Sådan undgår I greenwashing

Når I er kommet godt gang med at reducere jeres udledninger af drivhusgasser, glæder I jer måske til at fortælle omverdenen om den forandring, I har sat i gang.
Undgå greenwashing

I den forbindelse anbefaler vi, at I kommunikerer klart om de præcise initiativer, I har taget, og undgår luftige formuleringer. Luftige formuleringer øger nemlig risikoen for, at I bliver misforstået og anklaget for greenwashing.

Vi anbefaler, at I læner jer op ad disse simple retningslinjer for at undgå greenwashing.

Vær præcis

At undgå greenwashing handler helt grundlæggende om at beskrive sine initiativer så transparant og præcist som muligt. Det gælder i alle situationer – også der hvor pladsen er trang. Derfor er det ikke sikkert at bagsiden af en mælkekarton er det rette sted at kommunikere om jeres bæredygtighedsinitiativer. Hvis der ikke er plads til en tekst, der præcist beskriver jeres initiativer, anbefaler vi at I finder en anden kommunikationskanal til de budskaber, der handler om bæredygtighed.

Tjek om jeres kommunikation er klar nok med denne liste:

  • Læseren skal kunne undersøge om det I siger er sandt, dvs. teksten skal være baseret på konkrete data.
  • Teksten skal som udgangspunkt være renset for ord som ’miljørigtig’ eller ’mere klimavenlig’, dvs. vage formuleringer, der ikke kan efterprøves.
  • Teksten fortæller klart hvordan I har reduceret jeres CO2-udledninger og angiver hvilket år I sammenligner med.

Kan I svare ja til ovenstående punkter, så er I godt på vej til at fortælle om jeres rejse mod større bæredygtighed på en god og ordentlig måde. Husk altid at have dokumentationen klar, f.eks. i form af et klimaregnskab.

Undgå ord som bæredygtig og klimaneutral

At undgå greenwashing indebærer også at undgå at bruge misvisende udtryk som kan give læseren et forkert indtryk. Der er gennemført lovgivning, der stort set forhindrer virksomheder i at bruge ord som bæredygtig og klimaneutral. Det skyldes, at der ikke er nogen produktionskæder, der slet ikke belaster klimaet eller er 100% bæredygtige.

EU’s nye greenwashing direktiv gør det f.eks. ulovligt at anvende udtryk som klimaneutralt hvis klimaneutraliteten er baseret på brug af såkaldte offsets (offsets bruger virksomheder typisk hvis de har udledt CO2, som bagefter er genoptaget f.eks. i skovrejsningsprojekter).

Hvis det er afgørende for jeres virksomhed at anvende generelle begreber som bæredygtighed og klimaneutralt, bør I søge om forhåndstilsagn hos forbrugerombudsmanden, så I sikrer jer at jeres kommunikation ikke er i strid med lovgivningen. Men I bør være opmærksomme på, at en tilladelse fra forbrugerombudsmanden ikke forhindrer kunder, medier eller andre interessenter i at stille sig kritisk overfor markedsføringen.

Pas på forældede data

Virksomheder udvikler sig hele tiden. Måske har I fået en ny underleverandør, I er blevet nødt til at vælge nye transportløsninger eller jeres forretning vækster mere end forventet. Alle disse ændringer har betydning for hvordan I påvirker miljø og klima – men er de reflekteret i de klimadata I anvender? Hvis ikke kan det give anledning til anklager om greenwashing, selvom det ikke var hensigten at iklæde sig lånte fjer.

Vi anbefaler at implementere processer i virksomheden, der sikrer at det altid er de nyeste og mest opdaterede klimadata, der fremgår af jeres hjemmesider, kundepræsentationer og tryksager.

Vær særligt opmærksom på strømmen

Reglerne om klar kommunikation gælder selvfølgelig også grøn strøm, og forbrugerombudsmanden har netop strammet reglerne.

Pr. 1. september 2024 er den såkaldt grønne bladordning afskaffet, og mærkningsordningen kan ikke længere benyttes i markedsføringen. Bladene kunne anvendes af virksomheder, der købte ‘grøn’ strøm fra elselskabet. Baggrunden for at ordningen er afskaffet er at bladene kunne give indtryk af, at strømmen i stikkontakten altid er grøn, hvilket ikke er tilfældet da al strøm blandes i vores fælles elnet.

Strømprodukter, der er baseret på oprindelsesgarantier fra forskellige vedvarende energikilder må fra 27. september 2026 ikke kaldes ‘grønne’. Det gælder uanset om garantierne er opnået gennem en PPA, et produkt fra elselskabet eller om købet er sket via et abonnement hos The 0-Mission. Forbrugerombudsmanden anbefaler i stedet at bruge udtryk som “strøm baseret på solenergi”.  

Vi anbefaler allerede nu, at virksomheder, der samarbejder med The 0-Mission om solparker, der ikke har modtaget statsstøtte, fortæller at de bidrager til, at der kan opføres mere vedvarende energi – eller sagt på en anden måde sikrer, at der kan produceres lige så meget grøn strøm som de forbruger.

Dækker virksomheden hele sit forbrug med et abonnement hos The 0-Mission, kan virksomheden skrive 0 i CO2-regnskabet ud for strømforbrug. Men vi anbefaler at undgå at bruge ord som ‘klimaneutral’ i den forbindelse, da der stadig er CO2-udledning i forbindelse med produktion og transport af solpaneler. Af samme grund er det vigtigt at virksomheder starter med at reducere deres energiforbrug og herefter sikrer sig, at de baserer resten af forbruget på vedvarende energikilder.

Undgå forkerte signaler i billeder

Jeres billedmateriale skal også give et så præcist et indtryk af jeres indsats som muligt. Har I f.eks. billeder vindmøller i jeres ESG-rapport, så kan det betragtes som greenwashing hvis I ikke køber oprindelsesgarantier fra en vindmøllepark.

The 0-Missions kunder modtager billeder at den solpark de abonnerer på. Det er dermed let at sikre, at der er overensstemmelse mellem billeder og virkelighed.

Væsentlighedskriteriet

Flere virksomheder er kommet i problemer fordi de fremhæver en række mindre ESG-initiativer, men fortsætter udledningen i andre dele af forretningen. I England kom HSBC f.eks. i stormvejr for at fremhæve at de finansierer virksomheder, der bidrager til at nå klimamålene, uden samtidig at nævne at også finansierer de virksomheder, der trækker i den helt anden retning.

Vi anbefaler at virksomheder sikrer transparens ved at gøre modtageren af budskabet opmærksom på hvor stor en andel af virksomhedens samlede udledning initiativerne dækker.

Vær opmærksom på de officielle retningslinjer

De fleste faldgruber kan undgås ved at føle ovenstående tommelfingerregler. Men der er en række specifikke krav og regler både i Danmark og EU, og virksomheden kan med fordel orientere sig i følgende reguleringer:  

  • Forbrugerombudsmandens kvikguide om miljømarkedsføring, der findes her: Rapport (forbrugerombudsmanden.dk) 
  • Forbrugerombudsmandens retningslinjer for omtale af strøm
  • EU’s greenwashing direktiv, der bl.a. forbyder virksomheder at hævde at deres produkter er klimaneutrale eller klimapositive, hvis dette er nået ved at anvende såkaldte offsets (f.eks. træplantningsprojekter).  
  • EU’s Green Claims direktiv, der bl.a. forhindrer brug af generiske og udokumenterede påstande (i implementeringsproces ‘Green claims’ directive (europa.eu))   

Opsummering

Klar til flere gode historier?

Bliv en del af The 0-Mission