Forskellen mellem en pulje PPA og The 0-Mission | Guide til grøn strøm

En PPA og The 0-Mission har begge en reel klimaeffekt. Dog kan der være store forskelle på fleksibilitet, skalerbarhed og risiko. Læs mere om hvad forskellen er her.
grøn strøm

Det vigtigt at vi sikrer os en bæredygtig fremtid ved at reducere vores afhængighed af fossile brændstoffer og overgå til grøn strøm. Både store og små virksomheder tager initiativer til at reducere deres klimaaftryk, og for mange er bidraget til at opføre mere vedvarende energi en vigtig del af dette. 

Enkelte virksomheder har mulighed for at opsætte solpaneler på taget, der kan dække deres elforbrug, mens meget store virksomheder ofte får opført nye sol- eller vindparker, der tilknyttes det offentlige elnet. Det gør de gennem de såkaldte PPA-aftaler. 

Lidt mindre virksomheder kan være med i en pulje PPA eller tegne abonnement på The 0-Mission for at få grøn strøm. Men hvad er egentlig forskellen mellem en pulje PPA og The 0-Mission?

Hvad er en pulje PPA?

En Power Purchase Agreement (PPA) er en aftale mellem en virksomhed og en udvikler af vind- eller solparker.

I en PPA beder en virksomhed en udvikler af vind eller solparker om at opføre en ny park. Virksomheden forpligter sig til at betale en fast pris for den strøm og de oprindelsesgarantier parken kan producere over en periode på f.eks. 10 år. I PPAen overtager virksomheden den finansielle risiko, der er forbundet med de volatile elpriser. Det giver udvikleren den sikkerhed, der skal til for at opføre en park, der ikke modtager statsstøtte.

Solparkerne tager nogle år at udvikle og bygge, derfor vil en aftale om en PPA ofte først blive effektiv nogle år, efter kontrakten er underskrevet. 

Da PPAen kun er tilgængelige for de allerstørste virksomheder er der opstået pulje-PPAer. I en pulje-PPA slår flere virksomheder sig sammen om en PPA. Der er dog stadig mange virksomheder, der er for små til at være med. 

PPAen er i dag den mest udbredte model til finansiering af ny vedvarende energi. 

Hvad er The 0-Mission?

The 0-Mission giver virksomheder mulighed for at abonnere på oprindelsesgarantier fra en solcellepark, der ikke modtager en statsstøtte.

Et abonnement på The 0-Mission er et fleksibelt og let tilgængeligt alternativ til PPA’en som kan anvendes af virksomheder uanset størrelse. Hos The 0-Mission påtager kunderne sig ikke en finansiel risiko, men opnår samme klimagevinst. Hos The 0-Mission abonnerer kunderne udelukkende på oprindelsesgarantier fra parken, mens parkejer selv bærer risikoen ved de volatile elpriser. Kombinationen mellem salg af strøm og oprindelsesgarantier udgør parkeejers businesscase. 

Vi er ikke et elselskab, så vores kunder køber deres strøm fra deres eget elselskab. Det gør i øvrigt ingen forskel, strømmen i kontakten er den samme uanset hvem der sælger den og uanset om man abonnerer på The 0-Mission eller en pulje-PPA. 

De første kunder, der abonnerer på The 0-Mission får deres oprindelsesgarantier fra solpark ved Vandel i Vejle.

Sammenligning af en pulje PPA og The 0-Mission

De store forskelle på en pulje PPA og The 0-Mission er fleksibiliteten, skalerbarheden og risikoen.

Fleksibiliteten

The 0-Mission tilbyder kunderne fuld fleksibilitet med bindinger på ned til et år. Vi forsøger hele tiden at udvikle vores ydelse så den følger højeste markedsstandard på klimaområdet, men vi står ikke i vejen for at vores kunder finder andre løsninger – og f.eks. installerer solpaneler på taget. 

En pulje PPA kan imidlertid være et godt valg for store virksomheder, der kender deres elforbrug i mange år ud i fremtiden og forventer stigende elpriser.

Skalerbarheden

Det vigtigste klimatiltag din virksomhed kan tage er at reducere energiforbruget.  Derfor binder virksomheder, der abonnerer på The 0-Mission, sig ikke til et bestemt forbrug. Hvis virksomheden gennemfører energieffektiviseringer, vil elforbruget falde, og prisen på abonnementet hos The 0-Mission følger med ned.

Med en pulje PPA er man mere eller mindre fastlåst til et bestemt elforbrug, der er aftalt i kontrakten. Det betyder, at hvis virksomhedens elforbrug falder, kan det være svært at tilpasse produktionen fra PPAen.

Risikoen

The 0-Mission er ikke et elselskab. Vores kunder bestemmer derfor selv hvordan de vil indkøbe strøm, The 0-Mission er et abonnement, der ligger ved siden af. Det betyder at vores kunder selv bestemmer om de køber el på fastprisaftaler eller på spotmarkedet – det blander vi os ikke i. 

I PPAen er der et element af spekulation i elprisudviklingen og virksomheder kan både vinde og tabe på at garantere parkejeren en fast elpris. Hvis elpriserne stiger vinder PPA-kunderne, hvis de falder taber PPA-kunderne. En udbredt misforståelse er at kunderne i en PPA sikrer sig en fast pris på deres elforbrug. Det er sjældent tilfældet. Oftest garanterer kunden parkejer en fast pris for produktionen, men så længe der ikke er 100% samtidighed mellem forbrug og produktion, kan kundens egen elpris fortsat svinge.

En pulje PPA kan være et godt valg for store virksomheder, der kender deres elforbrug i mange år ud i fremtiden og forventer stigende elpriser. Kunden bør dog være opmærksom på, at så længe der ikke er 100% samtidighed mellem forbrug og produktion, sikrer kunden sig sjældent en fast pris på sit eget elforbrug.

Hvilken løsning er bedst for din virksomhed?

Når man skal vælge mellem en pulje Power Purchase Agreement og The 0-Mission, er det vigtigt at overveje ens virksomheds elforbrug og behovet for fleksibilitet.

Hvis din virksomhed har et stort elforbrug, kender forbruget i de kommende år og gerne vil spekulere i elpriser, kan en pulje PPA være en god mulighed. Hvis virksomheden derimod ønsker fuld fleksibilitet, og ønsker at undgå risici ved spekulation i elpriser, er The 0-Mission en god mulighed.

Eksempler på virksomheder der har valgt The 0-Mission

The 0-Mission tiltrækker et stigende antal virksomheder der ønsker at tage ansvar for klimaet og bidrage til målet om at udbygge mere grøn strøm i Danmark. 

De har blandt andet nævnt at de er glade for muligheden for at betale for den faktiske mængde strøm de bruger uden nogen forpligtelse til at købe et minimumsbeløb eller et maksimumsbeløb. Det giver dem den fleksibilitet PPAen mangler. 

Vores kundeliste inkluderer virksomheder som Axcel, Visma e-conomic, Plesner, WECO, Zetland og mange flere, der er gået foran med et godt eksempel og har taget ansvar for klimaet gennem The 0-Mission. 

Din virksomhed kan booke en uforpligtende samtale her og drøfte om The 0-Mission er noget for jer.

FAQ

Hvordan fungerer The 0-Missions abonnement på grøn strøm?

The 0-Missions abonnement på grøn strøm matcher dit elforbrug 1:1 med oprindelsesgarantier fra en solpark, der er 100% privatfinansieret. For hver KWh din virksomhed forbruger fra elnettet, tilføjer vi 1 KWh til elnettet fra en solpark på dine vegne. Du betaler et fast pris pr KWh som følger dit elforbrug.

Hvad er en PPA?

En PPA (Power Purchase Agreement) er en langsigtet aftale mellem en køber og en sælger af elektricitet og oprindelsesgarantier. Køberen kan være en virksomhed, der ønsker at købe vedvarende energi, mens sælgeren normalt ejer en vind- eller solpark. En PPA binder kunden i flere år. Hvis elpriserne falder, kan din virksomhed ende med en større regning, hvis de stiger har virksomheden gjort en god forretning.

Hvad er en pulje PPA?

En pulje-PPA er en type PPA, hvor flere købere indgår i en fælles aftale med en producent af vedvarende energi. En pulje-PPA tager normalt lige så lang tid at etablere som en PPA, hvis ikke længere, da producenten skal finde virksomheder, der har et strømforbrug der passer sammen.

Hvad er forskellen på en pulje PPA og The 0-Mission?

En pulje-PPA forudsætter, at virksomhederne er villige til at spekulere i elprisudviklingen, ikke har store energieffektiviseringsprojekter i støbeskeen og er klar til at binde sig til en lang kontrakt. The 0-Mission tilbyder et fleksibelt abonnement på oprindelsesgarantierne uden nogen krav om køb af en bestemt mængde strøm eller lange aftaler.

Kan små og mellemstore virksomheder også købe vedvarende energi fra The 0-Mission?

Ja, The 0-Mission er for alle – og vi tilbyder abonnementer på grøn strøm til både store, små og mellemstore virksomheder.

Skal jeg stadig bruge min nuværende elleverandør, hvis jeg vælger et abonnement hos The 0-Mission?

Ja. Siden vi ikke er et elselskab, skal du købe strømmen fra din elleverandør. Gennem adgang til eloverblik, matcher vi jeres forbrug 1:1 med oprindelsesgarantier.

Mere Fra Vores Blog

Kom i gang i dag

The 0-Mission

Det tager kun få dage at være onboardet hos The 0-Mission.
Bliv kontaktet af os

Vi tager en snak om jeres behov og strømforbrug og vi giver et tilbud baseret på jeres elforbrug.

Kontrakt til godkendelse
Kort efter vores samtale, modtager I et kontraktudkast og Code of Conduct til underskrift.
Abonnementet er tegnet

Når I har underskrevet kontrakten er produktionen fra en del af parken reserveret til jer. I løbet af et år, kommer jeres del af parken til at producere lige så meget grøn strøm som i forbruger.

Har du også set lyset?

Mangler I en let måde at få grøn strøm i jeres virksomhed og samtidig tage ansvar for udbygningen af grøn strøm i Danmark? Så lad os tage en uforpligtende snak.
Få alle detaljerne med
Når du udfylder formularen får du vores whitepaper, helt gratis.

Bliv en del af The 0-Mission