Målet med SFDR er at hjælpe investorer med at sammenligne investeringsfondes udsagn om bæredygtighed. SFDR skal bl.a. ses i sammenhæng med EU’s taksonomiforordning, der definerer hvad der kan kaldes bæredygtigt og hvad der ikke kan – og med CSRD, der pålægger virksomheder af en vis størrelse at rapportere på bæredygtighed
Hvem skal leve op til SFDR?
Disclosure forordningen gælder deltagere på de finansielle markeder, der håndterer midler på vegne af andre (f.eks. pensionskasser og venture kapital fonde) og finansielle rådgivere .
Følgende virksomheder er dækket:
- Finansielle markedsdeltagere – dvs. organisationer der håndterer finansielle produkter, f.eks. pensionsfonde, alternative fonde, venture kapital, banker m.fl.
- Finansielle rådgivere dvs. organisationer der tilbyder finansiel rådgivning. Rådgiverne skal offentliggøre SFDR rapporter uanset om de har ansvaret for fonde eller ej. .
Målet med SFDR
Formålet med SFDR-reguleringen er, at fonde ikke kommer til at fremstå mere bæredygtige end de reelt er. Dermed gør forordningen det lettere for investorerne at gennemskue hvilke fonde, der bidrager til at opnå EU’s sociale og miljømæssige bæredygtighedsmålsætninger, og hvilke der ikke gør det. På den måde skal reguleringen gøre det mere attraktivt at investere i selskaber, der bidrager til EUs målsætninger på klima, miljø og sociale forhold.
Læs mere om undgå greenwashing
Oplysningskrav ifølge SFDR-reguleringen
Alle de virksomheder, der er omfattet af SFDR skal give nogle generelle oplysninger om deres virksomhed på hjemmesiden.
- Bæredygtigheds impact: Alle skal oplyse om hvordan investeringsbeslutninger kan påvirke bæredygtighed negativt (f.eks. gennem øget energiforbrug).
- Håndtering af ESG-risici: Alle skal oplyse hvordan de håndterer ESG-relaterede risici i forbindelse med investeringer eller rådgivning om investeringer.
- Aflønning og bæredygtighed: Alle skal oplyse om hvordan deres aflønningspolitik spiller sammen med eventuelle ESG-risici.
Fonde med over 500 medarbejdere skal forholde sig til de såkaldte Principal Adverse Impact (PAI) faktorer og offentliggøre PAI-erklæringen hvert år 30. juni – dækkende det forudgående finansår.
Herudover skal virksomhederne oplyse om fonds-specifikke forhold alt afhængig af hvor bæredygtig deres fond hævder at være. SFDR skelner mellem tre forskellige fonde – artikel 6 (de mindst bæredygtige), artikel 8 (lysegrønne fonde) og artikel 9 (mørkegrønne fonde). Jo mere bæredygtig en fond hævder at være, jo mere detaljerede oplysninger stilles der krav om.
Besøg også vores venner fra DoLand og lær mere om bæredygtige investeringer
Artikel 6 fonde
Artikel 6 fonde er fonde, der investerer i selskaber hvor overvejelser om bæredygtighed ikke spiller en rolle i hvilke selskaber, der investeres i. Det kunne være fonde, der investerer i tobak, kul eller giftige kemikalier. Kapitalforvalteren skal klart markerer disse fonde som ikke-bæredygtige, ligesom forvalteren skal vurdere hvad de bæredygtighedsrisici der tages kan betyde for afkastet.
Artikel 8 fonde (grønne fonde)
Artikel 8 fonde er fonde, der tager visse miljømæssige eller sociale hensyn i investeringsbeslutningen. Investeringsfonde i denne kategori skal bl.a. oplyse hvordan de fremmer de miljømæssige og sociale forhold.
Kapitalforvalteren er forpligtet til at oplyse om i hvilken grad de virksomheder, som fonden investerer i er alignet med de bæredygtighedskriterier, der er defineret i EU-taksonomien. Dog ikke hvis fonden udelukkende promoveres som socialt bæredygtig.
Denne kategori kaldes også for lysegrønne, fordi fondene ikke er lige så ambitiøse på bæredygtighed, som fonde i artikel 9.
Artikel 9 fonde (mørkegrønne fonde)
Artikel 9 fonde, er fonde, der har bæredygtighed som en integreret målsætning i investeringsstrategien. Der stilles særligt strenge krav til de fonde om de oplysninger de skal fremlægge. Hvis en Artikel 9-fond har nedbringelse af CO2-udledning som mål, skal fondens klimamål være i overensstemmelse med Paris-aftalen – og virksomhederne i fonden må ikke samtidig have stor negativ betydning for andre ESG-faktorer.
Kapitalforvalteren er forpligtet til at oplyse i hvilken grad de virksomheder, som fonden investerer i, er alignet med de bæredygtighedskriterier, der er defineret i EU-taksonomien. Dette gælder også i visse tilfælge selvom fondens mål primært er social bæredygtighed.
Oplysningskravene betyder, at der ofte være højere management fees forbundet med investeringer i artikel 9 fonde.
