Under COP28 underskrev 117 lande en aftale om at tredoble produktionen af vedvarende energi før 2030. Hvis vi skal nå i mål skal alle være med. Carl Ras bidrager til at udbygge solbaseret strøm i Danmark.
Ingen kan bestemme hvilken farve strømmen i deres stikkontakt har. Sort og grøn strøm blandes nemlig i vores fælles elnet. Carl Ras føder til gengæld strøm fra 900 m solpaneler ind i elnettet. Produceret af solparken Ingerslev Å.
Gennem produktionen fra solparken i Vandel ved Vejle har Carl Ras bidraget til at undgå udledning af ca. 247 tons CO2e. Det svarer til ca. 472 returrejser fra København til Madrid med fly.
For at vi kan komme i mål med Parisaftalen, skal alle virksomheder bidrage til den grønne omstilling. Via The 0-Mission bidrager Carl Ras til at der er en forretningscase for 100% privatfinansieret strøm baseret på solenergi.
Mellem solpanelerne er der levesteder for bier, insekter og blomster. Der er etableret faunakorridor og billevold og parken er omgivet af 3,85 km levende hegn, der over tid vil 'gemme' parken for naboerne.

Carl Ras er en familieejet engrosvirksomhed, der har eksisteret siden 1932. I dag er det en af landets største leverandører af værktøj, beslag og arbejdstøj til byggebranchen og industrien. Carl Ras består derudover også af værktøjsleverandørerne Engros Beslag, 3Aktive, Jydsk Værktøj og Nordjydsk Værktøjssalg og ejer 20 % af de bæredygtige byggemarkeder Havnens Hænder og Genbyg. Sammen har vi 28 engroscentre spredt i hele landet. Med fokus på fremtiden og den grønne omstilling indgår Carl Ras i 2025 et partnerskab med The 0-Mission for at bidrage til opstillingen af vedvarende energi i Danmark.
Det tager kun få dage at være onboardet hos The 0-Mission.
Mangler I en let måde at få strøm baseret på solenergi i jeres virksomhed og samtidig tage ansvar for udbygningen af vedvarende energi i Danmark? Så lad os tage en uforpligtende snak.