Langt de fleste solpaneler fremstilles i dag i Kina. Og selvom flere europæiske leverandører markedsfører deres paneler som “EU-producerede”, består forsyningskæden typisk af mange underleverandører i Asien. I forsyningskæden kan der ske brud på menneskerettighederne - og internationale rapporter dokumenterer desværre at det ikke bare er en teoretisk mulighed.
Derfor lægger The 0-Mission vægt på, at de udviklere vi samarbejder med gør sig umage med at forhindre brud på menneskerettighederne. I denne artikel kan du læse mere om hvor i værdikæden problemerne opstår og hvordan udviklere kan forhindre, at en ny solpark indeholder komponenter, der er fremstillet ved brug af tvangsarbejde.
Hvor opstår problemerne i solcelleproduktionen?
Menneskerettighedsproblemer opstår helt grundlæggende fordi værdikæden bag en solpark er lang, uigennemsigtig og vanskelig at kontrollere.
Produktionen af komponenter til solpaneler bygger på en global forsyningskæde, der begynder med udvinding af mineraler og metaller, som typisk foregår i Latinamerika, Kina og Afrika. Herefter følger raffinering og forarbejdning, som primært finder sted i Asien.
Det betyder, at det er vanskeligt for en udvikler at få et reelt indblik i forsyningskæden bag de paneler, der indkøbes.
Polysilicium fra Xinjiang
Det er vigtigt at være opmærksom på hele værdikæden, men især på produktionen af polysilicium. Polysilicium er et materiale, der anvendes til at fremstille solceller og hvor tvangsarbejde har været særligt udbredt.
Næsten 90% af verdens polysilicium produceres i Kina og hele 35% stammer fra Xinjiang-provinsen. Xinjiang provinsen er problematisk fordi internationale undersøgelser gang på gang har påvist systematisk tvangsarbejde blandt uighurer og andre etniske minoriteter i provinsen. Arbejdere bliver indsat i statslige arbejdsprogrammer, hvor de tvinges til at arbejde på fabrikker, der leverer råvarer til solcelleindustrien. Og der rapporteres om alvorlig lokal miljøforurening og usunde og usikre arbejdsforhold.
En stor del af alle verdens solpaneler indeholder derfor komponenter, der er fremstillet ved tvangsarbejde.
Hvad kan udviklere gøre for at tage ansvar?
Selvom udfordringerne typisk ligger tidligt i værdikæden, langt før en europæisk udvikler indkøber paneler, kan krav fra udvikler være med til at reducere risikoen for brud på menneskerettigheder betragteligt.
Her er nogle af de skridt udviklere kan tage:
- Dokumentation og sporbarhed: Udviklere bør efterspørge fuld sporbarhed på komponenter og materialer – især polysilicium. Spørg leverandøren hvor materialerne stammer fra, om leverandøren kan garantere at der ikke er input fra Xinjiang Provinsen og om der er tredjeparts audits af fabrikkerne. Leverandører, der arbejder seriøst med ansvarlighed, vil kunne levere dokumentation for dette.
- Vælg leverandører med uafhængige audits: leverandører, der gennemfører uafhængige menneskerettigheds- og arbejdsforholdsaudits ikke kun på deres egne fabrikker, men også hos underleverandører er at foretrække. Det viser nemlig, at virksomheden arbejder systematisk med ESG og due diligence, og ikke blot reagerer, når problemer opstår.
- Undgå leverandører der ikke kan dokumentere at deres produkter ikke indeholder materialer fra Xinjiang provinsen, og vær ekstra opmærksom på leverandører, der er omtalt i denne rapport
Kan risikoen elimineres?
Nej. Det er ikke muligt helt at eliminere risikoen for brud på menneskerettigheder i værdikæden bag solpaneler. Lidt ligesom du heller ikke kan vide om den PC eller mobiltelefon du læser denne artikel på, er fremstillet af råmaterialer, der er udvundet af tvangsarbejdere.
Men vi kan komme et godt stykke ved at tage ansvar for hele værdikæden. I Danmark er flere udviklere gået sammen om at kortlægge forholdene i samarbejde med institut for menneskerettigheder. Rapporten er et godt udgangspunkt for de, der gerne vil arbejde mere seriøst med at bekæmpe brud på menneskerettigheder i værdikæden.
