Har du også set lyset?

    Mangler I en let måde at få grøn strøm i jeres virksomhed og samtidig tage ansvar for udbygningen af grøn strøm i Danmark? Så lad os tage en uforpligtende snak.
    Placeholderbillede af en bog
    Få alle detaljerne med
    Når du udfylder formularen får du vores whitepaper, helt gratis.

    Bliv en del af The 0-Mission