At reducere energiforbruget er i princippet den mest klimavenlige handling en virksomhed kan foretage, fordi den mest klimavenlige energi er den energi vi ikke bruger. Men den gevinst virksomheden får ved at reducere sit energiforbrug ét sted har det desværre med at blive spist op af merforbrug andre steder – og så er vi jo lige vidt.
De mekanismer kaldes rebound-effekter eller Jevons paradoks – og de er ikke lette at komme uden om. Studier vurderer at rebound effekter spiser over 50% af energibesparelserne i snit. I denne artikel lærer du de tre rebound effekter at kende (direkte, indirekte og Jevons paradoks), og I får lettere ved at udarbejde en strategi for at imødegå dem.
Hvad er direkte rebound effekter ?
Direkte rebound effekter opstår i forbindelse med, at virksomheder og private forsøger at spare på energien.
Et typisk eksempel når vi isolerer vores huse. Vi kan beregne hvor meget energi isoleringen teoretisk set vil spare, men ofte viser det sig at den faktiske besparelse bliver noget mindre, fordi vi vælger at anvende en del af den sparede energi til at øge temperaturen i stuen.
Et andet eksempel er en virksomheden, der udskifter gamle dieseldrevne biler med elbiler. De nye biler har en mindre CO2-belastning pr. km end de gamle, og det får virksomheden til at køre mere i de nye biler, og dermed
Konsekvensen af den direkte rebound effekt er, at den reelle besparelse bliver mindre end den forventede fordi virksomheden eller borgeren bruger besparelsen til at øge komforten.
Hvad er indirekte rebound effekter?
De indirekte rebound effekter er mindst ligeså almindelige som de direkte. De opstår når den økonomiske besparelse man har opnået ved at reducere energiforbruget anvendes til andre aktiviteter, der udleder CO2.
Et eksempel kan være at et supermarked anskaffer nogle mere energieffektive køleskabe som betyder, at supermarkedet sparer energi. Besparelsen betyder, at supermarkedet får råd til at købe nye køleskabe til øl og sodavand, der ikke før var opbevaret på køl. Energiforbruget til de nye køleskabe spiser en del af den besparelse supermarkedet havde regnet med at opnå.
Et andet eksempel er en virksomhed, der producerer hvide t-shirts til fast-fashion markedet. Virksomheden finder en smart måde at spare energi og penge i produktionen. Den gevinst bruger virksomheden til at sænke prisen på t-shirts, dermed stiger efterspørgslen og produktionen øges. Når virksomheden øger produktionen stiger energiforbruget.
I begge tilfælde betyder de indirekte rebound-effekter at energibesparelsen bliver væsentlig mindre end forventet.
Jevons paradoks
Jevons paradoks dækker over en mere systemisk rebound effekt, paradokset er opkaldt efter den britiske økonom William Stanley Jevons.
Michael Jevons var førstehåndsvidne til den industrielle revolution. Han så med bekymring på Englands stigende afhængighed af kul, fordi kul var en begrænset ressource. I 1865 gjorde han en vigtig iagttagelse. Efter introduktionen af James Watts dampmaskine, steg forbruget af kul markant. Industrialiseringens fabrikanter lod nemlig ikke det sparede kul ligge tilbage i minerne. De brugte det til at sætte strøm til nye industrieventyr. Jevons var uenig med dagens fortalere for, at effektiv ressource-udnyttelse vil reducere vores aftryk på planeten. Han konkluderede, at jo mere effektivt vi udnytter en ressource (fx. kul), jo mere vil vi forbruge af den. Ganske simpelt fordi ressourcen bliver billigere.
Teorien bag Jevons’ paradoks, er det tætteste vi kommer på en økonomisk naturlov: jo billigere en vare bliver, jo mere efterspørger vi den. Effektiv brug af en ressource gør den billigere, fordi vi skal vi bruge færre enheder på at opnå samme resultat. Det er grunden til at forbruget stiger som konsekvens af højere ressource-effektivitet.
Eksempler på Jevons paradoks
Der er mange eksempler på Jevons Paradoks. Det er faktisk svært at finde eksempler på det modsatte – altså ressource-besparende teknologier, der ikke ender med at øge forbruget af selvsamme ressource. Nedenstående graf viser således at selvom den globale økonomi blev dobbelt så effektiv mellem 1970 og 2020, tredobledes energiforbruget i samme periode.
Et eksempel på hvorfor energiforbruget stiger selvom vi bliver mere effektive er forbrændingsmotoren. Effektiviseringen af motoren betyder at vores biler kører væsentlig længere på literen i dag end for 25 år siden. Men den effektiviseringsgevinst har ikke fået os til at anvende mindre benzin. Faktisk tværtimod. Det skyldes at forbrændingsmotoren nu er så let og effektiv at den kan integreres i alt fra plæneklippere og motorsave til nødgeneratorer.
Et andet eksempel er anvendelsen af aluminium. Genanvendelse af aluminium i Europa er øget med 2100% over 55 år. På trods af denne utrolige effektivitet er forbruget af jomfrueligt aluminium ikke faldet – det er tværtimod øget med 400% i Europa i samme periode. At aluminium kan genanvendes gør det billigere at anvende aluminium, og derfor bruger vi i dag aluminium til flere ting. Samtidig stiger prisen på aluminium til genanvendelse, hvilket påvirker efterspørgslen efter ny aluminium.
Hvordan kan virksomheden imødegå rebound effekter?
Det er ikke let at imødegå rebound-effekter, men nu hvor I er blevet bevidste om dem er det allerede blevet noget enklere.
Det første I børe sikre jer, er at I følger virksomhedens totale ressourceforbrug over tid, fremfor ressourceforbruget pr. produceret vare. På den måde undgår I at jeres virksomhed omsætter gevinster til at øge produktionen og dermed miljøbelastningen. Dette er også i overensstemmelse med principperne i SBTi.
For det andet bør I overveje hvordan I kan sikre, at besparelserne ikke anvendes til andre ressourcekrævende aktiviteter. De midler I har sparet kunne f.eks. anvendes til at give medarbejderne en ekstra fridag fremfor på at øge produktionen.
Rebound effekten beskriver, hvordan energibesparelser ofte fører til øget forbrug. Dette kan ske direkte, når besparelser bruges til at øge komforten, eller indirekte, når økonomiske gevinster bruges til andre energikrævende aktiviteter. Jevons paradoks er en systemisk form for rebound-effekt.
For at undgå rebound-effekter bør virksomheder overvåge deres samlede ressourceforbrug i stedet for kun effektivitet pr. enhed. Besparelser kan omdirigeres til bæredygtige formål, som ikke øger energiforbruget, fx medarbejdergoder eller investering i vedvarende energi.
Direkte rebound-effekter opstår, når energieffektivitet fører til øget brug af samme teknologi, fx isolering der resulterer i højere stuetemperatur. Indirekte effekter sker, når besparelser bruges på andre energikrævende aktiviteter, fx nye køleskabe eller øget produktion.
Jevons paradoks viser, at øget effektivitet ofte fører til højere forbrug af ressourcer, fordi de bliver billigere og mere tilgængelige. For virksomheder betyder det, at effektivisering alene sjældent reducerer det samlede klimaaftryk – der kræves en helhedsorienteret strategi.