Nicoline Weih er Lead Sustainability Manager hos Visma e-conomic, hvor hun siden 2021 har stået i spidsen for virksomhedens bæredygtighedsarbejde. Ligenu har Nicoline Weih travlt med at forberede e-conomic på CSRD og Science-Based Targets Initiative (SBTi). Men hendes arbejde handler om meget mere end data og rapporter.
Nicoline Weih og e-conomic lægger nemlig stor vægt på at involvere medarbejderne i at forme en mere bæredygtig forretning. For der er en grænse for, hvor meget man kan flytte forretningen, hvis medarbejderne ikke bakker helhjertet op. Nicolines erfaring er at inddragelse af medarbejderne til gengæld skaber større loyalitet, og det er afgørende i en branche, der i den grad skriger på arbejdskraft.
Hvad laver du, og hvad fylder mest i dit arbejde?
Lige nu har jeg rigtig travlt med at forberede os til CSRD og med at opstille mål til Science-Based Targets Initiativet (SBTi). Det gælder både i forhold til vores egen rapportering i e-conomic og vores egne mål, men der er også nogle opgaver, vi samarbejder om på tværs af Vismas selskaber, og som jeg står i spidsen for.
Vi er norsk ejet af Visma, og har derfor ikke en rapporteringsforpligtelse, men Visma Group og vi har valgt at rapportere alligevel, bl.a. fordi vi gerne vil være rollemodel for alle de små og mellemstore virksomheder, der er vores kunder. Derfor deler vi også vores erfaringer i webinarer for kunder – for SMV’erne kommer til at stå overfor en meget voldsom udfordring, hvis de ikke formår at rapportere på bæredygtighedskravene.
Selvom det hele er nyt, har vi et godt udgangspunkt for rapporteringsarbejdet, fordi vi har arbejdet strategisk med bæredygtighed siden 2021. Dengang vidste vi selvfølgelig ikke præcist, hvordan CSRD og taksonomi ville påvirke os, men vi har forberedt os så godt som overhovedet muligt og taget en del initiativer allerede.
Ændrer det forretningen, når man begynder at arbejde med CSRD?
Jeg oplever, at arbejdet med CSRD giver os meget stor indsigt i, hvor forretningen står på forskellige bæredygtighedsaspekter – både inden for klima, men også andre temaer som f.eks. diversitet.
Data er en god guide, for vi er jo en softwarevirksomhed og har ikke sort røg ud af skorstenen, der viser, hvor vi belaster klimaet mest. Efter vi er begyndt at kigge systematisk på vores emissioner, så er vi blevet klogere på, hvor vi kan flytte noget. Vi har f.eks. fået øjnene op for klimabelastningen ved vores transportvaner, hvad maden vi spiser i kantinen betyder, og betydningen af hvor datacentrene er placeret. De nye data giver også overblik over, hvor vi f.eks. er i forhold til at skabe diversitet.
Det er nogle enormt vigtige indsigter, som vi kan bruge til at udvikle forretningen. De hjælper mig med at sætte CSR på agendaen, og derfor hilser jeg rapporteringskravene velkomne.
DOWNLOAD WHITEPAPER
Strategi for Additionalitet
Over 70% af globale emissioner stammer fra energiforbruget. Læg en strategi for hvordan I bliver en del af løsningen.
Hvordan kom du selv til at arbejde med bæredygtighed?
Jeg er uddannet indenfor kommunikation og har arbejdet indenfor dette felt i mange år – og i den forbindelse kom jeg ind over en masse bæredygtighedsrapporter. Det blev min vej ind. Efter mine år i kommunikationsbranchen, kom jeg blandt andet til Danske Bank, hvor jeg etablerede deres frivillighedsprogram, og de seneste 3 år har jeg haft ansvaret for bæredygtighed her i e-conomic.
Jeg trækker især på min kommunikationsfaglighed, når det gælder om at involvere medarbejderne i arbejdet. Omvendt har jeg måttet sætte mig ind i ny lovgivning vedrørende rapportering. Men sådan er det, når man arbejder med bæredygtighed. Feltet udvikler sig hele tiden, og man er nødt til at erkende, at man sidder i en stilling, hvor der altid er noget, man ikke ved. Heldigvis har jeg kunnet trække på ekstern rådgivning og dygtige eksperter i IT-branchens Sustainability Board, som jeg også sidder i.
Hvordan involverer I medarbejderne helt konkret?
Vi inviterer medarbejderne ind på mange forskellige måder. Et eksempel er, at vi har etableret et Sustainability Squad, som giver medarbejderne mulighed for at involvere sig i vores sustainability rejse. Det er frivilligt at være med, og vi mødes en gang i kvartalet, hvor jeg har sat agendaen alt efter, hvad der lige er aktuelt. F.eks. skal vi snart revidere vores bæredygtighedsstrategi, og så kommer vi også til at diskutere, hvordan vi skal udforme vores diversitetsstrategi og diskutere, hvad diversitet overhovedet betyder i e-conomic.
Et andet eksempel er vores frivillighedsprogram, som giver vores medarbejdere mulighed for at involvere sig i frivilligt arbejde i arbejdstiden. Det kan f.eks. handle om at lære børn i folkeskolen at kode eller at gøre flygtninge og migranter i stand til at varetage jobs i IT-branchen. Ved at vælge STEM-udfordringen bidrager vi til at løse noget, der både er en udfordring for e-conomic, for samfundet og dem, der står udenfor. Det giver god mening for os, og vi har data, der viser, at det skaber både stolthed og loyalitet for vores medarbejdere.
Hvad er dine bedste tip til at få organisationen til at acceptere forandringerne?
Udover at involvere medarbejderne, så handler det om, hvilket tempo man gør det i.
Jeg tror ikke på forbud fra den ene dag til den anden, men jeg tror, at vi skal forsøge at motivere. Vi behøver måske ikke at fjerne kød i kantinen fra starten, men kan starte med lidt mindre oksekød, vi kan tale om hvordan vores transport belaster klimaet og holde fokus på at slukke udstyr, når vi ikke bruger det. Jeg har set eksempler på virksomheder, der opstiller regler for at mindske deres udledning, men indtil videre foretrækker jeg at motivere medarbejderne så langt hen ad vejen som muligt.
