Mange virksomheder udarbejder i dag et klimaregnskab, der viser, hvordan de påvirker klimaforandringerne. Et klimaregnskab betyder, at virksomheden kan levere de data som kunder og bankforbindelser efterspørger – og endnu vigtigere: Det sætter jer i stand til at begynde at reducere jeres belastning af klimaet.
Lyder det komplekst at lave et klimaregnskab? Så fortvivl ikke. Så længe du har nogenlunde styr på de fire regningsarter kommer du hele vejen igennem ved at følge denne guide. Dog skal du være opmærksom på, at der kan være særlige regler for klimaregnskabet, hvis I vælger at opstille mål efter f.eks. SBTi eller en af de andre standarder.
Fokus for denne guide er at forklare, hvordan du laver virksomhedens første klimaregnskab, som – uanset hvordan I ønsker at arbejde med klima fremover – indeholder de data, I skal bygge videre på i takt med, at ambitionsniveauet stiger.
Hvis I ønsker at udarbejde et fuldt ESG-regnskab efter VSME standarden kan I fortsætte til vores VSME guide. Begge typer af regnskaber kan I sagtens selv udarbejde uden brug af ekstern konsulentbistand.
Definér virksomheden
Før I kan lave et klimaregnskab skal I definere, hvilken virksomhed I rapporterer på vegne af. Det betyder, at I skal tage stilling til, om I inkluderer datterselskaber. Skriv ned, hvorfor I vælger at inddrage dem eller udelade dem.
Generelt styrkes troværdigheden af jeres rapportering hvis I undervejs beskriver hvilke datakilder I anvender og hvilke til- og fravalg I har foretaget.
Beregn udledninger i scope 1
Når I har besluttet, hvilket selskab I rapporterer for, skal I i gang med at opgøre udledninger i Scope 1.
Scope 1 er udledninger fra de fossile brændstoffer, I brænder af. Afbrænding af biomasse betragtes rent klimateknisk som CO₂-neutralt, og det er derfor ikke strengt nødvendigt at inddrage. Men laver I klimaregnskab for rent faktisk at mindske jeres klimabelastning skal I have skarpt øje på biomassen, da klimabelastningen reelt ligger på højde med fossile brændsler.
For at finde ud af, hvor meget I belaster klimaet i scope 1, skal I undersøge, hvor meget brændstof I anvender. Her skal I bl.a. opgøre:
- Gas til proces, opvarmning og madlavning
- Benzin og diesel til firmabiler
- Andre brændstoffer, I anvender i virksomheden
For at beregne klimabelastningen fra jeres forbrug af brændstoffer skal I gange den forbrugte mængde med en emissionsfaktor.
Eksempel:
I har indkøbt 1.500 liter benzin. Energistyrelsen angiver en emissionsfaktor på 2,4122 kg CO₂e pr. liter. Derfor er jeres udledning:
1.500 × 2,4122 = 3,6 tons CO₂e.
Du finder en fuld liste over emissionsfaktorer her
Fortsæt på samme måde med de andre brændstoffer. Til sidst lægger I tallene sammen, og så har I overblik over jeres udledninger i Scope 1.
Beregn udledninger i scope 2
Når scope 1 er klaret, er I allerede halvvejs og det er tid til at kigge på Scope 2 – dvs. jeres forbrug af indkøbt energi (strøm, fjernvarme og fjernkøling).
Fjernvarme og fjernkøling
For at opgøre jeres klimabelastning i scope 2 skal I først undersøge, hvor meget strøm, fjernvarme og fjernkøling I har forbrugt i løbet af året. Det fremgår af regningerne fra jeres forsyningsselskab.
Virksomheder, der sidder i et kontorfællesskab eller af andre årsager ikke har egne forbrugsmålere, kan spørge udlejer, hvor stort forbruget er pr. kontorplads.
Når du kender jeres forbrug af fjernvarme og fjernkøling, finder du emissionsfaktoren ved at google efter miljødeklarationen på dit forsyningsselskabs hjemmeside. Hos HOFOR var emissionsfaktoren f.eks. 40,1 g CO₂e/kWh for fjernvarme i 2024.
Eksempel:
100 MWh fjernvarme × 40,1 g CO₂e/kWh = 4,01 tons CO₂e.
Det sværeste her er ofte at holde styr på enhederne – vær derfor ekstra opmærksom på omregning fra gram til tons og fra kWh til MWh. Heldigvis findes der masser af online omregnere.
Strøm: lokations- og markedsbaseret opgørelse
Når du har opgjort fjernvarme og fjernkøling, er næste skridt strømforbruget.
Her skal du være opmærksom på, at der findes to opgørelsesmetoder:
Den lokationsbaserede emissionsfaktor viser, hvor meget CO₂e der er udledt pr. kWh produceret i hhv Vest- og Østdanmark. Den markedsbaserede emissionsfaktor er højere, fordi den ikke tillader dobbelttælling af vedvarende energi.
Dobbelttællingen i den lokationsbaserede metode opstår, fordi din virksomhed kan indregne strøm produceret på danske vindmøller, selvom oprindelsesgarantierne (de grønne egenskaber) fra samme vindmølle er solgt til en tysk virksomhed. Dvs. at flere virksomheder rapporterer på den samme grønne kWh.
I bør beregne jeres udledninger efter begge metoder i klimaregnskabet.
Eksempel:
For et strømforbrug på 100 MWh i Vestdanmark i 2024:
- Lokationsbaseret: 100 MWh × 81 g CO₂e/kWh = 8,1 tons CO₂e
- Markedsbaseret: 100 MWh × 450 g CO₂e/kWh = 45 tons CO₂e
Hvis I abonnerer på 100 MWh via The 0-Mission kan I sætte 0 ud for emissioner i den markedsbaserede opgørelse. I kan nedbringe emissionerne fra den lokationsbaserede opgørelsesmetode ved at energieffektivisere, f.eks. ved at skifte til Led-pærer.
Når I har beregnet emissionerne i scope 2, lægger I tallene sammen og angiver, hvor store udledninger I samlet har haft. For mindre virksomheder er klimaregnskabet faktisk færdigt her. Men som du sikkert kan regne ud, er der en række udledninger, som endnu ikke er taget med – det er dem, der hører til i scope 3.
Beregn udledninger i scope 3
Scope 3 udledninger er alle de udledninger, I indirekte giver anledning til, men som ikke er en del af scope 1 og 2.
For de mindste virksomheder stilles der sjældent krav om at udarbejde et fuldt scope 3-regnskab. Alligevel kan det være en god idé at kigge nærmere på scope 3 for at give et mere retvisende og troværdigt billede af virksomhedens samlede klimaaftryk – særligt hvis jeres største udledninger ligger uden for scope 1 og 2, hvilket gælder for 9 ud af 10 virksomhede.
Hvad dækker scope 3 over?
Scope 3 er bredt og dækker de udledninger virksomheden indirekte giver anledning til. De kan bl.a. omfatte:
- Indkøb af varer og serviceydelser
- Forretningsrejser (fly, tog, hotelovernatninger m.m.)
- Udledninger i forbindelse med brug og bortskaffelse af de produkter, I sælger
Eksempel:
Hvis I har en forretning, der sælger jeans fra Kina, så opstår der udledninger flere steder i scope 3:
- Hos producenten og i producentens værdikæde (produktion, farvning, energi)
- I forbindelse med transport (shipping)
- Hos kunden (vask, tørring og bortskaffelse af jeansene)
- Hos jer ifm. med forretningsrejser.
Der er m.a.o. rigtig mange ting, der skal medtages i scope 3. Du kan finde et komplet overblik over hvordan scope 3-udledninger opgøres her.
Hvorfor er scope 3 vanskeligt?
I modsætning til scope 1 og 2 indebærer beregning af scope 3-udledninger et højere grad af skøn og individuelt judgement. Ingen virksomheder kan give et helt præcist tal for deres samlede scope 3-udledninger – men jo mere I arbejder med data, jo bedre bliver jeres overblik over scope 3 over tid.
I forbindelse med rapporteringen på scope 3 er det derfor vigtigt, at I:
- Forklarer hvilke dele af scope 3 I har valgt at medtage og hvorfor. Hvis I ikke sælger kontorartikler er der f.eks. næppe grund til at dvæle ved virksomhedens indkøb af blyanter.
- Beskriver hvordan I er kommet frem til tallene. Der er meget stor forskel på datakvaliteten, og hvis jeres input data ikke har en ordentlig kvalitet bliver output svært at anvende.
- Angiver hvordan datakvaliteten kan forbedres over tid
Fokusér på de største poster
Da der sjældent stilles egentlige krav til scope 3-rapportering for mindre virksomheder, giver det mening at begynde med de største poster. Her får I både mest retvisende data og størst mulighed for at reducere udledningerne mest muligt.
En god tommelfingerregel er at bruge virksomhedens regnskab som pejlemærke:
- Hvis ½% af budgettet går til kontorartikler og 85 % til indkøb af jeans, så er det oplagt at fokusere på jeansene – og ikke på blyanterne.
Hvordan beregner man udledningerne?
Den bedste metode til at skaffe troværdige emissionsfaktorer fra de produkter og services I indkøber er at spørge jeres leverandører om data. Det bedste er hvis de har lavet en LCA (livscyklus-analyse). En LCA giver et detaljeret billede af udledningerne fra fremstilling, transport, brug og bortskaffelse af produktet
Eksempel:
Et par Levis 501 udleder f.eks. 33,4 kg CO₂e gennem hele deres livscyklus. Hvis I sælger 1.000 par, giver det anledning til udledning af 1.000 × 33,4 kg = 33,4 tons CO₂e.
Hvis producenten ikke har udarbejdet en LCA, kan I basere jer på gennemsnitstal fra forskningsartikler. Fx findes der studier, der opgør udledning pr. kg tekstil. Det er vigtigt at I tjekker datakvaliteten og troværdigheden af de kilder I anvender.
Hvor meget skal med i klimaregnskabet?
Der findes ingen faste regler for, hvor stor en del af scope 3-udledningerne der skal medtages. Men hvis opgørelsen dækker hvad der svarer til 50–70 % af jeres udgifter, er I godt på vej. Det handler om at finde balancen mellem troværdighed og de ressourcer, I har til rådighed.
Det er værd at huske på, at formålet med alle disse data ikke er at samle tal for tallenes skyld – men at reducere CO₂e. Derfor bør fokus også være på de dele af jeres udledninger, hvor I faktisk kan flytte mest.
Opstil klimamål
Når I kender jeres klimapåvirkning, har I et solidt udgangspunkt for at nedbringe jeres udledninger. I ved nu, hvor de største udledninger ligger, og måske har I allerede fået idéer til, hvordan de kan reduceres.
Det næste skridt er at opstille mål:
- Vælg et basisår, hvor I har tilstrækkelige data til at bruge som reference. Det kunne være 2024 hvis jeres første klimaregnskab dækker 2024.
- Opsæt målsætninger og udspecificer om de skal opnås via reduktioner i scope 1, 2 eller 3 og hvilke initiativer I påtænker at tage.
- Sørg for, at målene ikke ligger alt for langt ude i fremtiden, men kan eksekveres relativt hurtigt.
Pluk de lavthængende frugter
Der er nogle dele af jeres klimabelastning I har svært ved at påvirke og andre dele hvor I hurtigt kan komme i gang.
Reduktioner i scope 1 er ekstremt vigtige fordi I har direkte indflydelse på udledningerne her. Men det vil typisk tage lidt flere år, da reduktioner ofte forudsætter at I elektrificerer produktionen eller bilflåden. Sørg for at lægge en plan.
I scope 2 kan I let komme igang med The 0-Mission og matche jeres elforbrug med produktion af solenergi. Til gengæld er det ikke muligt at reducere udledninger fra fjernvarme og fjernkøling medmindre I skal energirenovere kontoret og dermed anvender mindre fjernvarme eller køling end tidligere.
I scope 3 kan det have en stor effekt at igangsætte dialogen med jeres underleverandører om jeres behov for, at de reducerer deres udledninger. Dermed sender I et vigtigt signal om, at I kigger på mere bæredygtige løsninger. Herudover er det oplagt at kigge på ting som flyrejser og firmagaver, der forholdsvis let kan reduceres uden at skade kerneforretningen.