På Hotel Nyborg Strand er de lykkedes med noget unikt: at vækste forretningen samtidig med, at de mindsker aftrykket på planeten.
Da Jan Grimstrup trådte ind ad døren 1. januar 2020, var det med et klart mandat om at styrke arbejdet med bæredygtighed – et mandat, han havde sikret sig allerede inden, han søgte stillingen.
I løbet af de seneste fem år er de nået langt med en utraditionel tilgang, hvor nøglen er uddannelse af medarbejdere, underleverandører og lokalsamfund. Strategien bidrager ikke bare positivt til Nyborg Strands grønne ambitioner, men flytter også mange dele af lokalsamfundet i en mere bæredygtig retning.
I dette interview fortæller direktør Jan Grimstrup Larsen, hvordan Hotel Nyborg Strand er lykkedes med deres initiativer.
Hvor stammer din interesse for ansvarlig virksomhedsdrift fra?
Jeg er vokset op på en gård, og dér brugte vi alt. Vi dyrkede vores egne grøntsager, havde grise, og intet gik til spilde. Jeg finder en ro i naturen, hvor jeg også sanker svampe og bær. Hjemme siger vores yngste: ”Skal vi nu spise hæk igen?”
Det at passe på den natur, jeg selv har så stor glæde af, er blevet en del af mig.
Hvordan fik du mandat til at arbejde med bæredygtighed?
For mig var det helt afgørende, at det ikke kun var en direktør, der ville den grønne omstilling – bestyrelsen skal være med, hvis det skal lykkes.
Derfor stillede jeg et simpelt spørgsmål til rekrutteringskonsulenten, før jeg søgte stillingen: ”Er bestyrelsen 100 % købt ind på bæredygtighedsdagsordenen?” Havde svaret været nej, havde jeg aldrig søgt stillingen. Det var de heldigvis, og derfor satte jeg bæredygtighedsarbejdet i system, da jeg startede 1. januar 2020.
Hvordan kom I i gang med bæredygtighedsarbejdet?
Bæredygtighed har altid været en del af Nyborg Strand, men blev en kernestrategi fra den dag, jeg trådte ind ad døren 1. januar 2020. Allerede tremåneder senere var vi i gang med at sortere vores affald i ti fraktioner. Et simpelt og synligt initiativ, som var let at komme i gang med. Senere er vi dykket ned i alle de mere komplicerede dele af bæredygtighedsagendaen.
Hvad har I opnået?
Vi har igangsat rigtig mange forskellige initiativer, der tilsammen betyder, at vi i dag bruger færre ressourcer, selvom vi har flere gæster og mere aktivitet
I 2019 brugte vi f.eks. 2,4 mio. kWh og omsatte for 130 mio. kr. I dag omsætter vi for 193 mio. kr., men bruger kun 2 mio. kWh. På samme måde er vandforbruget faldet, selvom vi har flere gæster – og vores fødevareleverandører har bemærket, at vi køber færre fødevarer, selvom vi har større omsætning. Det skyldes, at vi bl.a. har reduceret det organiske affald med 80 % på vores nye frokostkoncept.
Hvordan er det lykkedes jer at flytte forretningen?
Der er flere elementer.
På Nyborg Strand har vi ikke én ESG-ekspert – alle medarbejderne er uddannet i, hvad ESG betyder, og hvordan vi arbejder med det. Det betyder også, at vi kan drage nytte af medarbejdernes idéer i en struktureret proces, vi kalder den grønne tråd, hvor alle kan komme til orde.
Og så interesserer vi os for de varer vi køber. Vi spørger altid: Hvor er det produceret, hvad er det lavet af, og hvad sker der med det bagefter? Og vi kan ikke tage underleverandører ind, der ikke kan svaretilfredsstillende på de spørgsmål. F.eks. kan vi ikke modtage fødevarer i emballage, der ikke kan genanvendes. Vi har måttet sende en leverandør, der kom med varer i flamingokasser, retur, og jeg har flere gange måttet være firkantet og fortælle leverandører, at vi ikke kan fortsætte samarbejdet, medmindre de kan levere relevante ESG-data.
Alt i alt er vi derfor meget afhængige af, at vores underleverandører står på tæer og bidrager til at reducere deres belastning af miljø og klima.
Hvordan tager jeres underleverandører imod kravene?
Vi er opmærksomme på, at kravene kan være en udfordring – især for de lidt mindre virksomheder – og derfor vil vi gerne understøtte dem så godt som muligt.
Vores hotelchef fik derfor den idé, at vi skulle tilbyde dem en uddannelse i, hvordan de kan arbejde med ESG. Vi tilbyder i dag kurset kvit og frit – og giver i øvrigt samme tilbud til alle byens håndværkere. Indtil nu har vi kørt firekursusforløb af tre halve dage, og små 100 virksomheder har været igennem. De fleste er glade for muligheden, men der er selvfølgelig også nogen, der lige har skullet tænke en ekstra gang. Ofte ender det godt, og vi har flere gange set, at det giver leverandørerne en konkurrencefordel og skaber bedre forretning for dem.
En keramiker deltog f.eks. lidt modvilligt på første kursus. Hun syntes, det hele var regler og bureaukrati. Men næste gang fortalte hun, at hun havde opdateret sin hjemmeside – og pludselig fik hun nye kunder fra København, netop fordi hun nu kunne fortælle om sit bæredygtighedsarbejde. Hun gik fra at være skeptiker til at være ambassadør.
Giver det også økonomisk mening for jer at arbejde med bæredygtighed?
Ja, det gør det. Det er ikke altid, vores gæster efterspørger det direkte, men når de er her og ser, hvad vi gør, bliver de endnu gladere for vores hotel. Det har stor betydning for vores branding.
F.eks. har vi skiftet lamperne, så de tænder, efterhånden som gæsten nærmer sig, og slukker, når gæsten går videre ned ad gangen. Det giver en umiddelbar forståelse blandt gæsterne af, hvordan vi arbejder med at reducere vores ressource-belastning.
Men nogle gange stiller de også spørgsmålstegn ved initiativerne. F.eks. omskiftet fra keramik til plastikkopper. Det har vi gjort, fordi plastik er lettere og kan spare en enkelt medarbejder, der flytter 250 kopper om dagen, for løft på i alt 7,6 tons årligt. Det forebygger nedslidning af vores medarbejdere – og så kan plastikkopperne genanvendes, i modsætning til keramik, der knuses og ender på en losseplads. Når vi fortæller den historie, bliver skepsis vendt til begejstring.
Gør arbejdet med bæredygtighed det lettere at tiltrække medarbejdere?
Ja. Vores medarbejdere kommer her ikke bare for at gå på arbejde, vi får rigtig mange henvendelser fra mennesker, der gerne vil arbejde hos os. Ikke bare fordi vi tilbyder gode arbejdsforhold, men fordi de gerne vil være et sted hvor de hvor de kan spejle sig i visionerne.
Mange medarbejdere over 50 år er klar over at vores generation har bidraget til brug og smid væk kulturen – man kan sige vi skylder lidt - og de yngre medarbejdere har jo bæredygtighed meget tæt inde på livet.
Hvor finder du inspiration til arbejdet med bæredygtighed?
Jeg er generelt nysgerrig og holder hele tiden øje. Jeg kigger på, hvad vores kollegaer i branchen gør, men jeg ser også på, hvad andre brancher er i gang med, for at få nye idéer.
Og så er jeg ikke bange for at stille spørgsmålstegn ved tingene. F.eks. købte jeg for nylig et jakkesæt lavet af PET-flasker, som jeg var glad for, men læste efterfølgende, at tekstilet ikke kan genanvendes. Derfor henvendte jeg mig til leverandøren for at spørge efter en løsning på den udfordring. De kigger nu på mulighederne – den dag, de finder en løsning, er der en god chance for, at de bliver leverandør til Nyborg Strand.